Sunde og sjove madpakker

Børnemadglæde, tips til madpakken og en opskrift på majstortillas.



27. august, 2015 - kl. 00:00
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Selvom vi endnu ikke helt er i målgruppen til at smøre madpakker, var vi forleden inviteret til en madpakke-workshop med Schulstad.

Jeg havde forventet, at vi skulle smøre madder til den helt store guldmedalje, men i stedet var der fokus på, at børnene selv lavede maden og på en lang række spændende og madpakkevenlige retter, som var alt andet end rugbrødsmadder med leverpostej og grovboller med ost.

Det blev taget imod med kyshånd - både fra min og Lillemandens side. Jeg er nemlig personligt allerede ved at løbe tør for madpakkeidéer, selvom Lillemanden kun har gået i børnehave i knap to og et halvt år og i øvrigt kun har frugtmadpakke med. Så hvad skal det ikke blive til, når han starter i skole, og jeg skal i gang med at kreere madpakker, der gerne skal inspirere og være nærende nok til en hel dag!

Lillemanden måtte selv vælge, hvilken madpakkeret han ville kaste sig ud i. Det lille mini-madøre valgte majstortillas, som var et projekt, han kastede sig glubsk over - i hvert fald til de indledende øvelser med at skære majs, blande æg etc. var overstået. Til hans forsvar var der også mange kokke i køkkenet, så det tog lidt længere tid at lave maden, end det ville gøre herhjemme.

Nedenfor er opskriften på Lillemandens majstortillas, og FYI: De er gode og kan i øvrigt sagtens laves i rigelige mængder aftenen forinden til aftensmaden, og så kan hele familien ellers nyde godt af resterne som nem madpakke dagen derpå sammen med et par skiver ristet rugbrød og lidt grøntsager.
 

Lillemandens madpakke majstortillas


Ingredienser:
1 spsk. olie
1/4 løg
3 æg
1 fintrevet bagekartoffel (ca. 150 g)
100 g friske majs (alternativt frosne majs eller dåsemajs)
Salt og peber

Sådan gør du:
Løgene sauteres i lidt olie i 1-2 minutter.

Æg piskes sammen i en skål, løg tilsættes sammen med revet kartoffel og majskerner. Rør rundt, og smag til med salt og peber.

Varm en blinispande eller en lille pande op, tilsæt lidt olie og steg tortillas på middelvarme, til de er let brune. 

De kolde majstortillas er oplagte (og i øvrigt ret mættende) til madpakken.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen