Badass kvinder i rustning: De glemte riddere fra middelalderen

Men hvad nu hvis man var kvinde og gerne ville med i kampen?

Historien er fyldt med badass kvinder, der trodsede tidens normer, trak i rustning og svingede sværdet – selvom samfundet helst så dem brodere gobeliner og føde arvinger.

Når riddertitlen gik i arv

I middelalderen var riddertitlen ikke kun en hæder – den kom med en god portion ansvar.

En ridder skulle sørge for skatteopkrævning, vedligeholde veje og vigtigst af alt: være klar til at forsvare kongen og landet i krig.

Når en ridder døde, var det forventet, at sønnen overtog opgaverne.

Men hvad hvis ridderen ikke havde en søn? Så kunne hans hustru eller datter overtage posten.

Og ja, nogle af dem tog også sværdet i egen hånd.

Når kvinder gik i krig

Historiebøgerne har flere eksempler på kvinder, der kæmpede side om side med mændene.

En af dem var den engelske Petronilla de Grandmesnil, der i 1100-tallet deltog i et oprør mod kongen.

Og selvfølgelig kan vi ikke tale om kvindelige riddere uden at nævne Jeanne d’Arc – Frankrigs ubestridte jomfrukriger og religiøse powerkvinde.

Som 17-årig overbeviste hun kronprinsen af Frankrig om, at hun var udvalgt af Gud til at befri landet fra englænderne.

Og guess what? Hun gik i spidsen for en række slag og vandt.

Desværre blev hun taget til fange året efter og brændt på bålet for kætteri – for at have båret mandsdragt.

Kvinder fik deres egen ridderorden

Selvom kvinder i mange år blev nægtet den officielle riddertitel, ændrede det sig senere.

I flere ridderordener fik de tildelt ærestitlen “dame”, en kvindelig pendant til ridder. Ikke helt det samme som at ride i kamp, men et skridt i den rigtige retning.