Aniston

Vichy BB, baby!

Vichy Idéalia BB Cream er toppen af BB.

Siden BB Creams i sin tid blev lanceret, har jeg været afhængig af skidtet! Jeg har derfor også skuffen fuld af BB Creams, og den normale foundation er stort set røget ud til højre, fordi BB Creams bare ofte er både bedre og nemmere at anvende.

Og selvom der er mange gode BB Creams på markedet, så har jeg lige nu en klar favorit, nemlig Vichy Idéalia BB Cream, som er den seneste BB Cream, der er blevet tilføjet til min samling.

Det er svært at sætte en finger på, hvad det lige præcis er, der gør Vichys BB Cream så god. Men den har bare en rigtig rar konsistens, som er nem at fordele i hænderne og siden på ansigtet. Den dufter stort set ikke. Og så ligger den bare så let og lækkert på huden, så man faktisk ikke mærker, at man har makeup på. Samtidig giver den dog et rigtig fint og jævnt resultat  samt let glød og dækker og udjævner i øvrigt det, den skal.

Vichy Idéalia BB Cream er desuden meget cremet i konsistensen, hvilket er perfekt i denne, lidt køligere, tid, hvor huden ofte har brug for fugt. Og så indeholder den SPF 25, hvilket klart også er en fordel, hvis man, som jeg, altid gerne lige vil have lidt solfaktor i ansigtet.


Vichy Idéalia BB Cream forhandles på apoteket til vejl. udsalgspris på 199 kr.
ANNONCE
Vichy BB, baby!
Del

Seneste nyt

Annonce