Når dansk design føles som en god ven: Hvorfor alle taler om Rikke Solberg lige nu
Kender du det, når du åbner Instagram, og pludselig ser den samme bløde, oversized blazer med perfekt fald poppe op igen og igen—på veninden, influenceren og sågar espresso-baren i hjørnet? Well, chances are, du har lige mødt Rikke Solberg.
Navnet er ikke nyt, men brandet har taget ekstra fart den seneste tid, og hvis du troede, dansk mode kun var Ganni, Samsøe og lidt Remain, så er det måske på tide at kigge lidt sydvest for de sædvanlige stjerner på skandinavisk modemap. Rikke Solberg designer tøj, som føles, som når man meget spontant dropper makeup-søndag og alligevel får komplimenter.
Men hvad er det egentlig, hun kan? Og hvorfor føles det hele på én gang både loungy, skarpt og som om din søster lige har lånt dit tøj og aldrig returneret det (på den gode måde)?
Hvad går det egentlig ud på?
Rikke Solbergs designs er en lille kærlighedserklæring til hverdagen. Det er tøj, der ikke skriger “SE MIG”, men mere hvisker “jeg har styr på det – uden at have prøvet for hårdt”.
Vi taler løse bukser, støvede farver, lag-på-lag og silhuetter, der ikke spørger, om du har haft tid til mavebøjninger siden januar. Tøjet er lavet i kvalitetsmaterialer, som rent faktisk føles godt på kroppen. Ikke den der “bomuld-ish”-stemning, hvor du bliver i tvivl, om det egentlig er noget polyester fra hell. Her er vi i den bløde luksuszone, der rammer lige mellem “jeg kunne godt spise brunch i det her” og “jeg kunne godt aflevere et pitch til direktøren i det her”.
Hvorfor taler alle om det?
Der er noget særligt ved brands, der ikke råber for at blive hørt. Rikke Solberg har bygget sit navn stille og roligt op siden 2013, men det er de seneste sæsoner, at hendes navn virkelig er begyndt at dukke op i samtalen mellem latte og lagkage på iMessage-tråden.
En del af grunden? Det føles lidt som den danske forlængelse af det populære “quiet luxury”-fænomen, som vi så Gwyneth Paltrow iklæde sig i under sin famøse skisag (ja, vi så også med, bare for outfittene). Ligesom Totême og The Row ikke skilter med kæmpe logoer, men stadig oser af “jeg har et sommerhus i Toscana,” så lægger Rikke Solberg sig et sted mellem nordisk minimalisme og afslappet intellektuel.
Det overraskede mig (på den bedste måde)
Da jeg første gang prøvede en af hendes langærmede, lidt boxy skjorter i en dæmpet green-gray tone, havde jeg egentlig forventet en velkoreograferet Skandinavisk Look™. Men det, jeg ikke havde ventet, var fornemmelsen af at tage noget på, som var designet af nogen, der faktisk forstår kvindekroppe i bevægelse.
Der er også (endelig!) tænkt over længden på ærmerne, så man ikke skal stå og vride dem op som en Marie Kondo-session hver gang. Og nederdele, der ikke er så stramme, at man føles som en menneskelig croissant. Altså. Hvornår blev komfort moderne igen? Og hvorfor tog det os så lang tid?
Måske er det noget, man gider (alligevel)
Hvis du som mig har en garderobe med 47 sorte blazere, men kun én, som du reelt gider have på, så er Rikke Solberg måske værd at kigge nærmere på. For det der med “at have noget at tage på,” når man både skal have styr på jobsamtale, iced oat latte og en truende PMS, er altså ikke så let løst, som Instagram gerne vil have os til at tro. Men det hjælper, når tøjet ikke også føles som et statement, men mere som en støttepædagog i bomuld.
Rikke Solberg skaber tøj til dem af os, der gerne vil se ud som om, vi kunne finde på at tage på kunstudstilling på en tirsdag – men alligevel ender med at handle Netto-ris og se Modern Family for niende gang. Det er stilbevidsthed med lav puls.
Så måske handler det ikke om trends eller nyheder, men om fornemmelsen. Den der følelse af, at ens tøj bakker én op… uden at stjæle showet.
Og hvis det samtidig betyder, at ens mand pludselig spørger “Er det nyt?”, så kan vi jo bare svare: “Nejnej… Det er bare Rikke.”
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: