Tech

Advarsel til alle Pinterest brugere: Vil bruge dine billeder til at træne AI

Det er ikke nogen hemmelighed, at tech-giganter elsker data – men Pinterest tager det til et nyt niveau.

Advarsel til alle Pinterest brugere: Vil bruge dine billeder til at træne AI
Foto: Pixabay
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 10. marts 2025

Den populære platform opdaterer sin persondatapolitik den 30. april 2025, og spoiler alert:

Det handler om dine data og kunstig intelligens. Lad os dykke ned i, hvad det betyder for dig og dine pins.

Bruger dine billeder til at træne AI

Den nye persondatapolitik gør det klart, at Pinterest vil bruge dine billeder og indhold til at træne deres generative kunstige intelligens-modeller.

Kort sagt:

Når du uploader billeder af dit perfekte køkken, dine kreative DIY-projekter eller din hund i et græskar-kostume, kan disse data bruges til at udvikle deres AI-produkter.

Kvinder i front: OnePlus’ nye kortfilm viser, at eventyr ikke kun er for mænd

Læs også: Kvinder i front: OnePlus’ nye kortfilm viser, at eventyr ikke kun er for mænd

Hvad betyder det for dig?

Hvis du bor uden for EØS, Schweiz eller Storbritannien, skal du være ekstra opmærksom.

Pinterest har præciseret, hvordan de deler data med partnere, så annoncører kan målrette dig på andre websites og apps.

Det betyder, at dit seneste opslagstavle med bryllupsidéer potentielt kan gøre dig til målgruppen for utallige bryllupsannoncer – også uden for Pinterest.

Ikke kun AI – men også målrettet annoncering

Udover AI-træning skal dine data også hjælpe Pinterest med at skræddersy annoncer direkte til dig.

Har du for nylig søgt på campingudstyr?

Forbered dig på en strøm af pins med telte, soveposer og “how to survive in the wild”-indhold.

Det lyder måske harmløst, men hvis du er træt af at blive forfulgt af annoncer, skal du overveje at tjekke dine privatlivsindstillinger.

Hvordan kan du beskytte dine data?

Hvis du vil have mere kontrol over dine data, tilbyder Pinterest heldigvis flere muligheder.

Du kan ændre dine indstillinger for persondata og begrænse, hvordan Pinterest bruger dine oplysninger til annoncering.

Du kan også vælge, hvordan din præcise lokation deles – og om du overhovedet vil have den delt.