Ulrik Wilbek takker af: Fra borgmesterkontor til håndboldhistorie – og lidt mere tid til livet
Der er noget særligt over folk, der tør sige “tak for nu” i tide. Især når det kommer fra en mand, der både har vundet verdensmesterskaber med sved på panden og navigeret kommunalpolitik med slips og embedsapparat. Ulrik Wilbek – ja, den Ulrik med de intense øjne og vestjyske conviction – har netop meldt ud, at han ikke genopstiller som borgmester i Viborg Kommune ved valget i november 2025.
Nogen vil kalde det slutningen på en æra. Andre vil nok sige: “Det var også på tide.” Og begge dele har måske en snert af sandhed.
Hvad går det egentlig ud på?
Ulrik Wilbek har stået i spidsen for Viborg Kommune som borgmester siden 2018. Før det? En lillebitte håndboldkarriere. Som i: landstræner for både dame- og herrelandsholdet, utallige EM-, VM- og OL-medaljer, og manden der forvandlede det danske håndboldlandskab til en mindst lige så stor nationalskat som Matador og Mads Mikkelsen.
Men nu sætter han punktum i politik. Ikke fordi der krakelerer noget – sygdom er ikke årsagen, understreger han. Men efter otte år på posten, og nogle helbredsmæssige bump undervejs (øresygdom i 2022, overanstrengelse i 2023), har Wilbek valgt at “bruge mere tid på det, han har lyst til.” Hvilket vi alle sammen underligt nok begynder at forstå, jo ældre vi bliver.
Et sidste byrådsmøde og en dokumentar på vej
Hans sidste officielle dag som borgmester bliver den 31. december 2025, men allerede den 17. december siger han formelt farvel til byrådet – sammen med 13 andre, der også takker af. Det er nærmest sådan lidt high school graduation-stemning, bare med kommunalbudgetter og kaffe i termokander.
Og mens han langsomt trækker sig ud af det politiske rampelys, gør han samtidig comeback på skærmen – i dokumentar-form, altså. TV 2 har en serie på vej med den passende titel: Fra Wilbek til Gidsel, der kører op til EM i håndbold i januar 2026. Her tørres der støv af de gyldne år, hvor Wilbek satte dansk håndbold på verdenskortet – og vi andre sad med stubbe af negle og hæshed efter finaleweekender med popcorn og puls på 180.
En håndboldarv, man ikke lige swiper væk
Selvom han nu træder ud af borgmesteruniformen, slipper Ulrik Wilbek næppe helt ud af offentlighedens favntag. Hans aftryk på både sport og politik er ikke sådan lige at overskride – og ja, vi kommer nok til at høre fra ham. Måske med klummer, måske med foredrag, måske med et uforudset TikTok-come back (hey, man har lov at håbe).
Det interessante her er, hvordan Wilbeks karriere spejler den bredere samtale, vi har i 2024: Hvornår er det tid at give slip? Hvornår har man “gjort sit”, og tør man så faktisk vælge sig selv? Og hvorfor føles det stadig som en lille revolution, hver gang nogen gør det?
Lidt ligesom når Beyoncé tager pause og lægger sig under en sølvhjelm på en hest. Eller når kvinder i 30’erne begynder at sige “nej” til endnu et netværksmøde uden dårlig samvittighed. Der er noget enormt powerful over det.
Er det farvel-farvel – eller bare et “vi ses”?
Wilbek siger selv, at han har brugt “det meste af sit liv i rampelyset” og nu vil bruge mere tid på sit privatliv, familien og helbred. Og helt ærligt – det kan man da godt unde manden. Også selvom man kunne fristes til at sende ham direkte over i DR’s ekspertpanel til næste OL eller EM.
For når man har transformet dansk håndbold, styret en hel kommune og stadig har skarpheden i behold, så har man altså stadig noget at bidrage med. Måske bare i en lidt anden form.
Så… er det her den officielle ende på en Wilbek-epoke? Måske. Men måske er det bare næste kapitel. Et, hvor der er mere plads til hundeture, vinsmagning og håndboldanalyser over sunday roast i Viborg. Eller hvem ved – måske skriver han en bog med titlen “Fra time-out til after-hours.”
Vi siger i hvert fald god vind, Ulrik – og hvis du en dag savner drama, beslutningstagning og klapsalver, så er der altid reality-tv. Danmark er klar.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: