Tvang kunne redde liv
Men lægerne tør ikke bruge det
Mellem 10 og 20 danske kvinder dør hvert år af anoreksi, og det er unødvendigt mange ifølge overlæge René Klinkeby Støving, Center for Spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital.
Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital modtager årligt cirka 140 henvisninger.
René Klinkeby Støving har kendskab til mindst fire kvinder, der fravalgte behandling og senere døde af anoreksi. Han mener, at de praktiserende læger skal sørge for tvangsbehandling, hvis patienter med anoreksi nægter at lade sig behandle frivilligt.
'Det er kun de værste tilfælde, hvor tvang kommer på tale. Vi taler om et menneske, der er kold og blå og både psykisk og fysisk medtaget af ekstrem underernæring, væskemangel og forstyrrelse i saltbalancen,' siger Rene Klinkeby Støving til Msn Nyheder.
De anorektikere, der bør tvangsindlægges, er altså ikke længere i stand til at kæmpe mod den altopslugende sygdom.
Rene Klinkeby Støving har, sammen med andre eksperter på området, skrevet en rapport, udgivet i Ugeskrift for Læger. Ifølge rapporten, er anoreksi den spiseforstyrrelse, der har den dårligste prognose. Rapporten fortæller endvidere, at tvangsbehandling er effektiv ved anoreksi i en livstruende grad, men at der ikke er lavet nogen undersøgelser omkring anvendelsen af tvang ved anoreksi.
Har pligt til tvang
Hvis en anoreksipatient ikke kan overtales til at blive indlagt frivilligt, har den praktiserende læge pligt til at benytte tvangsindlæggelse. Dette dog kun hvis patienten opfylder kriterierne i psykiatriloven.
Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital modtager årligt cirka 140 henvisninger.
René Klinkeby Støving har kendskab til mindst fire kvinder, der fravalgte behandling og senere døde af anoreksi. Han mener, at de praktiserende læger skal sørge for tvangsbehandling, hvis patienter med anoreksi nægter at lade sig behandle frivilligt.
'Det er kun de værste tilfælde, hvor tvang kommer på tale. Vi taler om et menneske, der er kold og blå og både psykisk og fysisk medtaget af ekstrem underernæring, væskemangel og forstyrrelse i saltbalancen,' siger Rene Klinkeby Støving til Msn Nyheder.
De anorektikere, der bør tvangsindlægges, er altså ikke længere i stand til at kæmpe mod den altopslugende sygdom.
Rene Klinkeby Støving har, sammen med andre eksperter på området, skrevet en rapport, udgivet i Ugeskrift for Læger. Ifølge rapporten, er anoreksi den spiseforstyrrelse, der har den dårligste prognose. Rapporten fortæller endvidere, at tvangsbehandling er effektiv ved anoreksi i en livstruende grad, men at der ikke er lavet nogen undersøgelser omkring anvendelsen af tvang ved anoreksi.
Har pligt til tvang
Hvis en anoreksipatient ikke kan overtales til at blive indlagt frivilligt, har den praktiserende læge pligt til at benytte tvangsindlæggelse. Dette dog kun hvis patienten opfylder kriterierne i psykiatriloven.
De praktiserende læger undlader dog at benytte tvang. Endda på trods af, at rapporten påviser, at mange patienter oplever, at tvangen giver dem et pusterum i kampen mod spiseforstyrrelsen. De føler, at deres lidelse bliver taget alvorligt, og at de får den nødvendige hjælp.
Siden Center for Spiseforstyrrelser blev oprettet i 1993 er fem døde af anoreksi. Fire ud af de fem døde efter at have afvist behandling på centeret. Ingen af dødsfaldende skyldtes selvmord, men formentlig ren og skær udmattelse. Dette er ifølge rapporten overraskende, da selvmord udgør 40-50% af dødsårsagerne ved spiseforstyrrelser.
Hvorfor de praktiserende læger undlader at indlægge patienterne kan have flere grunde. Det kan skyldes, at lægerne er bange for at få klager over at bruge tvangsindlæggelsen eller at de simpelthen ikke opfatter de signaler den syge sender.
Desuden mener man, at tvang i visse tilfælde kan ødelægge samarbejdet mellem lægen og patienten i den efterfølgende behandling, ligesom det kan være svært at vurdere, hvornår patienten opfylder kriterierne for tvang.
Siden Center for Spiseforstyrrelser blev oprettet i 1993 er fem døde af anoreksi. Fire ud af de fem døde efter at have afvist behandling på centeret. Ingen af dødsfaldende skyldtes selvmord, men formentlig ren og skær udmattelse. Dette er ifølge rapporten overraskende, da selvmord udgør 40-50% af dødsårsagerne ved spiseforstyrrelser.
Hvorfor de praktiserende læger undlader at indlægge patienterne kan have flere grunde. Det kan skyldes, at lægerne er bange for at få klager over at bruge tvangsindlæggelsen eller at de simpelthen ikke opfatter de signaler den syge sender.
Desuden mener man, at tvang i visse tilfælde kan ødelægge samarbejdet mellem lægen og patienten i den efterfølgende behandling, ligesom det kan være svært at vurdere, hvornår patienten opfylder kriterierne for tvang.
