Det har lige været valentisdag så hvad er mere passende end at synke ned i sofaen med en skål popcorn og en god romantisk film?
Men lad os være ærlige: Mange af de film, vi voksede op med, har ikke just klaret tidens tand.
Nogle har givet os usunde forventninger til kærlighed, mens andre har sendt tvivlsomme budskaber, der ville få os til at rulle med øjnene i dag.
Selvfølgelig er de klassikere af en grund, og vi ser dem stadig med nostalgi. Men som voksne med lidt mere livserfaring kan vi ikke ignorere, hvor problematiske nogle af disse film egentlig er.
Her er ni romantiske film, der har ældet sig dårligt og ikke har lært mig noget som helst om kærlighed.
1. Cinderella (1950)
Eventyr er en sød fantasi, men at hænge hele sin identitet op på, at en mand kommer og redder dig, er ikke ligefrem et holdbart livsgrundlag.
Og selvom vi elsker den magiske forvandling og den ikoniske kjole, så må vi indse, at Cinderella satte os op til en skuffelse: Vi skal stadig vaske tøj, selv hvis vi finder vores drømmefyr.
For ikke at nævne, at hele historien bygger på, at en mand forelsker sig i en kvinde udelukkende baseret på hendes udseende.
2. Titanic (1997)
Rose ændrer Jacks livssyn på få dage, men kunne hun ikke have skubbet sig lidt til siden på den dør? Og selv hvis hun ikke kunne, gjorde hun overhovedet en indsats for at redde ham?
Men udover den dør-debat, der aldrig vil dø, er der også en anden problematik: Titanic glorificerer en dødsdømt romance.
I virkeligheden er forholdet mellem Jack og Rose bygget på et intenst, men kortvarigt møde, der får hende til at vende ryggen til hele sit liv.
En smuk film, men ikke just en realistisk kærlighedshistorie.
3. Love and Basketball (2000)
At vokse op betyder at forstå, at Quincy aldrig rigtig var sød ved Monica. Hvis han ikke støttede hendes college-karriere, hvorfor skulle han så pludselig blive en god og støttende mand senere?
Selvfølgelig er der noget smukt ved deres rejse, og vi hepper på Monica, fordi hun aldrig opgiver sin passion.
Men tanken om, at kærlighed altid vinder til sidst, selv når den ene part ikke har gjort sig fortjent til det, er et tvivlsomt budskab.
4. Sex and the City (1998-2004)
Hvor mange gange skulle Mr. Big vise Carrie, at han ikke var klar? Han efterlod hende endda ved alteret! Men alligevel skulle vi tro på, at et hurtigt City Hall-bryllup var nok til at rette op på det hele.
Det største problem er dog, at serien og filmene romantiserer jagten på en mand, der konsekvent er utilgængelig.
I den virkelige verden ville Carrie nok have været bedre stillet med at fokusere på sig selv fremfor at jage en mand, der aldrig helt ville commit.
5. Two Can Play That Game (2001)
Idéen om at “træne” sin partner til at opføre sig ordentligt er en rød alarmklokke. Hvad skete der med ærlig kommunikation?
Shante (Vivica A. Fox) mener, hun har knækket koden til at holde en mand i skak, men hele filmen handler om manipulation og magtkampe i stedet for reel kærlighed.
Måske underholdende, men ikke just en sund opskrift på et forhold.
6. Think Like a Man (2012)
Baseret på Steve Harveys bog om, hvordan kvinder skal “tænke som en mand” for at navigere i dating-verdenen.
Undskyld, men burde vi ikke i stedet fokusere på ægte ligestilling og respekt?
Der er mange sjove øjeblikke, men filmen bygger på den idé, at kvinder skal ændre sig for at “vinde” mændenes opmærksomhed. En lidt trist præmis, hvis du spørger mig.
7. Clueless (1995)
TikTok-generationen har nu opdaget, hvor problematisk det egentlig er, at Cher falder for sin tidligere stedsøskende.
Og han er en universitetsstuderende, mens hun er en 15-årig højskoleelev…
Filmen er stadig ikonisk med sine sjove replikker og fantastiske modeøjeblikke, men når man tænker over det, er det lidt bizart, at vi hepper på en romance mellem en teenager og en voksen mand.
8. John Tucker Must Die (2006)
Hvis de alle vidste, at John Tucker var en player, hvorfor datede de ham så til at begynde med? Og var hovedkaraktererne egentlig ikke bare mobbere?
I stedet for at hævne sig på John kunne de fire piger måske bare have ignoreret ham og fundet en, der faktisk behandlede dem ordentligt. Det ville have været en bedre lærdom.
9. My Best Friend’s Wedding (1997)
Julia Roberts spiller en kvinde, der forsøger at sabotere sin bedste vens bryllup, fordi de engang lavede en pagt. Hvis denne film blev udgivet i dag, ville sociale medier hurtigt udråbe hende som narcissist.
Jules er manipulerende, egoistisk og villig til at lyve for at få sin vilje. Og alligevel skal vi sympatisere med hende? Heldigvis lærer hun sin lektie, men filmen efterlader stadig en bitter eftersmag.
Selv med alle disse problemer kan vi stadig elske de her film for, hvad de er: nostalgiske tidskapsler. Men vi ser dem nu med lidt mere kritiske øjne end før.