Højt fra træets grønne top – og direkte ind i kønskampen?
Hvorfor en julekalender har vakt debat om mor i køkkenet og far ved træet
Der er få ting, vi danskere er så enige om som “Højt fra træets grønne top”. Sangbogen bliver støvet af i december, og så går der ellers fællessang og konfekt i den. Men i år byder julen ikke kun på risengrød og røde sløjfer – den byder også på debatten om, hvorvidt vi i 2024 stadig skal synge om far, der samler gaver, og mor, der “nikker” i køkkenet.
Midt i vores forventningsfulde nedtælling til juleaften har TV 2 gjort noget lidt vovet. I deres aktuelle julekalender, “Valdes Jul – Vintermiraklet”, bliver mor nemlig repræsenteret lidt mere… 1800-tals-agtigt, end mange synes er passende. Og det har sat gang i samtalen om klassiske kønsroller – fordi, ja, “Højt fra træets grønne top” spilles, og så er det, som om nogen har åbnet en flaske gløgg og hældt den direkte i meningsmaskinen.
Okay, men hvad handler det egentlig om?
Hvis du ikke lige kan genkalde alle vers (og det er fair – vi er mange, der mumler os igennem anden halvdel), så er der i sangen en ret tydelig fordeling: Mor bliver i køkkenet og nigger venligt. Far står ved træet og læser op. Og børnene – ja, de får lov at rasle med papirkurven og “tage dem alle i ed”, whatever det betyder i Nutellasmurte børnemunde.
Sangen er skrevet i 1847 (ja, før nogen havde tænkt på feministisk aktivisme og airfryer), og selvfølgelig afspejler den tiden. Men når noget genbruges år efter år – og nu indgår i en moderne julekalender for børn – så stiller flere spørgsmålet: Er det stadig hyggeligt nostalgisk? Eller er det et lidt støvet spejl, vi bliver ved med at polere?
Hvorfor taler alle pludselig om det?
Det hele startede, som så mange moderne kulturelle diskussioner gør, med en hel masse vrede (eller grinende) kommentarer på sociale medier. Nogle var bekymrede for stereotyp fremstilling i børne-tv. Andre mente, at man måske kunne slappe lidt af og bare nyde sangen som et traditionsrigt øjeblik i julens klichéer – på linje med at se “Love Actually” og diskutere, om Juliet burde have været sammen med Mark. (Spoiler: absolut ikke).
Kritikken gik især på, hvordan moren i “Valdes Jul” næsten bliver en parafrase på figuren fra “Højt fra træets grønne top” – smiley-bakken i hænderne og evig varme hænder. Og det er måske ikke lige dét, vi havde i tankerne som pejlemærke for moderne kvindelighed i 2024. Har vi overhovedet tid til at bage i 12 timer og samtidig smile zen-agtigt med gløgg på kinderne?
Men hvad skal man mene?
For nogen føles det måske som unødvendig kritik. Altså – det er jo bare en julesang/moment i en julekalender/en smule nostalgi. Det må vi da gerne have, ikke? Men for andre handler det her ikke kun om en lille detalje, men om noget større: hvilke idealer vi præsenterer for vores børn år efter år – og især hvem, der står hvor i billedet, når gaverne deles ud.
Tænk bare på, hvor naturligt det er blevet, at de fleste mødre både køber ALLE gaverne, pakker dem ind og – surprise – også kører børnene til juletræsfest og står med havregrynskuglerne. Måske handler debatten ikke om sangen i sig selv, men om følelsen af at være den, der både “når det hele” – og så alligevel fremstilles som den venlige baggrundsfigur.
Er det så slut med sangen?
Rolig nu – ingen behøver rive julehæftet midt over. Sange må gerne være gammeldags, og julen må gerne være fuld af traditioner. Men måske vi bare skal være lidt mere bevidste om, hvordan vi bruger dem. Måske kunne man opdatere verset bare en lille smule i hjemmet? Forestil dig: “Mor står under mistelten, far pisker flødeskum, og alle danser TikTok til Mariah Careys remix”.
Det handler jo ikke om at afskaffe nostalgien, men om at udvikle det julelandskab, vi alle sammen træder ind i hvert år. Det er ok at have hang til gamle travere, men måske med et glimt i øjet og lidt mindre mor-som-servicepersonale.
Man kan jo også bare tage den ironiske rute: synge “Højt fra træets grønne top” med sin søster, imens I bestiller mad ud fra Wolt og sender børnene ned til far med saks og papir. Det er også julet.
Og lidt grin midt i kønskampen er vel i sig selv noget af det mest julede, vi har.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: