Netflix, Jørgen Leth og mænd der tør tale om døden: Hvorfor vi hepper på Mikael Bertelsen (igen)
Er det bare mig, eller har Mikael Bertelsen fået en slags kultstatus på den underspillede måde, vi alle sammen kan respektere – sådan lidt “Han siger det, vi alle tænker, men med silkestemme og briller”? Han er jo ikke just ny i gamet (tværtimod, hans karriere startede, da vi stadig stod i kø efter telekort), men 2024 har vist os, at den garvede journalist og tv-personlighed stadig ved præcis, hvordan han prikker til vores følelser – og nu gør han det for hele verden.
From Danmark with love
Mikael Bertelsen har i årevis været kendt som én af de mest originale og idérige skikkelser i dansk medieverden – både for sine absurde, poetiske og sommetider pinagtigt ærlige tv-formater. Og lad os lige få det ud af systemet: Ja, det var ham med Den 11. time og Den 2. side, og ja, han har optaget både afdøde bedsteforældre og synske individer på kassettebånd længe før det blev hipster-kunst.
Men nu er han ikke bare vores egen mystisk charmerende tv-mand med evnen til at få folk til at tale om liv og død midt i dagslys. Nej, Mikael Bertelsen har kastet blikket (og mikrofonen) ud over Danmarks grænser. Hans program “Det sidste ord”, hvor han interviewer kendte danskere kort før deres død, er blevet eksportvare. Og som i: Hello Netflix – og ja, det betyder, at mennesker verden over nu skal til at kigge på, hvordan vi i Danmark taler om døden, mens vi drikker kaffe og kigger alvorligt.
Hvad går det egentlig ud på?
“Det sidste ord” er ét stort eksistentielt reality check forklædt som varm samtale. Konceptet er simpelt (og ret vildt): Bertelsen interviewer mennesker i deres sidste levetid – ikke som en sørgelig biografi, men som en ærlig, rolig, tankevækkende afsked. Det er sårbart, smukt og (mod forventning) ret livsbekræftende.
Og ja, man fælder muligvis en tåre. Eller ti.
Da det blev afsløret, at kulturikonet Jørgen Leth valgte at give sin sidste officielle samtale til netop Mikael Bertelsen, gav det hele mening. To mænd med hang til både det ultrapoetiske og det jordnære smalltalkede i ét rum – klart, vi skulle være fluen på væggen dér.
Hvordan blev døden pludselig et emne, vi gerne vil binge?
Altså, det lyder måske morbidt, men der sker noget smukt, når død og eksistens ikke bliver pakket ind i fraser som “at gå bort” eller “sove stille ind”, men derimod bliver et emne for samtale. Vi har fået nok af perfekte Instagram-horoskoper og “manifestér din drømmemand på 30 dage”-værdier, og i stedet vil vi høre virkelige mennesker tale om det, vi alle skal igennem. Jep, selv Beyoncé.
Det er en slags anti-selviscenesættelse, og Bertelsen mestrer den. Ligesom han – i øvrigt – også har holdt fast på sin ægtefælle i over 30 år (hej, forholdsønsker), og samtidig har evnet at gøre karriere ud af nysgerrighed, langsomhed og stilhed. Tænk lige over det: Midt i TikTok’s 15 sekunders attention span, laver han et show om døden – og vi kan ikke få nok.
Det der overraskede mig…
Det er nærmest terapeutisk at se “Det sidste ord”. Ikke fordi det er hylende trist (selvom tissues kan være en god idé), men fordi det føles ægte. Ligesom når din moster siger noget upassende til julefrokosten, men pludselig rammer en sandhed, der splitter lokalet mellem stilhed og nik.
At det nu skal oversættes til et internationalt format (på Netflix!) er virkelig interessant. Hvordan vil verden tage imod Mikaels nordiske ro? Vil de forstå hans lune? Hans elegante måde at spørge: “Hvad tænker du om slutningen?” uden at man løber skrigende væk?
Og helt ærligt, det dér med at tale åbent om døden – kunne det være den nye selvkærlighedstrend? Bevares, vi glemmer ikke retinol og rødvin, men måske vi også skal begynde at pleje sjælen lidt. Med dybe samtaler. Eller i hvert fald ved at se andre tage dem.
Er det noget, man gider?
Hvis du stadig læser med og ikke er stukket af til den nærmeste feelgood-romcom (kan anbefale Notting Hill, always), så tror jeg, svaret er ja. Vi gider godt dybde. Vi gider godt nærvær. Og vi gider faktisk Mikael Bertelsen.
Han er lidt som den stille fyr til festen, der først begynder at tale halvvejs inde i natten – men når han gør det, læner alle sig ind. Ikke fordi han råber, men fordi han siger noget ægte. Med kaffe i hånden og døden i baghovedet.
Så måske er det det, vi har brug for lige nu. Midt i karrierekriser, dumme datingbeskeder på Hinge og algoritme-træthed. En rolig stemme, der tør spørge: Hvad er det, du ville sige, hvis du kun havde én chance?
Vi har stadig ikke helt svaret. Men måske Mikael Bertelsen kan hjælpe os lidt på vej.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: