Far til otte, filosof med mikrofon – og lidt kaos: Anders Lund Madsen i nyt kapitel
Af: [Din byline her]
Nogle gange føles livet som en absurd sketch skrevet af… tja, Anders Lund Madsen. Og det er i virkeligheden meget passende, for den 62-årige journalist, radiovært, far til otte og måske også dansk kulturs evige hofnar er lige nu midt i et af sine mest både kaotiske og rørende kapitler.
Han har netop fået sit ottende barn (ja, otte – ikke en skrivefejl), han bearbejder sorgen over sin bror Peter Lund Madsens død, og så forsøger han samtidig at holde fast i en hverdag, der tilsyneladende allerede var fyldt til randen med børnenavne som “Modig”, “Stærk”, “Fri” og “Vild”. Og nu også “Kaos”.
Hvem ellers ville kalde sin nyfødte datter “Kaos”? Anders, selvfølgelig.
Velkommen til familien, Kaos
I starten af 2024 kom datteren Viis – også kendt som “lille Kaos” – til verden. Hun er nummer otte i rækken, og ifølge Anders er det også slut nu. Ikke fordi han ikke elsker børn (det gør han bestemt), men fordi selv magikeren må erkende, at logistikken begynder at ligne noget fra et militært operativt center.
I et interview har han sagt direkte: “Nu har jeg jo lille Kaos. Det er det.” Og selv hvis man ikke selv har børn, kan man nok godt forestille sig, hvor symbolsk og smukt det navn er. For er der én ting, børn bringer med sig, så er det netop en solid omgang uforudsigelighed.
Og lidt kaos – det har der også været nok af på det seneste.
Sorg med mikrofon
I august 2025 døde Anders’ storebror, Peter Lund Madsen, pludseligt under en rejse til Færøerne. Peter var ikke bare familie – han var også Anders’ mangeårige samarbejdspartner, medvært og modsætning. Hvor Peter var hjerneforskeren, den rolige stemme, den videnskabelige ballast, var Anders… alt det andet.
Tabet kom brat. Og det er tydeligt, at det har rystet fundamentet under Anders’ altid boblende absurditet. I en podcast-serie på Radio4 åbner han op om sin sorg – om, hvordan han tager den med sig i alt nu. Ikke højlydt eller voldsomt, men som en tavs følgesvend, der sidder i bagsædet under skolekørsel og hundeluftning.
Det er både ekstremt privat og dybt menneskeligt, og det er rørende at høre, hvordan en mand, vi ofte forbinder med skæve vinkler og krøllede tanker, også kan være helt stille og sårbar.
Kaos er også kærlighed (og lidt logistik)
Hvis man sad og tænkte: “Hvordan får man egentlig otte børn, to radioformater, en sorgproces og sin egen eksistentielle ro til at gå op i en højere enhed?”, så… det gør man nok ikke. Og det ved Anders godt.
Men i stedet for at forsøge at presse livet ind i et skema, virker det nærmere som om, han har valgt at overgive sig til det. Kalde barnet for Kaos, tage sorgen med på slæb, og huske at grine af det hele undervejs.
I et samfund der elsker at tale om curlingforældre og perfekt planlægning, er det faktisk både befriende og lidt beroligende at høre en voksen mand sige: “Nej, jeg skal ikke have flere børn. Jeg har allerede et barn, der hedder Kaos.”
Hvad vi måske kunne lære (uden det skal blive en TED Talk)
Det er jo ikke, fordi vi allesammen skal have otte børn og navngive dem som karakterer fra en nordisk fantasyroman. Men måske handler det om at rumme, at livet sjældent er lineært, logisk eller Instagram-æstetisk.
Hos Anders Lund Madsen får vi det hele: det smukke og det skæve, sorgen og familiesuppen, kaos og kærlighed i en stor, skvulpende gryde.
Og når det kommer til stykket, er det faktisk lidt rart, at nogen tør sige det højt – og kalde det, hvad det er.
Kaos.
Men også: Dét gode kaos. Det der slår lune gnister på en kold tirsdag.
Og ja, det kan godt være, vi selv nøjes med én plante og en guldfisk – men vi gentle-stalk’er Kaos og resten af familien på sidelinjen. Med bare en lille bitte smule misundelse. Sådan en slags… kærligheds-kaos-misundelse.
(Sådan cirka.)
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: