Film og tv

10 feministiske heltinder i fiktion, der sparker røv

Kvinder i fiktion har ikke altid fået lov at være mere end pæne prinsesser, der venter på at blive reddet.

10 feministiske heltinder i fiktion, der sparker røv
Foto: New Line Cinema

Heldigvis findes der badass heltinder, der viser, at kvinder kan være alt fra barske krigere til snu strategiske genier og nogle gange begge dele.

Her er 10 feministiske heltinder, der ikke bare redder dagen, men også redefinerer, hvad en kvindelig hovedperson kan være.

1. Sophie Hatter (Sophie på det flyvende slot af Diana Wynne Jones) – Fra usikker pige til boss-lady

Sophie starter som en lidt grå mus, der tror, at livet allerede har sat hende i bås.

Men da en heks forvandler hende til en gammel dame, får hun pludselig en ny attitude – og et langt større mod.

Det viser sig, at når du holder op med at bekymre dig om, hvad andre tænker, bliver du både klogere, stærkere og meget mere handlekraftig.

2. Lyra Belacqua (Det gyldne kompas af Philip Pullman) – Løgnens mester, der bryder reglerne

Lyra er alt andet end den perfekte heltinde – hun lyver, hun er stædig, og hun er ikke bange for at tage de beskidte tricks i brug.

Og netop derfor er hun fantastisk! Hun er et levende bevis på, at en stærk kvindelig hovedperson ikke behøver at være sød og fejlfri.

3. Ronia (Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren) – Den oprørske vildbasse

Når din far er en røverhøvding, skulle man tro, at du automatisk ville blive en del af hans bande.

Men nej – Ronia nægter at lade sig diktere af andres forventninger.

Hun lever sit eget liv, træffer sine egne valg og viser, at loyalitet ikke handler om blod, men om, hvem du vælger at være sammen med.

4. September (Pigen der navigerede i drømmeland i et skib af egen fremstilling af Catherynne M. Valente) – Eventyrets styrmand

September bliver kastet ind i et magisk eventyr, men i stedet for at lade skæbnen styre hende, tager hun sagen i egen hånd.

Hun er beviset på, at man ikke behøver en prins eller en profeti for at ændre verden – man skal bare have modet til at gøre det selv.

5. Tenar (Øverste præstinde og Tehanu af Ursula K. Le Guin) – Kvinden, der skaber sin egen skæbne

Tenar starter som en præstinde i en skummel kult, men da hun møder den magtfulde troldmand Ged, får hun chancen for at ændre sit liv.

Og hvad vælger hun? Ikke at blive en stor troldkvinde eller en episk helt – men at leve sit eget liv, på sine egne præmisser.

Og senere i livet? Så er det hende, der redder Ged. Alderdom og visdom vinder over ungdom og magi – og det er fandme sejt.

6. Mori (Blandt andre af Jo Walton) – Den bogelskende badass

Mori er den ultimative outsider. Hun er nørdet, ensom og bruger det meste af sin tid på at læse fantasy.

Men i stedet for at søge anerkendelse eller finde en redningsmand, står hun fast i sin egen identitet og håndterer sine problemer på egen hånd.

7. Eilonwy (Taran og den sorte kedel af Lloyd Alexander) – Prinsessen, der ikke gider være en prinsesse

Eilonwy starter som en klassisk “damsel in distress”, men viser hurtigt, at hun er meget mere end det.

Hun har en skarp tunge, en endnu skarpere hjerne og er ikke bange for at tage kampen op – selv når alle omkring hende undervurderer hende.

8. Lille My (Mumitroldene af Tove Jansson) – Lige så lille som hun er frygtløs

Lille My er en kugle af ren vilje og fandenivoldskhed.

Hun siger, hvad hun mener, frygter ingenting og står altid ved sine valg.

Verden ville være et sjovere sted, hvis vi alle havde en smule af Lille Mys energi.

9. Alanna (Løvindens sang af Tamora Pierce) – Pigen, der ville være ridder

Alanna nægter at lade sit køn bestemme sin fremtid.

Hun klæder sig ud som en dreng, træner som en ridder og beviser, at hun er mindst lige så sej – hvis ikke sejere – end sine mandlige kollegaer.

Og da hun endelig afslører sin sande identitet? Så tager hun sin plads i historien med stolthed.

10. Pigerne fra Engelsfor-trilogien (af Sara B. Elfgren & Mats Strandberg) – Søsterskab i stedet for ensomme heltinder

Fantasy-serier har en tendens til at sætte én kvinde i centrum, omgivet af mænd. Men Engelsfor-trilogien gør noget andet:

Her er der seks piger, som på godt og ondt må samarbejde for at redde verden.

De er ikke perfekte, de skændes og begår fejl, men det er netop det, der gør dem så realistiske – og så vigtige.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.