Boyband-fejde genoplivet: Backstreet Boys beskylder NSYNC for at være efterligning

Hvis du var teenager i 90’erne, ved du, at det vigtigste spørgsmål ikke var, om Titanic kunne have haft to personer på dén dør. Nej, det store dilemma var: Backstreet Boys eller *NSYNC?

Brian Littrell fra BSB har nu smidt en bombe og hævder, at *NSYNC slet ikke var en organisk opstået gruppe, men et planlagt modprodukt – en slags Pepsi til BSB’s Coca-Cola, en Burger King til deres McDonald’s.

Kort sagt: *NSYNC var skabt til at være BSB’s værste (eller bedste?) konkurrent.

“De marcherede ind på en motorvej, vi allerede havde bygget”

I en ny dokumentar om 90’ernes boyband-æra, The ’90s Boy Band Boom, fortæller Littrell, at Backstreet Boys banede vejen i Europa, før *NSYNC overhovedet var en idé.

Da *NSYNC kom på banen i 1995, var de ifølge Littrell allerede placeret strategisk i slipstrømmen af BSB’s succes.

“Vi var de første, der tog den lange tur til Europa, indspillede de store sange og åbnede dørene til et globalt publikum. *NSYNC gik bare direkte ind ad den dør,” siger Littrell.

Men var det virkelig sådan? Chris Kirkpatrick fra *NSYNC ser det lidt anderledes. Ifølge ham var konkurrencen mellem de to boybands ikke bare uundgåelig – den var altafgørende.

“Vi pressede hinanden til at være bedre”

Kirkpatrick indrømmer, at *NSYNC og Backstreet Boys var i konstant rivalisering – både i hitlister, shows og hvem der kunne få flest hylende fans til at besvime.

“Hvis det ikke havde været for Backstreet Boys, ville *NSYNC aldrig være blevet så store. Og hvis det ikke havde været for os, ville Backstreet Boys heller ikke være blevet så store,” siger han.

Han beskriver, hvordan rivaliseringen var en benhård motivationsfaktor:

“Vi kunne aldrig slappe af. Vi var nødt til at være et skridt foran dem hele tiden. Det holdt os skarpe og fokuserede.”

Boyband-battle: Hvem vandt egentlig?

I dag er begge bands nostalgiens giganter. Backstreet Boys har holdt sammen og turneret verden tynd, mens *NSYNC-medlemmerne gik hver til sit – med Justin Timberlake som den absolut største solo-succes.

Men hvad angår ren boyband-magi, er det stadig et åbent spørgsmål: Hvem var egentlig størst?

For dem, der var midt i det dengang, var valget ikke bare musikalsk – det var en livsstil. Backstreet Boys var de polerede balladekonger, mens *NSYNC var de mere funky, energiske rivaler.

Fans måtte vælge side, og det var ikke unormalt, at et venskab kunne ryge på gulvet, hvis nogen insisterede på, at Bye Bye Bye var en bedre sang end I Want It That Way.