Kvindekamp

100.000 kroner mere om året – bare fordi du er mand

Vi snakker en uforklaret lønforskel på 8,5 procent.

100.000 kroner mere om året – bare fordi du er mand
Foto: Depositphotos

Hvis du troede, at ligeløn var en realitet i 2025, så er der dårligt nyt:

Mænd tjener stadig markant mere end kvinder for det samme arbejde.

Og vi taler ikke småpenge.

Ikke kun i toppen

En ny analyse fra Djøf viser, at en mandlig chef i det private i gennemsnit scorer 101.426 kroner mere om året end sin kvindelige kollega i en tilsvarende stilling.

Jep, vi snakker en uforklaret lønforskel på 8,5 procent.

For almindelige ansatte er forskellen cirka 50.000 kroner om året.

Det er altså ikke kun toppen af løn-hierarkiet, hvor uligheden trives – det er helt ned til studiejobbet, hvor mænd i gennemsnit tjener 2,8 procent mere end kvinder.

Løngabet er ikke kun tal

Formand for Djøf, Sara Vergo, er ikke overraskende træt af situationen:

“Lønforskellen har konsekvenser for kvinder hele livet – fra hverdagsudgifter og pensionsopsparing til boligkøb og orlovslængde,” siger hun.

Det er altså ikke bare et spørgsmål om at kunne købe den ekstra latte om måneden – det handler om økonomisk frihed og tryghed hele livet.

Forestil dig lige at tjene 100.000 kroner mindre om året, udelukkende fordi dit køn står som “kvinde” i ansættelseskontrakten.

Det svarer til at gå glip af en god ferie, en opgradering af garderoben eller, hvis vi skal være helt praktiske, et pænt skub til pensionsopsparingen.

Løsningen? Åbenhed og action!

For at rykke på problemet peger Sara Vergo på den kommende implementering af EU’s direktiv om lønåbenhed.

Her forpligtes virksomheder til at offentliggøre og forklare lønforskelle på mere end 5 procent mellem kønnene.

Forhåbentlig kan mere åbenhed om løn hjælpe med at smadre tabuerne omkring lønforhandlinger og gøre det tydeligt, hvor de skæve lønsatser ligger.

Forsvaret gør klar til kvinder med bh’er der gnaver og gasmasker der ikke virker

Læs også: Forsvaret gør klar til kvinder med bh’er der gnaver og gasmasker der ikke virker

Ikke kun om retfærdighed

Og her er der måske grund til optimisme. Flere medarbejdere og investorer forventer i dag, at ligeløn er en del af virksomhedernes arbejde med social bæredygtighed.

Djøf peger på, at virksomheder med mindre løngab faktisk har højere produktivitet og lavere personaleomsætning.

Med andre ord: Ligeløn handler ikke kun om retfærdighed.

Det handler også om at skabe arbejdspladser, hvor medarbejderne bliver længere, er gladere og i sidste ende styrker virksomhedens bundlinje.

Transkvinde trækker sig fra Miss Georgia USA: ‘Det knuser mit hjerte’

Læs også: Transkvinde trækker sig fra Miss Georgia USA: ‘Det knuser mit hjerte’

Har kvinder brug for mere søvn end mænd? Eksperterne forklarer forskellen

Læs også: Har kvinder brug for mere søvn end mænd? Eksperterne forklarer forskellen