The Beatles: A Hard Day's Night
50 år senere. Humoren har ændret sig, men musikken holder jo stadig!
Der var engang, hvor jeg gik i kassebukser, havde langt fedtet (og temmeligt klasket) hår og lyttede til The Beatles fra morgen til aften. Jeg cyklede over grænsen og købte LP'er med mine store idoler og sad så ellers på værelset og sugede den helt særlige lyd til mig.
The Beatles har ikke siden fyldt så meget i mit liv, men faktisk er min samling af The Beatles CD'er og plader blandt de ganske få, som jeg aldrig kommer til at skille mig af med - og som, jeg håber, kan gå i arv til Lillemanden, så han kan få noget ordentligt musik at lytte til, når han engang når dertil, hvor den slags begynder at betyde noget.
Nu lyder jeg måske gammel og også ældre, end jeg er. Men den ikoniske The Beatles-film "A Hard Day's Night" er omend endnu ældre.
Sidste år var det 50 år siden, den blev indspillet, og derfor er filmen netop udkommet i en digitalt renoveret udgave i anledningen af jubilæet.
Selvom "A Hard Day's Night" jo må siges at være en klassiker, så havde jeg indtil for nylig aldrig set den.
Nogle mener oven i købet, at musikvideoen blev født med åbningsscenen fra "A Hard Day's Night", hvor de meget unge udgaver af John, George, Ringo og Paul løber med horder af skrigende fans efter sig.
Musikken er da også klart det, der holder "A Hard Day's Night" oppe for mig. På bandets togtur til London sker der godt nok en del gakkede ting, men humoren er meget anno 1964, og den er jeg alligevel for ung til at nyde.
Men "A Hard Day's Night" er en klassiker, og det samme er musikken, men det er klart sidstnævnte, der fik mig til at nyde filmen og fik tankerne til at vandre til min egen delvist rebelske ungdom - måske sammen med det faktum, at den viser et billede af fire purunge gutter, der endnu ikke havde tænkt i stoffer, splid og buddhistiske guruer.
"A Hard Day's Night" er udgivet på dvd og VOD af Nordisk Film den 23. april 2015.
