Ung og Gravid

Jeg har oplevet meget, selvom jeg kun er 20 år. Jeg håber, at min historie kan hjælpe andre unge piger, som måske er endt med eller snart oplever det samme, som jeg. At være gravid som bare 18 årig, ingen uddannelse og ingen kæreste! Hvad gør man?

Mødte fyre fra nettet

Da jeg kom hjem fra Italien efter nogle måneder som Au pair, flyttede jeg over på Sjælland og fik efter et halvt års tid en lille lækker lejlighed i Albertslund. Jeg mødte mange lækre fyre på Hotpeople.dk og lærte mange at kende.

Nogen gange var de så søde og så dejlige, at man helt gav efter og vågnede op med dem dagen efter... Ups! Jeg var nok lidt af en "player type", og jeg fandt aldrig en kæreste.

Det er kun nogen få af dem, som jeg snakkede med efter den ene aften, for så skulle jeg jo videre. Jeg havde heller ikke så meget fritid, da jeg var elev inde i "Kontant Foto" inde på Strøget i København: et job, som jeg elskede, specielt min kollegaer.

Jeg havde skrevet et stykke tid med én rigtig lækker fyr på Hotpeople.dk, og endelig ville han komme og besøge mig. Jeg havde rigtig stadset mig ud og sad bare inde i stuen og krummede tæer, mens jeg ventede, at det skulle ringe på døren!

Endelig, der stod han så uden for døren og var rigtig dejlig at se på. Vi hyggede os og grinede hele aftenen. Det endte med, at han "sov" hos mig. Næste dag fulgtes vi sammen på arbejde. Vi sms'ede lidt sammen i nogle dage, men til sidst mistede vi kontakten. Men så en aften så jeg ham inde på Hotpeople.dk, og vi aftalte, at han skulle komme over. Det gjorde han, og vi havde en rigtig dejlig aften og nat.

Hjælp! Jeg er gravid
Der gik cirka 3 måneder. Jeg skulle sammen med min familie ned til Italien. Jeg havde ikke haft ordentlig menstruation i to måneder, men jeg vidste, at jeg snart skulle have den igen. Denne gang fik jeg den slet ikke, så jeg blev rigtig bekymret. Min mor skældte mig rigtig meget ud, fordi hun syntes, at jeg virkede så underlig, og nu var vi i Italien og skulle have det skægt. Endelig var ugen gået, og vi skulle hjem.

Det første jeg gjorde, da jeg kom tilbage, var at købe en gravidtets-test. Jeg blev nødt til at tage den nede på Mc Donalds toilet, fordi jeg var på arbejde, og der er kun skraldespande, hvor man ville kunne se graviditetstesten, efter jeg havde taget den.

Jeg fik et kæmpe chok: der var to røde streger!!! Jeg troede simpelthen ikke på, at det kunne være sandt, så jeg ringede til apoteket og spurgte, om de ikke havde en anden test. Hun spurgte til den test, jeg havde taget og sagde, at hun syntes, at jeg skulle gå til lægen, på grund af at testen næsten altid er korrekt.

Det viste sig, at jeg var tre måneder henne, man kunne høre hjerte lyden på barnet. Jeg fik ti dage til at beslutte mig til, hvad jeg skulle gøre.

Jeg har altid sagt, at hvis jeg blev gravid, ville jeg beholde barnet, lige meget hvad, og det gjorde jeg. 

Hvordan fortæller man, at man er gravid? 
Det sværeste var at fortælle det til faren og til mine forældre. Jeg har aldrig følt mig så bange og alene som der. Den første, jeg sagde det til, var faren, over Hotpeople.dk, for jeg havde ikke noget nummer eller e-mail på ham, (Så husk piger, hvis I møder en fyr fra nettet, så bed om pas, e-mail og telefonnummer, inden i indlader jer på noget med ham!).

Han svarede tilbage, at han intet ville have med mig og barnet at gøre, fordi han havde fået kæreste på. Senere viste det sig, at den kæreste havde han haft i tre år, og at han havde haft mange affærer. Jeg græd rigtig meget og vidste simpelt hen ikke, hvordan jeg skulle klare det helt alene. Jeg havde tanken om at begå selvmord, men jeg var bange for, at jeg måske ville overleve det, og at barnet ville dø, og så ville jeg jo have det værre, end jeg havde det nu.

Så jeg blev nødt til at holde ud og være stærk. En aften ringede min mor, og jeg kunne simpelt hen ikke skjule det for dem mere. Så jeg fortalte hende det. De første ord, hun sagde til mig, var, at hun ville lægge på og tænke over det.

Den aften var rigtig svær, det er nok det værste, der kunne være sket. Jeg havde så meget brug for, at hun havde sagt, at det hele nok skulle gå.

Jeg græd hele aftenen og hele natten, og jeg tog ikke på arbejde næste dag. Hun ringede til mig næste dag og sagde, at hun ville komme ind til mig i weekenden, og så kunne vi snakke om, hvad der skulle ske; og hvis jeg ville have en abort, ville hun tage med.

Når forældre svigter
Endelig blev det weekend, og hun kom. Vi sad hjemme ved mig og snakkede om min graviditet. Hun sagde, at hun og min far syntes, at jeg skulle få en abort, på grund af at jeg var så ung, at jeg var i gang med en uddannelse og sikkert ville ødelægge mit liv, hvis jeg fik et barn nu.

Jeg var meget stædig og blev ved med at sige, at jeg ville havde det barn, og til sidst kom de så langt ud, at de tilbød mig penge for at få en abort. Jeg tror aldrig, jeg er blevet så skuffet ovoer nogen mennesker i hele mit liv, og så mine egne forældre, som har lært mig, at man altid skal gøre det rigtige, og hvis man gør noget forkert, så må man tage sin del af ansvaret. 

Jeg kommer aldrig til at se op til dem igen, efter de har gjort det. Jeg elsker dem stadig meget højt, men det havde jeg bare aldrig nogen sinde troet om dem.

Jeg valgte at få barnet og flyttede hjem til dem i Jylland. Jeg fik deres store soveværelse, og de fik mit gamle værelse. Det var ni lange måneder med opture og nedture. Jeg fik lidt kontakt med faren, men det gik ikke i længden, og nu har vi ikke noget tilbage.

Barnet kommer til verden
Den 23. januar 2005, klokken 2:00 om natten fik jeg endelig véer. Jeg troede først, det bare var mavepine, men klokken 4:00 om morgen måtte jeg sande, at det var ægte véer, og at de kom med korte mellemrum.

Jeg vækkede min mor, og vi kørte på sygehuset. Tiden fløj af sted, og til sidst endte det med akut kejsersnit. Freja blev født klokken 15:54 om eftermiddagen. Det er den mærkeligste og dejligste dag i mit liv.

Efter fem dage kom vi hjem fra sygehuset, min mor hjalp mig meget, og det var rart at have en til at hjælpe, og som vidste hvad hun gjorde. Efter et halvt år rejste jeg og Freja til Struer, hvor vi fik en lejlighed. Det var dejligt at komme hjemmefra igen og være på egen hånd. 

Efter cirka to måneder fandt jeg en kæreste i Ishøj, som jeg blev meget forelsket i. Han kom og besøgte mig i Struer og hjalp meget med Freja og det huslige. Vi flyttede over til ham, og vi er stadig sammen nu. Han er som en rigtig far for Freja og en dejlig kæreste for mig.

Så, jeg klarede heldigvis det hele og har nu en dejlig datter på over et år! Jeg har ikke fortrudt ét sekund, at jeg har fået hende, og hvis der går nogle piger derude med det samme spørgsmål som jeg gjorde: skal jeg vælge barnet, og hvis jeg gør, kan jeg så få det til at gå?

Vælg barnet, du kommer ikke til at fortryde det! Børn er en velsignelse, men dit job bliver fra den dag, de er født, at passe på dem og være en god mor. 

---

Relevante links:
babyinfo.dk