Tre fordele ved at være i god tid med kalendergaverne



13. september, 2016 - kl. 20:17
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Da jeg var i London for en måneds tid siden, måtte jeg naturligvis have gaver med hjem til ungerne - sådan er traditionen, og den skulle selvfølgelig holdes.

Sagen er, at den slags har det med at tage overhånd for mig, og jeg ender altid med at finde mange flere fine ting ,end det kan forsvares at købe "bare sådan".

Det gik jo hverken værre eller bedre end, at jeg også denne gang faldt for alt for mange lækre sager, som, jeg mente, måtte købes med hjem.

Da jeg tilbage på hotellet forsøgte mig med et overblik over indkøbene (mens jeg desperat forsøgte at overbevise mig selv om, at det nok ikke var så vildt) slog tanken mig: Den perfekte undskyldning for de mange indkøb ville jo være at sige, at nogle af gaverne talte som kalendergaver til december.

Som idéen voksede på mig, blev den faktisk mere og mere genial, syntes jeg, og det var der flere grunde til.

Hvert år - som i hvert-eneste-år hidtil - har jeg besluttet mig for, at mine børn blot skal have adventsgaver og altså ikke have gaver hver dag i december. Alligevel har det samme scenarie udviklet sig hver gang: Pludselig har jeg købt lidt for mange gaver til, at det matcher antallet af adventssøndage og for lidt til, at de kan række til hver dag.

Derfor ender det med, at jeg nærmest på dagsbasis køber kalendergaver - som om jeg ikke havde nok at gøre i december. Det er altså som om julehyggen fortager noget, når jeg skal tænke på det hver dag, fordi jeg ikke har fået planlagt indkøbene på forhånd. 

Jeg har tre børn og tanken om gaver til dem alle tre i 24 dage har nok været for overvældende - you do the math - pænt mange gaver. Jeg er langt fra i mål med årets kalendergaver, men hvor er det dog skønt at være igang. 


Her er de tre største fordele, jeg har opdaget, ved at være i god tid med indkøb af kaldendergaverne:
 

  1. Der er (mange) penge at spare:
    Uanset hvor god min intention om ikke at bruge alt for mange penge på hver gave er, så er faktum bare, at når jeg er presset på tid, så vinder praktik og "få gaven i hus" bare over de gode intentioner, når jeg køber gaver fra dag til dag i december. At holde det budget, jeg har sat op, er så meget nemmere, når jeg er i god tid. 
     
  2. Du sparer tid:
    Når jeg starter i god tid med indkøb af kalendergaverne, føler jeg, at jeg sparer en masse tid - måske er det i sidste ende det samme, men følelsen af, ikke at være stresset over mængden af gaver gør, at, jeg synes, jeg sparer tid. Indkøbene foretager jeg typisk, når jeg alligevel falder over en ting, jeg tænker ville passe godt til det enkelte barn - enten online eller i en fysisk butik.
     
  3. Gaver, der passer til den enkelte:
    Det er faktisk min favorit. Når jeg har god tid, finder jeg altid gaver, der er langt bedre tilpasset hver af mine unger. Selvom det "bare" er kalendergaver, føler jeg en særlig glæde, når jeg ved, at hver gave er særligt udvalgt til hvert barn. Jeg har antennerne ude, når børnene fortæller om noget, de ønsker sig eller interesserer sig for, og så er glæden hos dem altid ekstra stor, når de så får noget de kan huske, de har sagt noget om tidligere.

 

Jeg vil vove den påstand at ovenstående fordele også gør sig gældende, når det handler om fødselsdagsgaver og julegaver og om der er tale om gaver til voksne eller børn.

Skal jeg nu komme med en enkelt ulempe ved at være i god tid med indkøbene må det være, at jeg nogle gange skal bekæmpe trangen til at give gaverne før tid, fordi jeg synes, jeg har fundet noget rigtigt godt - det kender du måske godt?

 

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen