Det begyndte med unge kvinders fascination af mandlige popidoler og endte med politi, chikane og konfrontationer i gaderne. Men balladen i den kinesiske millionby handler måske om noget langt større: Hvem bestemmer egentlig, hvordan en “rigtig mand” skal være?
Der er åbenbart få ting, der kan provokere som andre menneskers smag.
Især når den smag udfordrer vores idé om, hvordan en mand bør se ud.
I den kinesiske millionby Chongqing har en konflikt omkring unge mandlige poptalenter og deres hovedsageligt kvindelige fans udviklet sig til konfrontationer mellem grupper af unge mænd og kvinder.
Der er blevet råbt, kastet med vand og jagtet mennesker gennem området. Videoer fra konflikten viser desuden fysiske konfrontationer, og politiet har måttet blande sig.
Men det interessante spørgsmål er ikke kun, hvem der kastede den første vandflaske.
Det er, hvordan en konflikt om unge mænds udseende og deres kvindelige fans kunne blive så voldsom.
De forkerte mænd var populære
Shidai Fengjun er en stor spiller i den kinesiske idolindustri og selskabet bag blandt andre TFBOYS. I Chongqing træner unge håbefulde idoler i blandt andet sang, dans og performance.
Tænk boyband-fabrik.
Omkring de unge talenter findes store fangrupper. Mange af fansene er unge kvinder, som blandt andet møder op omkring bureauet for at få et glimt af deres idoler.
Men i august begyndte en anden gruppe også at dukke op.
Unge mænd med telefoner og livestreaming-udstyr hånede de mandlige talenter og gjorde blandt andet grin med deres udtryk.
De kvindelige fans svarede igen.
Optagelser blev delt på nettet, flere mennesker sluttede sig til, og konflikten voksede.
Ifølge DR Nyheder udviklede konfrontationerne sig over flere dage og omfattede blandt andet vandkast, spark og genstande, der blev kastet, mens politiet måtte gribe ind.
Men hvorfor møder man overhovedet fysisk op for at fortælle fremmede unge mænd, at de er mænd på den forkerte måde?
Det er her, historien bliver større end fan-drama.
![]()
Læs også:
Når hendes type ikke er din type
De unge idoler repræsenterer et andet maskulint udtryk end den klassiske hårde mand.
De er stylede. Velplejede. Ofte slanke. Og deres udtryk kan være blødere end traditionelle maskuline idealer.
Samtidig har de en stor kvindelig fanskare.
Det gør det nærliggende at spørge, om konflikten ikke kun handler om, hvordan mænd bør se ud – men også om, hvilke mænd kvinder vælger at beundre.
For der er forskel på selv at mene, at mænd bør være på en bestemt måde og så opdage, at en masse kvinder begejstret vælger noget helt andet.
Kvinders smag bliver på den måde interessant.
Ikke fordi vi ved præcis, hvad der motiverede hver enkelt mand, der dukkede op i Chongqing. Det gør vi ikke.
Men fordi konflikten rammer direkte ind i et gammelt spørgsmål:
Hvem får egentlig lov til at definere den attraktive mand?
Mændene selv?
Samfundets idealer?
Eller kvinderne, der faktisk vælger, hvem de vil bruge deres tid, opmærksomhed og penge på?
Så holdt det op med at være komisk
Man kunne måske trække på smilebåndet af hele situationen, hvis den var stoppet ved fornærmelser og flyvende vandflasker.
Det gjorde den ikke.
Videoer fra dagene omkring konflikten har vist fysiske angreb på kvindelige fans, og der er rapporteret om seksualiseret chikane af kvinder, hvis billeder blev spredt fra livestreams.
Der er også rapporteret om, at kvinders ansigter blev manipuleret ind i seksualiseret materiale og falske prostitutionsannoncer.
Det er værd at holde fast i ordene rapporteret om.
For en stor del af konflikten er dokumenteret gennem videoer, livestreams og opslag fra mennesker på stedet, og ikke alle detaljer kan verificeres uafhængigt.
Men hvis en konflikt bevæger sig fra “jeg er uenig med dig” til seksualiseret ydmygelse af kvinder, er vi et helt andet sted end en diskussion om boybands.
AI og billedmanipulation har givet os imponerende nye værktøjer.
Nogle af de grimmeste måder at bruge dem på er desværre meget gammeldags.
Hvordan kom nationalflaget ind i en boyband-fejde?
Den 18. august satte Shidai Fengjun et nødopslag op ved bygningen og meddelte, at selskabets trainees indtil videre ikke længere skulle have fælles fysisk træning på stedet.
Det var uvist, hvornår træningen kunne genoptages.
Men konflikten forsvandt ikke.
Der blev rapporteret om en voksende gruppe mænd omkring bureauet og en betydelig polititilstedeværelse. Samtidig cirkulerede optagelser af kinesiske nationalflag blandt nogle af de forsamlede.
Og dér tager historien en interessant drejning.
For der er trods alt et stykke fra:
“Jeg synes, de fyre ser for feminine ud.”
til:
“Find nationalflaget frem.”
Det betyder ikke, at alle deltagere delte den samme nationalistiske eller politiske motivation.
Men det illustrerer, hvor hurtigt en diskussion om køn og maskulinitet kan blive koblet sammen med større forestillinger om kultur, fællesskab og identitet.
Når den “rigtige mand” bliver gjort til et ideal for mere end bare den enkelte, bliver mænd, der falder uden for idealet, pludselig interessante.
Og det samme gør kvinderne, der foretrækker dem.
Fangirls er ikke bare fangirls
Det er let at gøre grin med fankultur.
Mennesker, der står i kø for at se et menneske, de ikke kender. Plakater. Fanprofiler. Merchandise. Skrigende teenagepiger.
Vi har set ned på fangirls omtrent lige så længe, som der har eksisteret ting, piger kunne være fans af.
Men fankultur er også magt.
Fans bestemmer, hvem der får opmærksomhed. De bruger penge, organiserer sig, skaber onlinefællesskaber og kan være med til at gøre ukendte mennesker til stjerner.
Og i idolindustrien fylder unge kvinder meget.
Kinesiske myndigheder har gennem flere år forsøgt at begrænse det, de betegner som problematisk eller “uordentlig” fankultur.
I 2021 blev der blandt andet indført regler mod kendisranglister, organiserede konflikter mellem fangrupper og visse former for pengeindsamling og funktioner, der kunne presse unge fans til at bruge penge eller stemme på deres idoler.
Samme år skærpede de kinesiske radio- og tv-myndigheder også kursen over for underholdningsbranchen og bestemte mandlige idealer, som myndighederne anså for problematiske.
Det gør begivenhederne i Chongqing ekstra interessante.
For her var det ikke kun myndighederne, der havde en holdning til idolmiljøet.
Der stod også mænd på gaden.
Og kvinderne forsvarede ikke bare nogle flotte fyre på en plakat.
De insisterede samtidig på selv at bestemme, hvem der skulle hænge på plakaten.
Politiets version er mindre dramatisk
Den officielle beskrivelse af begivenhederne er mere afdæmpet end mange af videoerne og beretningerne på nettet.
I en meddelelse den 20. august oplyste politiet i Chongqings Nan’an-distrikt, at mennesker var samlet foran et underholdningsfirma den 17. august, og at mundhuggeri havde udviklet sig til blandt andet vandkast og forfølgelser.
Myndighederne oplyste desuden, at mulige overtrædelser af den offentlige orden skulle undersøges, og opfordrede unge til at dyrke deres idoler “rationelt og civiliseret”.
Vi ved altså ikke alt om de enkelte konfrontationer.
Et videoklip kan dokumentere et øjeblik, men ikke nødvendigvis fortælle, hvad der skete 30 sekunder tidligere.
Og når en konflikt først fortsætter online, opstår der hurtigt konkurrerende versioner af, hvem der begyndte, hvem der eskalerede, og hvem der er offeret.
Derfor skal man være forsigtig med at gøre historien enklere, end den er.
Det handler ikke rigtig om prettyboys
Men historien rejser et spørgsmål, som rækker langt ud over Chongqing:
Hvad sker der, når kvinders idealer for mænd ikke matcher nogle mænds idealer for, hvordan mænd bør være?
For måske er en “rigtig mand” ikke én bestemt ting.
Måske er han stor og skægget.
Måske er han spinkel og bruger mere tid foran spejlet end dig.
Måske kan han skifte et dæk.
Måske kan han en koreografi.
Og måske er det mest interessante slet ikke, hvilken af dem der er mest mand.
Men hvorfor andre mennesker har så travlt med at bestemme det.
Man kan mene meget om boybands, fangirls og mænd med perfekt hår.
Men hvis en kvindes valg af mand bliver opfattet som en provokation mod en anden mands forestilling om maskulinitet, handler diskussionen pludselig ikke særlig meget om popmusik.
Så handler den om, hvem der har retten til at definere mænd.
Og hvem der har retten til at vælge dem.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: