Tidens Kvinde #3
Fokus på Anja Andersen
Hun startede som 5årig, og lige siden dengang har håndbolden været en vigtig del af hendes liv. Men hendes passion for denne sport kommer ikke fra fremmede. Hendes forældre, Keld og Vivi Andersen, var begge professionelle håndboldsspillere, og de har uden tvivl været inspirationskilden til udøvelsen af den sport, som Anja Andersen nærmest har omformet til en kunstart.
Hendes mange tricks foran målet har ikke bare gjort hende til en formidabel, farlig spiller, men har også givet anledning til mange store øjne, tabte kæber og anerkendende nik.
Verdens Bedste Spiller
Hvem husker ikke, hvordan hun gang på gang snurrede rundt om sig selv i vilde spring foran målmanden, inden hun let og elegant lagde bolden lige ind i nettet, mens målvogteren så forvirret til? Der er intet at sige til, at Anja Andersen i 1994 blev kåret til verdens næstbedste spiller, i 1996 til EM's bedste spiller og endelig i 1998 til verdens bedste håndboldspiller.
Derudover har hun været udtaget til Verdensholdet, Europa-holdet og The All Star Team.
I april 1986 debuterede hun på Y-landsholdet, hvor hun nåede at spille 9 kampe og score 45 gange. I September samme år debuterede hun på U-landsholdet, hvor hun nåede at spille 30 kampe og score 181 gange. Her spillede hun indtil november 1989, hvor hun debuterede på A-landsholdet.
I alt spillede hun 133 landskampe her, og hendes scoringer tæller 726 styk. Hun nåede at få flere skader, herunder med et korsbånd, en skulder, ryggen, en hæl og en læg såvel som et lår. Det var dog ikke en skade, der den 23. august 1999 stoppede Anja Andersens karriere som spiller, men hjertesygdommen, Flimmer.
Det har dog ikke stoppet hende fra at beskæftige sig med håndbold, da hun siden 2003 har fungeret som træner for Slagelse FH. Det er allerede blevet til adskillige medaljer og pokaler - for eksempel i maj 2004, da Slagelse med Anja Andersen i spidsen vandt Champions League.
Hendes mange tricks foran målet har ikke bare gjort hende til en formidabel, farlig spiller, men har også givet anledning til mange store øjne, tabte kæber og anerkendende nik.
Verdens Bedste Spiller
Hvem husker ikke, hvordan hun gang på gang snurrede rundt om sig selv i vilde spring foran målmanden, inden hun let og elegant lagde bolden lige ind i nettet, mens målvogteren så forvirret til? Der er intet at sige til, at Anja Andersen i 1994 blev kåret til verdens næstbedste spiller, i 1996 til EM's bedste spiller og endelig i 1998 til verdens bedste håndboldspiller.
Derudover har hun været udtaget til Verdensholdet, Europa-holdet og The All Star Team.
I april 1986 debuterede hun på Y-landsholdet, hvor hun nåede at spille 9 kampe og score 45 gange. I September samme år debuterede hun på U-landsholdet, hvor hun nåede at spille 30 kampe og score 181 gange. Her spillede hun indtil november 1989, hvor hun debuterede på A-landsholdet.
I alt spillede hun 133 landskampe her, og hendes scoringer tæller 726 styk. Hun nåede at få flere skader, herunder med et korsbånd, en skulder, ryggen, en hæl og en læg såvel som et lår. Det var dog ikke en skade, der den 23. august 1999 stoppede Anja Andersens karriere som spiller, men hjertesygdommen, Flimmer.
Det har dog ikke stoppet hende fra at beskæftige sig med håndbold, da hun siden 2003 har fungeret som træner for Slagelse FH. Det er allerede blevet til adskillige medaljer og pokaler - for eksempel i maj 2004, da Slagelse med Anja Andersen i spidsen vandt Champions League.
Anjas eneste svaghed
Anja Andersen har dog altid haft en svaghed, som har alt at gøre med den midterste finger på højre hånd.
Når hun føler sig retfærdigt behandlet, har hun altid haft svært ved at styre temperamentet, og det er blevet til mange advarsler og en hel del udvisninger.
Dommerne har ikke altid været lige begejstrede for hende.
"Anja Andersen - på banen: Verdens mest komplette håndboldspiller. Godt skud. Suverænt overblik. Eneste svaghed er hendes temperament. Har op til OL og EM trænet i nye skudformer og har blandt andet indøvet et nyt svæve hopskud. Udenfor banen: Stille, men altid med på den værste", Ulrik Wilbek i bogen, "Jernhårde Ladies"
Denne slags kommentarer er der mange af, for eksempel Claus Elgaard: "Uregerlig, total enerådig, stokdøv på ørerne, når det i øvrigt passer hende, men med format til at bære hele baduljen..."
Kommentarerne afspejler den typiske holdning til Anja, hvor respekten for hendes altid uforlignelige format aldrig kan diskuteres, men hvori der også altid er en kommentar til hendes uregerlige temperament, om end det oftest gøres med en lille hovedrysten.
Anja Andersens holdning er klar. Hun siger sin mening, og hun er ligeglad med, om den er populær eller ej. Hvis hun mener, at der er blevet begået en fejl, nægter hun at holde sin mund: "Jeg siger min mening - også selv om det nogle gange er klogere at hold sin kæft."
Overfor sig selv er der heller ingen kompromiser. Har hun ikke gjort sit bedste, kan hun ikke være tilfreds med sig selv, og mener hun, at hun er en guldmedalje værd, bliver hun sur og gnaven over at få tildelt en medalje af sølv: "Hvad skal man med sølv, når man ved, at man er guld værd?!"
Anja-citater
Anja Andersen har dog altid haft en svaghed, som har alt at gøre med den midterste finger på højre hånd.
Når hun føler sig retfærdigt behandlet, har hun altid haft svært ved at styre temperamentet, og det er blevet til mange advarsler og en hel del udvisninger.
Dommerne har ikke altid været lige begejstrede for hende.
"Anja Andersen - på banen: Verdens mest komplette håndboldspiller. Godt skud. Suverænt overblik. Eneste svaghed er hendes temperament. Har op til OL og EM trænet i nye skudformer og har blandt andet indøvet et nyt svæve hopskud. Udenfor banen: Stille, men altid med på den værste", Ulrik Wilbek i bogen, "Jernhårde Ladies"
Denne slags kommentarer er der mange af, for eksempel Claus Elgaard: "Uregerlig, total enerådig, stokdøv på ørerne, når det i øvrigt passer hende, men med format til at bære hele baduljen..."
Kommentarerne afspejler den typiske holdning til Anja, hvor respekten for hendes altid uforlignelige format aldrig kan diskuteres, men hvori der også altid er en kommentar til hendes uregerlige temperament, om end det oftest gøres med en lille hovedrysten.
Anja Andersens holdning er klar. Hun siger sin mening, og hun er ligeglad med, om den er populær eller ej. Hvis hun mener, at der er blevet begået en fejl, nægter hun at holde sin mund: "Jeg siger min mening - også selv om det nogle gange er klogere at hold sin kæft."
Overfor sig selv er der heller ingen kompromiser. Har hun ikke gjort sit bedste, kan hun ikke være tilfreds med sig selv, og mener hun, at hun er en guldmedalje værd, bliver hun sur og gnaven over at få tildelt en medalje af sølv: "Hvad skal man med sølv, når man ved, at man er guld værd?!"
Anja-citater
Anja, om dem, der ikke tager sporten seriøst:
"De der siger: 'Det er kun en håndboldkamp', har aldrig brændt det afgørende straffekast i en OL finale."
Anja, om alle de mænd, der er trætte af at høre hende kæfte op:
"Når jeg brokker mig til dommerne, så sidder de fleste fædre og siger: 'Nu må hun fandeme holde sin kæft!' Det som sker med dem i det øjeblik, er det samme, som der sker med mig på banen - det er godt at være engageret!"
Anja, om den omstridte f***-finger:
"Når min midterste finger på højre hånd ryger i vejret, så hilser jeg på én, som jeg ikke bryder mig om."
Hun har dog også en god portion selvironi:
"Min største håndboldoplevelse var at få lov til at brænde det afgørende straffekast i OL-finalen i 1996. Det er der nemlig ikke mange, som får lov til..."
Ærligheden selv
Anja Andersen må siges at være den mest ærlige person på jorden. Hun skjuler intet - hverken overfor sig selv eller overfor andre. Hun siger, hvad hun mener, uden omsvøb, og kan folk ikke affinde sig med det, kan de rende hende:
"Aldrig har jeg følt mig så fri, som i det øjeblik, jeg valgte dét, som resten af verden kaldte ufornuftigt - at være mig selv!"
Læs også:
Afsnit 1
Afsnit 2
"De der siger: 'Det er kun en håndboldkamp', har aldrig brændt det afgørende straffekast i en OL finale."
Anja, om alle de mænd, der er trætte af at høre hende kæfte op:
"Når jeg brokker mig til dommerne, så sidder de fleste fædre og siger: 'Nu må hun fandeme holde sin kæft!' Det som sker med dem i det øjeblik, er det samme, som der sker med mig på banen - det er godt at være engageret!"
Anja, om den omstridte f***-finger:
"Når min midterste finger på højre hånd ryger i vejret, så hilser jeg på én, som jeg ikke bryder mig om."
Hun har dog også en god portion selvironi:
"Min største håndboldoplevelse var at få lov til at brænde det afgørende straffekast i OL-finalen i 1996. Det er der nemlig ikke mange, som får lov til..."
Ærligheden selv
Anja Andersen må siges at være den mest ærlige person på jorden. Hun skjuler intet - hverken overfor sig selv eller overfor andre. Hun siger, hvad hun mener, uden omsvøb, og kan folk ikke affinde sig med det, kan de rende hende:
Læs også:
Afsnit 1
Afsnit 2
