Derfor taler alle om ADHD lige nu

Hjernen på overarbejde: Hvorfor taler alle om ADHD lige nu?

Nogle gange føles hjernen som en gruppe kattekillinger, der jagter en laserpointer. Man vil skrive den der mail, man skulle have sendt i går, men ender i stedet med at læse anmeldelser af airfryers i en halv time. Pludselig står man og googler “svensk sommerhus til leje” midt i arbejdstiden. Genkendeligt? Du er ikke alene — og måske er det derfor, “ADHD” virker som årets helt store buzzword.

Det virker, som om halvdelen af Instagram er i gang med at få en diagnose, og den anden halvdel lige har fået den. Influencere, kendisser, veninden i pilates og din fætters kæreste taler alle pludselig om ADHD i voksenlivet. Men hvorfor nu? Og hvad er op og ned i det hele?

Velkommen til en dykkertur ned i ADHD-kultur anno nu.

Men har folk ikke altid haft ADHD?

Jo. Men de blev bare ikke screenet for det – især ikke, hvis de havde bryster og kunne sidde nogenlunde stille i skolen. ADHD har nemlig historisk været “den larmende drenge-diagnose”, som man gav dem, der kylede med penalhuset og kravlede op på radiatorerne i tredje klasse.

Men i de senere år er forskningen (og samfundet, halleluja) begyndt at forstå, at ADHD ikke ser ens ud hos alle. Hos kvinder og piger viser det sig tit som indre uro, tankemylder, perfektionisme, social overstimulering og helteevnen multitasking — efterfulgt af følelsen af at brænde helt ud tirsdag eftermiddag.

Så når tusindvis af kvinder i 20’erne og 30’erne nu søger lægen med en kæmpe aha!-oplevelse efter at have set en TikTok om “female ADHD traits” — ja, så giver det faktisk mening.

Trend eller trivsel?

Ja, det er svært ikke at blive en lille smule skeptisk, når endnu en influencer deler “Min ADHD-diagnose ændrede mit liv 😭💜” med glitrende filter og matchende hoodie. Men det ville være en kæmpe fejl at afskrive ADHD som en “trend”. For selvom diagnosekurven er steget dramatisk – og det er den – handler det nok mere om opdagelse end overdreven hype.

Og måske føles det som en trend, fordi det netop er noget, vi endelig taler om. Vi ser det på Reels og podcasts, i DR-dokumentarer og i kendisfortællinger. Florence Welch (fra Florence + The Machine) har talt åbent om sin ADHD. Det samme har Emma Chamberlain. Pludselig har det, der plejede at føles som “min uforståelige, energidrænende personlighed”, fået navn, forklaringsramme og mulig behandling.

Er det bare os – eller er alle lidt overstimulerede?

Men her kommer den lumske ting: Hvornår er det ADHD, og hvornår er det bare… livet anno 2024?

Vi lever i en notification-fyldt hverdag med konstant støj, trigger-happy algoritmer og ti faner åbne i hovedet hele tiden. Så hvem bliver ikke distraheret og udmattet? Det er nemt at sætte flueben ved mange symptomer, uden det nødvendigvis betyder, man har en diagnose.

Derfor stiller flere eksperter spørgsmålet: Diagnostiserer vi reel ADHD, eller diagnosticerer vi reaktionen på moderne livsvilkår? Hint: Det ene udelukker ikke det andet.

Nyt medicin–nye muligheder (og dilemmaer)

Som noget ret spændende er der også kommet ny ADHD-medicin undervejs. Den hedder centanafadine – et navn, der lyder mere som en romersk gladiator end en pille – og den påvirker både dopamin, serotonin og noradrenalin. Det kan betyde færre bivirkninger og bedre søvn, hvilket er et gamechanger for dem, der føler sig som koffeinzombier efter Ritalin.

Samtidig oplever mange, at det først og fremmest er forståelsen — og ikke nødvendigvis medicinen — der er livsændrende. Alene det at få lov til at sige: “Min hjerne er ikke forkert, den er bare anderledes wired”, kan være nok til at skabe ro.

Er det så noget, man gider?

Tja. Det er i hvert fald noget, der er værd at overveje med oprejst pande og en kop kaffe nummer fire i hånden. Hvis du altid har følt, at noget ikke helt matcher rundt inde i dit hoved, og du gang på gang crasher efter 48 timers energibølge, så er der ingen skam i at kigge på det.

Om diagnosen hedder ADHD, “overbooket kalender” eller bare “livet som kvinde i 2024”, så handler det nok i sidste ende om at forstå sig selv med lidt mere blidhed. Og måske tage en pause fra idéen om at skulle være konstant effektiv, stadig lækker og 100% i kontrol.

For hvis det er ADHD, kan man få hjælp. Og hvis det bare er verden, der larmer? Så er du i det mindste ikke den eneste, der står og googler “gabestok + arbejdsmarked” kl. 13.24 på en tirsdag.

Og det, i sig selv, er måske lidt en lettelse.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.