David Schwimmer kunne ikke udstå Friends: Men én lille ting ændrede alt

Vi andre har set Friends så mange gange, at vi næsten kan dialogen udenad, og indrøm det, du synger med på temaet, hver gang det spiller.

Men en af seriens egne stjerner kunne ikke få sig selv til at se et eneste afsnit efter finalen i 2004.

David Schwimmer, bedre kendt som Ross Geller med de mange “piv-hvornår-er-vi-ikke-længere-på-pause”-øjeblikke, afslørede i en podcast, at han helt bevidst undgik serien i årevis.

Temasangen blev for meget

I podcasten Making A Scene med Matt Lucas og David Walliams fortalte Schwimmer, at han simpelthen var færdig med serien, da den sluttede.

“Jeg så aldrig showet, efter vi afsluttede det. For mig var det sådan: Jeg har lavet det, nu går jeg videre. Jeg ser ikke tilbage.”

Men det var ikke bare slut med at se serien. Selv temasangen kunne udløse en lille indre krise.

“Jeg vil være helt ærlig. Der var en periode, hvor det at høre temasangen virkelig… ja,” sukkede han.

“Jeg havde bare hørt den så mange gange. Hver gang man dukkede op i et talkshow eller et interview, var det altid den sang, der blev spillet som intro. Så i en periode havde jeg det bare ikke særlig fedt med den.”

Podcastværten kunne selvfølgelig ikke lade være med at citere sangen:

“Well, no one told you life was gonna be that way…”

Datterens grin blev vendepunktet

Schwimmer, der kalder det at være far for “den største glæde i mit liv”, fortalte, at hans datter Cleo, nu 13 år, opdagede serien, da hun var omkring ni.

“Jeg lavede morgenmad eller noget i den stil, og så hørte jeg min datters latter – og mit forhold til sangen og serien ændrede sig fuldstændig.”

Pludselig var det ikke længere en irriterende jingle fra talkshow-introer.

Det blev lyden af noget, hans datter kunne lide og noget, han kunne dele med hende. En slags “pivot!” i følelseslivet, så at sige.

Schwimmer kaldte Friends sit store gennembrud og en af de største livsforandrende oplevelser, han nogensinde har haft.

Han mindes, hvordan han inden seriens premiere gik gennem et casino i Las Vegas og fik at vide, at det sandsynligvis ville være sidste gang, han kunne gøre det anonymt.

Selvom han indrømmer, at slutningen på serien var følelsesladet, siger han også:

“Der var en del af mig, der var klar til næste kapitel. Det føltes som om, serien nåede et naturligt punkt. Måske havde den endda hængt lidt for længe ved. Men vi havde stadig så meget sjov med det, så det var på tide.”