Tre nye til perfekte bryn - på din måde

Når alsidighed og nemhed er kodeordene.



3. december, 2015 - kl. 06:00
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Det kan godt være, vi troede, at bryn var en døgnflue. Men fyldige bryn er gået hen og blevet en tendens, som bare varer ved. 

Tiden, hvor vi skulle have et bryn, der var alt for plukket og tyndt er altså forbi, og ingen ved, hvornår vi igen for alvor skal i gang med pincetten - og gudskelov for det. For jeg kan faktisk rigtig godt lide de mere fyldige bryn. De giver ansigtet karakter og er bare noget pænere end det lidt pillede og overraskede look, de fleste af os dyrkede for blot få år tilbage.

Det er dog ikke os alle, der er velsignede med flotte og fyldige Cara Delevingne-bryn fra naturens hånd. Vi skal have lidt hjælp for at få den rette fylde.

Til det formål har Nilens Jord lanceret tre spændende brynnyheder, som gør det muligt at style brynene lige præcis, som man er i humør til. Men som alle giver fyldige og flotte bryn, der ser naturlige ud.

Browliner: 
Den ene nyhed er en brynpen, som nok også er den, som alle kan gå til uden særlig meget erfaring med at style bryn. 

Blyanten i den ene ende af pennen bruges til at male brynene op med, mens børsten i den anden ende bruges til lige at give brynet det sidste touch - uanset om man vil have det lidt mere år look, hvor man fører børsten opad, eller det pænere look, hvor man fører børsten langs brynene og redder dem på plads.

Browlineren er super nem at styre, og jeg vil vove at påstå, at alle kan finde ud af at style bryn med den. Eneste ulempe ved Nilens Jord Browliner er, at den skal spidses. Der ville jeg nok have foretrukket, at det kunne drejes op som de fleste kohls til øjnene kan.

Se evt. mere om Browlineren fra Nilens Jord her.

Brow Powder:
Er man vant til at bruge pudderbaseret brynmakeup, er Brow Powder vildt nem at gå til. For alle dem, der ikke er, kræver den nye Brow Powder nok en smule øvelse.

Fordelen ved at bruge Brow Powder er dog, at man kommer helt ind på huden og på den måde får fyldt brynene rigtig godt ud - uden at det bliver streget, stribet eller skævt. Med lidt øvelse med Brow Powder bliver resultatet med andre ord rigtig rigtig fint! 

Der medfølger ikke noget, der holde pudderen på plads på brynene, men pudderen er ret holdbar i sig selv. Til gengæld kommer Brow Powder med en børste, som er rigtig fin at style med.

Se evt. mere om Brow Powder fra Nilens Jord her.

Brow Fix:
Uanset om man ender med en Brow Liner eller Brow Powder, bør man overveje at lægge den lille Brow Fix i indkøbskurven også.

Brow Fix er nemlig det produkt, der formår at give det sidste finishing touch og som holder hele på plads.

Produktet kan både bruges til at få brynene til at sidde præcis, som man ønsker det, og til at fiksere det resultat, som man har stået foran spejlet og arbejdet på. Helt genialt produkt, som også er oplagt at have med i tasken til en lille touch up af brynene i løbet af dagen.

Se evt. mere om Brow Fix fra Nilens Jord her.

Jeg synes selv, Sine Ginsborgs makeup tutorial til bryn er ret god. Så den er sat ind nedenfor til inspiration.

Husk i øvrigt, at i dag er dagen, hvor du kan hoppe over til den yndige Miss Jeanett, hvis du vil deltage i blogjulekalender-konkurrencen om et gavekort på hele 200 pund til ASOS.com. Ret fed præmie, hvis du spørger mig. Good luck!

Tutorial til bryn:
Del videoen med dine venner
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen