Kendte

Aimee Lou Wood vs. SNL: Når satire bliver grim og ikke på den fede måde

Kan vi ikke bare lade hver med at gøre grin med folks udseende

Aimee Lou Wood vs. SNL: Når satire bliver grim og ikke på den fede måde
Foto: MTV UK on YouTube, CC BY 3.0, via Wikimedia Commons

Der er forskel på at lave grin med karakterer og så bare… grine ad folks tænder. Det måtte The White Lotus-stjernen Aimee Lou Wood sande, da Saturday Night Live for nylig besluttede, at hendes karakter i serien – og hendes udseende – var det perfekte offer for lidt “sjov og ballade”. Spoiler: Det landede ikke godt.

SNL gik efter tænderne – og fik tæsk tilbage

Sketchen – “White POTUS” – skulle parodiere den nyeste sæson af The White Lotus. Men i stedet for bare at gå efter karaktertræk, dialekter eller plottwists, gik SNL all in på at udstille Woods tænder med falske gebis og dead-eyed satire. Komiker Sarah Sherman trak de store plastiktænder frem, og SNL troede åbenbart, det var comedy gold. Men Aimee? Not amused.

Hun tog til Instagram og sagde, hvad vi alle sammen tænkte: “Det er ikke sjovt at udskamme folks udseende – det er bare dovent.” Og ærligt? Hun har en pointe. Vi er i 2025 – hvis du stadig tror, du er edgy, fordi du gør grin med nogens mellemrum mellem tænderne, så har du brug for en ny forfatter på holdet.

Walton Goggins roste sketchens “genialitet” – og internettet gik i flæsket på ham

Her kunne det være stoppet. Men nej. Woods medspiller Walton Goggins – den ellers charmerende darling med de intense øjne – valgte at kalde sketchens parodi for “fantastisk” og “smashing”. Subtil støtte til mobning eller bare en PR-bommert af dimensioner? Twitter var ikke i tvivl.

Og så var der selvfølgelig det klassiske 2025-tegn på, at der er beef: De unfollowede hinanden på Instagram. Det moderne venskabsdødsstød. RIP.

“Jeg ville bare gerne tale om mit arbejde, ikke mine tænder”

Det mest hjerteskærende ved hele sagen? Aimee Lou Wood lagde ikke bare afstand til mobningen – hun påpegede også, at fokus på hendes udseende ofte overskygger hendes skuespil. “Det gør mig lidt trist, fordi jeg ikke får mulighed for at tale om mit arbejde,” sagde hun i et interview. Og det er jo dét, der bider (ja, undskyld).

For hvor mange mandlige skuespillere bliver spurgt ind til deres bid, når de laver karriere? Nøjagtig nul.

Jameela Jamil, Georgia May Jagger og Cara Delevingne sagde, hvad vi andre tænkte

Mens Goggins fik en X-skæbne, strømmede støtten til fra kvinder, der ved, hvordan det er at blive målt og vejet på alt andet end talent. Jameela Jamil kaldte sketchens fokus for “lavt hængende frugt”. Cara og Georgia bakkede også op og hyldede Aimees talent – og tænder – med stil.

SNL har siden undskyldt, og Aimee har bedt sine følgere om ikke at gå i flæsket på Sarah Sherman. Klasse hele vejen igennem.

Bottom line: Man kan godt lave satire uden at trampe på folks ansigter

Hvis vi skal tage noget med fra det her, så er det måske, at satire og komik ikke behøver være ondskabsfuld for at være effektiv. Der er masser af ting at gøre grin med – men en kvindes tænder? Det er ikke en joke. Det er bare gammeldags.

Og Aimee Lou Wood? Hun har stadig sin karriere, sin klasse og – ja – sine tænder i behold. Og hun bider fra sig, når det gælder.