Aniston

Tre tips til fædre der henter og bringer børnene i daginstitutionen

Hverdagen kan være en udfordring for mange børnefamilier, hvor to fuldtidsjobs, ulvetimer og madlavning skal gå op i en højere enhed - derudover kommer det punkt på dagen, som nemt bliver tidsdræberen over dem alle - afhentning af unger i daginstitution efter en lang arbejdsdag. Er du derfor den, der står for ansvaret med at bringe og hente børnene, giver vi dig her tre tips til at gøre hele situationen nemmere.

Allerede inden man starter livet i vuggestuen eller dagpleje, gør personale forældrene opmærksomme på, hvad der forventes for at gøre hverdagen nemmere for personalet og ikke mindst for børnene selv. Det drejer sig blandt andet om opfyldning af tøj i barnets kurv og at huske diverse sutter, bamser og nusseklude til når barnet sover. Derudover er der også andre ting, som i den grad kan gøre det nemmere for dén forældre, der står for aflevering og afhentning af børnene. Læs med og bliv klogere her!

Personlige navnemærker er det nye sort

Institutionslivet kan i korte træk opdeles i to faser – tiden hvor navnemærker til tøj ikke fandtes, og i dag, hvor vi nærmest er afhængige personlige navnemærker til tøj og sko, madkasser – ja, og selv bamsen får et personligt navnemærke med på vejen engang i mellem. Har du ikke sørget for at påsætte navn på det tøj, som barnet har i daginstitutionen er du mere eller mindre lost, når du henter – og jagten efter skoene, vanterne eller jakken kan nu begynde. Udover at navnemærker i børnetøjet er til stor hjælp for dig, gør du også personalet en kæmpe tjeneste ved at huske navn i tøjet, på madkassen og i skoene. De har trods alt ansvaret for at navigerer rundt i 12 forskellige børns tøj og sko hver dag.

Planlægning er alfa og omega

Mange synes at hverdagen bliver for meget hverdag, fordi der går for meget planlægning og praktiske ting i den. Men for pokker! Når man har børn, kan man nærmest ikke leve uden planlægningen. Hvilket også kommer dig til gode, når du skal aflevere eller hente dit barn i daginstitutionen. Hvis I har en fast rutine hver aften og faste spisetider, er det en fordel for dig at have planlagt afhentningssituationen i vuggestuen eller børnehaven. Jo hurtigere du kan få dit barn med ud af institutionen, des længere tid har I resten af eftermiddagen og aftenen. For mange forældre kan det tage tid at tage afsked om morgenen og hente om eftermiddagen. Derfor gør det nemmere for dig selv, ved at aflevere og hente dit barn på så få minutter, som det er muligt.

Forberedelse om aftenen er guld værd om morgenen

Vækkeuret har ringet og du har efterhånden trykket på snooze-knappen de første 50 gange. Dette er så resulteret i, at du er kommet alt for sent op og skal gøre dig selv og børnene klar på rekordtid. I kampens hede glemmer du at klargøre madpakker, hvilket du først kommer i tanke om, når ungernes tasker skal pakkes, og I alle sammen står med sko og jakker på i entreen.

En madpakke er i dag ikke blot en klap-sammen-mad med leverpostej, som de fleste oplevede i 90’erne. I dag skal en madpakke gerne overholde Miljø- og fødevareministeriets kostråd, som er en god blanding af fuldkorn, protein og grøntsager. En madpakke kan derfor sjældent overstås i løbet af fem minutter. Derfor, forbered madpakkerne om aftenen og gør din morgen nemmere og hurtigere. Du vil takke dig selv for det, når du har misbrugt snooze-knappen på vækketuret lidt for mange gange.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce