Dansk studie afslører: Gravidkost kan forme barnets IQ og hovedstørrelse

En ny dansk undersøgelse peger på, at det ikke kun er generne, men også det, der ligger på tallerkenen, som former barnets hjerne.

Kostmønstre under graviditeten og senere under amningen er nemlig koblet til både barnets hovedstørrelse og kognitive evner.

Vestlig kost koblet til lavere testscorer

Studiet, som bygger på data fra over 700 børn og mødre i COPSAC2010-kohorten, viser, at to typer kostmønstre giver markant forskellige resultater.

Et såkaldt ‘vestligt’ mønster, spækket med sukker, fedt og forarbejdede fødevarer, er forbundet med lavere resultater på en kognitiv test ved 2½ års-alderen.

Omvendt ses højere intelligensscorer ved 10 år hos børn, hvis mødre spiste en mere varieret og næringsrig kost under graviditeten.

Professor Morten Arendt Rasmussen fra Københavns Universitet forklarer, at forskellige kostvaner kan påvirke barnets hjerne på forskellige tidspunkter i opvæksten, nogle har effekt tidligt, andre først senere.

Hovedomfang siger noget om intelligens

Et andet fund i studiet handler om hovedstørrelse, målt hele 15 gange fra graviditetsuge 20 til barnet fyldte 10 år.

et varierede kostmønster er forbundet med større hovedomfang og hurtigere vækst, mens den vestlige kosttype trækker i den modsatte retning.

Og ja hovedets størrelse har faktisk en vis betydning.

Studiet bekræfter tidligere forskning, der viser, at børn med større hovedomfang scorer højere på intelligenstests.

Men her bliver det ekstra interessant: Det er især ved 10 års-alderen, effekten kan måles. Ved 2½ år ses ingen tydelig forskel.

Arv, amning og avancerede blodmålinger

Studiet justerer for både genetik, barnets højde, vægt og livsstil og finder, at den tydeligste effekt ses blandt børn med høj genetisk disposition for intelligens.

Desuden viser data, at længerevarende amning har en positiv effekt på hovedvæksten, uafhængigt af moderens kost.

Og for at undgå mavefornemmelser og halvdårlige hukommelser fra spørgeskemaer, har forskerne suppleret med metaboliske data fra blodprøver, altså målbare spor af, hvad kroppen faktisk har været udsat for.

Læge og forsker David Horner forklarer, at det giver et mere objektivt billede af, hvordan kosten påvirker fosterets udvikling.

Selvom forskerne understreger, at det er et observationsstudie og ikke et endegyldigt bevis, peger resultaterne på, at ernæring under graviditet og amning har langt større betydning, end de fleste måske går og tror.

“Det er en kompleks vekselvirkning mellem gener, kost og vækst,” konkluderer Horner.

“Men vi tilføjer vigtige brikker til forståelsen af, hvordan et barns hjerne formes – og det starter ikke i skolen, det starter i livmoderen.”

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.