Langt fra falafelland: Nu kan du få danske kikærter – men er det noget, vi gider?
Kikærter. De små, beige basser har længe huseret i alt fra hummus til chilibaserede Buddha bowls og scrollbare “what I eat in a day”-TikToks (hvor alle tilsyneladende spiser syv måltider og stadig har tid til at nive huden op med gua sha-sten). Og nu tager kikærterne et nyt og… lidt mere lokalt twist.
For samtidig med at vi googler os grønne i “quick dinner healthy vegan”, introducerer Meny nu noget ret opsigtsvækkende: Danskdyrkede, økologiske kikærter. Jep, fra markerne herhjemme, og ikke fra sydlige breddegrader som sædvanligt. Spørgsmålet er: Er dansk kikært en ny hverdagshelt – eller bare endnu en klimakærlig darling med PR-flair?
Så læn dig tilbage med din latte (havre, ikke?), og lad os se nærmere på, hvad der sker i kikærtens verden anno 2026.
Hvad går det egentlig ud på?
Historien starter på Vestsjælland, hvor Kragerup Gods nu dyrker kikærter. Ikke bare som et engageret gæt til et Trivial Pursuit-spørgsmål, men som en reel afgrøde. Og nu er resultatet landet på hylderne i Meny – poser med økologiske kikærter, produceret i Danmark, til en klimakærlig pris (…og her snakker vi både CO₂ og kolde danske kroner – den literpris ligger på 46,95 kr., så det er ikke ligefrem discount-falafel).
Men idéen er egentlig cool: I stedet for at importere bælgfrugterne fra Italien, Tyrkiet eller Indien, kan vi nyde dem lokalt og dermed mindske transport og CO₂-aftryk. Det er lidt som at købe øko-jordbær fra Fyn – bare i februar og uden fløde.
Hvorfor taler alle om kikærter (igen)?
Det grinagtige er jo, at kikærter længe har haft lidt en kjoletante-image – sundt og lidt prædende. Men med den globale plantebølge, TikToks madglade Gen Z og hele nyheden om “Bælgfrugternes dag” den 10. februar (FN-approved og alt muligt), har kikærten fået et comeback. Den er jo både proteinrig, fiberdrønende og en rigtig klimadarling.
I øvrigt: 2026 spås allerede at blive “kålens år”, men mon ikke kikærten kan tage lidt af spottet, i hvert fald på Pinterest? De scorer højt på “fibermaxxing”-trendbarometeret og virker som ret varme deltagere i den madmæssige wellness-liga.
Det overraskede mig faktisk …
Jeg prøvede at koge dem. Ja, de danske kikærter. De skal udblødes natten over som deres internationale fætre, og tilberedning kræver lidt planlægning – ikke noget insta-meal her! Men teksturen? Lidt fastere, nærmest nødde-agtig – og der var en vis tilfredsstillelse i at hælde kikærter i gryden og vide, at de rent faktisk havde stået og hygget sig i sjællandsk muld.
Lige som man får et lille sug af stolthed, når man spiser en rodfrugt og ved, den stammer fra en gård på Lolland, var der noget lidt… trygt ved, at kikærterne er vores egne. Plus, det er originalt at kunne sige: “Jeg lavede hummus i weekenden – med danske kikærter.” Det føles næsten som en spirituel mellemvej mellem Mads & Monopolet og plantebaseret livsfilosofi.
Men er det noget, man gider?
Tja. Er man til kokon-karse og fermenterede ting på surdejsrugbrød – så ja. Er man mere til bare at åbne en dåse og få frokosten klar på seks minutter? Så er det nok lidt mere en slow-living luksus. Og lad os være ærlige: De fleste af os har cirka 14 minutters energi tilbage, når vi kommer hjem fra arbejde (hvis vi ikke endte med at overtænke en Slack-besked og glemte at handle på vejen).
Men måske er det netop det, vi nogle gange har brug for – roen i at lægge bælgfrugter i blød og se det som et lille selvkærligt ritual mellem de tusinde notifikationer. Slow food, men ikke uden ambitioner.
Så ja – danske kikærter er muligvis fremtidens madikon. Ikke lige med det samme. Måske over en vintersalat og en podcast i baggrunden. Og så vil man egentlig bare gerne hedde noget som Agnes og bo i et bindingsværkshus med stengulv og en keramikkande fyldt med koldt danskpostet havre-drik.
Men hvem ved? Måske starter det hele med en lille kikært i en sjællandsk mark.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: