Zentabox - personlige kosttilskud til en kosttilskudsfan



19. april, 2017 - kl. 21:22
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen


Det er vist ikke nogen hemmelighed: Jeg er stor fan af (gode) kosttilskud!

Jeg tror ganske enkelt ikke på, at vi danskere, nærmest uanset hvor varieret vi selv mener, at vi spiser, får dækket de vitaminer, mineraler og mælkesyrebakterier, som vores krop har brug for, gennem vores kost. 

Hvor tit består jeres aftenmenu derhjemme eksempelvis af alle de mange dele, som vi skal have i løbet af en almindelig dag? Ikke så ofte vel?

Særligt efter, at jeg er holdt op med at indtage mælkeprodukter og kød, er jeg obs på, at jeg skal tage mine daglige kosttilskud.

Og egentligt spiser vi mere varieret nu, end vi nogensinde har gjort. Men alligevel vil jeg være på den sikre side, og så synes jeg, at det at købe kosttilskud til hele familien er en billig måde at sikre sig på.

Normalt tager jeg blot en Livol multivitamin og en Duolac mælkesyrebakterie hver morgen. 

De sikrer til sammen, at jeg nogenlunde får de vitaminer og mineral, jeg har behov for (også selvom jeg måske erstatter en del af min frokost med et stykke kage ...), og at jeg optager mine vitaminer på bedste mulige vis, samt at mit immunforsvar får de bedste betingelser, som det kan have (cirka 75 pct. at vores immunforsvar sidder nemlig i tarmene, og derfor er det en god idé bare altid at tage mælkesyrebakterier).

De seneste par uger har jeg dog også taget skræddersyede kosttilskud fra Zentabox.

Det er kosttilskud, som bliver sendt direkte til døren, og som bliver sammensat ud fra de behov, som netop jeg har - lige nu.

Inden jeg fik tilsendt den ret seje boks med kosttilskud, udfyldte jeg således et lille spørgeskema på nettet, som tog udgangspunkt i, hvad jeg spiser og drikker, mine motionsvaner, mit stressniveau og den slags, som har betydning for, hvad man har behov for i dagligdagen.

Ud fra det fandt jeg ud af, at Zentabox giver mig en sundhedsscore på 53 pct. (what?!), og jeg kunne derefter klikke mig videre til Zentabox' anbefalinger til kosttilskud til netop mig og til min bestilling - hvis altså jeg ville.

Spørgeskemaet og dermed min sundhedsscore tager naturligvis ikke udgangpunkt i alt det, som har betydning for ens sundhed (pfew! 53 pct. er altså ikke meget!).

Fx er min sundhedsscore lav, fordi jeg svarede, at jeg ikke indtager Cultura-lignende produkter, som kan være en kilde til mælkesyrebakterier.

Men eftersom jeg tager mælkesyrebakterier af meget høj kvalitet som kosttilskud hver evig eneste dag året rundt, så vil min sundhedsprocent nok reelt set ligge lidt højere alene på det grundlag.

Paradoksalt nok var det, der hev min sundhedsscore op, særligt mit stressniveau - eller tilsyneladende mangel på samme. 

Som selvstændig erhvervsdrivende med en blog på siden, et barn og diverse logistiske udfordringer i hverdagen, synes jeg nu nok, at min hvilepuls til tider er relativt høj. Men ikke set ift. den måde, som Zentabox måler det, tilsyneladende. 

Steder jeg, ifølge Zentabox, kunne forbedre var bl.a., at jeg kan røre mig en smule mere i hverdagen for at få mine score op. Og så kan jeg (ret oplagt) lade cigaretterne ligge på hylden - og det har de jo sådan set helt ret i! Men tak til dem for at sige det på en ikke-anklagende måde.

Desuden mener Zentabox, jeg har en lidt for sød tand. True!

Men til gengæld er der åbenbart plads til væsentligt mere alkohol. I hvert tilfælde fik jeg ros for, at jeg ikke drikker for meget (og det er kun, fordi et glas hvidvin i sofaen bliver erstattet af en chokoladeskildpadde. En eller anden form for stimulans har man jo brug for ...) 
 

Lang historie kort så har Zentabox sammensat et kosttilskudsprogram til mig, som består af:

Immune Me
Mælkesyrebakterier til at holde maven i balance, fordi jeg svarede, at jeg ikke indtog mange mælkesyrebakterier gennem kosten.

Jeg supplerer dog disse med de dobbelt coatede mælkesyrebakterier fra Duolac, og heldigvis kan man ikke overdosere mælkesyrebakterier, så jeg er bare på den sikre side med mit favorit-kosttilskud.

Eye Defense
Et naturligt forsvar til mine øjne, nu hvor jeg sidder meget foran skærmen - ja faktisk nok også for meget!

D-Balance
D-vitaminer, som generelt set bidrager til et normalt immunforsvar. 

Og fordi jeg ikke drikker mælk, så er det ekstra vigtigt, at binde calcium bedst muligt til knoglerne.

Iron Lady
Fordi risikoen for, at jeg ikke får jern og folinsyre nok, er stor.



Min lille boks indeholder altså små daglige poser med mit navn på, som indeholder i alt fire kosttilskud, som jeg tager dagligt. 

Detaljen med, at kosttilskudene er pakket individuelt og med ens navn på, er lige med til at højne oplevelsen betragteligt, og det er lidt fint, at det er lavet på den måde, fordi det føles ret luksuriøst og lækkert. Og naturligvis fordi man kan have flere bokse stående til de forskellige familiemedlemmer med den enkeltes navn på.

Kan jeg så mærke den helt store forskel på sundhed, energiniveau og den slags? Nej, det kan jeg ikke. Og det havde jeg heller ikke forventet.

Med kosttilskud forventer jeg ikke den store forandring fra den ene dag til den anden. Det er en daglig ting, som bare hører til i min hverdag, og som jeg nok først for alvor ville opleve effekten af den dag, jeg evt. holdt op med at indtage kosttilskud.

Og som sagt er jeg samtidigt meget påpasselig med både at indtage en varieret kost og med at tage mine øvrige daglige kosttilskud.

Men jeg mener ikke, at et par yderligere kosttilskud, som har fokus på andet end det, en almindelig multivitaminpille har, kan gøre nogen skade - tværtimod! Med det forbehold, at man naturligvis har øje for, at man ikke får en overdosis af de vitaminer, som man skal holde igen med. Og jeg kunne snildt finde på at bestille en omgang personlige kosttilskud med levering til hoveddøren igen!


Nysgerrig på de personlige kosttilskud fra Zentabox? Så kan du se mere her - hvor man også kan tage testen ganske uforpligtende.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen