Coq au vin: Derfor laver alle danskere fransk simremad lige nu

Coq au vin – hvorfor simrer hele Danmark pludselig som en fransk husmor?

Af Line Mørch

Det startede med en TikTok. En amerikansk madinfluencer – med kitschede 50’er-kjoler og en decideret passion for støbejernsgryder – live-streamede en søndag eftermiddag, hvor hun lavede coq au vin, mens hun lyttede til Edith Piaf og nippede til rødvin. Comment-sektionen flød over med: “OMG what is this stew magic?” og “I need this Ina Garten-vampire-wife energy in my life”. Og pludselig var det, som om hele internettet (eller i hvert fald Reels og Pinterest) gik all in på rustikke franske simreretter.

Coq au vin topper lige nu i Google-søgninger i Europa, og selv Arla.dk har en ny og ret lækker version kørende med step-by-step video. Så… er det nu vi bliver den slags kvinder, der ved præcis hvilken vin, der giver bedst bund til hønsebouillon? Let’s finde ud af det.

Hvad går det egentlig ud på?

Coq au vin betyder, meget dramatisk og meget fransk, “hane i vin”. Det er en ret, der i sin oprindelige form blev brugt til at mørne sejt hane-kød ved at simre det længe i vin, urter og fond. Think boeuf bourguignon, men lidt mindre bourg og lidt lettere på oksebøvsen.

I dag er det dog de færreste, der render over en hel hane i butikkens køledisk, så retten laves som regel med kylling – helst overlår, fordi… saft og kraft. Det hele koges langsomt op med rodfrugter, bacon, urter og en god rødvin (ikke nødvendigvis en du vil drikke alene, men heller ikke en discount, der smager af sure sokker). Simretid? Omkring halvanden time. Perfekt til søndage, regnvejrsdage eller dage hvor man føler sig lidt “Oui, jeg flytter i baggård i Paris og åbner boghandel”-agtig.

Coq au vin? Det er da min nye selfcare…

Måske er det post-pandemi-psyken, der stadig trækker os mere mod comfort-food end croptops. Eller måske er det vores indre Madeline Albright-møder-Martha Stewart, der bare skriger på følelsen af at kunne lave én gennemført ting helt fra bunden.

For coq au vin er ikke fysisk svært (du skal bare hakke, svitse og hælde op), men det kræver noget andet: Tålmodighed. Og tidens tempo har da aldrig været højere – så måske er det her, vi langsomt har fundet vores modreaktion på buddha bowls, sushiruller og “du skal kun bruge 5 minutter og 3 ingredienser”-retter. Coq au vin er en langsom invitation til at gå i zen over dampen fra en gryde og forestille sig, at man bor i en gammel fransk stenvilla med urtesnor i håret.

Det overraskede mig (og min rommate)

Jeg lavede den i søndags. Kyllingestykkerne blev stegt gyldne i smør, løgene duftede varm-sødt, og i det øjeblik vinen ramte gryden og dampen steg op – jeg følte mig… fancy. Inteligent. Som en kvinde der ejer en Le Creuset og ved præcis, hvornår persille skal tilsættes (spoiler: til sidst, altid til sidst).

Min roomate stod i døråbningen som et barn foran et cirkustelt: “Hvad er det, du laver?” Og da vi endelig satte os med en skålfuld dybrød, dampende coq au vin, sagde hun stille: “Det smager som noget, man ville spise med sin elsker i 70’erne”. Vi ved ikke, hvorfor det føltes så rigtigt. Men det gjorde det.

Fra Julia Child til TikTok-poesi

Det er egentlig ikke første gang, coq au vin får sin revival. Julia Child bragte retten ind i amerikanske hjem allerede i 60’erne – med smør på alt og accent på “vin” – og nu er det altså Gen Z’s tur til at genskabe det hele med vintagefiltre og voiceovers ala “her sidder jeg og tænker over mit liv, mens jeg skummer fedtet af hønsefonden”.

Vi ser det samme mønster, som med hækling, vinylplader og datomærker på mælk – nostalgi bliver cool, fordi det føles ægte. Og coq au vin er måske madens svar på selvsamme trang: at tage noget gammelt, lidt urimeligt tidskrævende, og gøre det til en mindful luksus midt i alle de hurtige løsninger.

Er det noget man gider? Ja. Men kun hvis man gør det på den rigtige måde

Der er en grund til, at coq au vin ikke er en tirsdagsret. Det skal have sin plads, sin stemning. Det er ikke noget, man laver efter arbejde, mens man opvasker eller scroller Insta. Det er en hel vibe.

Tænd noget fransk jazz. Tag time-out uden skærm. Og lad ting stå og simre, mens du drømmer dig væk i gryde-duft og en verden hvor “jeg laver lige coq au vin” betyder, at man har livet nogenlunde styr på, i hvert fald i fire portioner.

…

Og hvis du ikke får reduceret saucen nok til sidst? Så serverer du det bare i dybe tallerkener med lidt ekstra brød til. For vi er ikke franske husmødre fra 1953. Vi er bare moderne kvinder med trang til comfort food og et romantisk forhold til rødvinssovs. Det må vel også tælle.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.