Stress
En kvinde-sygdom
Alle kender følelsen af stress. Man er på vej ud af døren, man er sent på den, og man kan ikke finde sin pung. Man føler pludselig en ufattelig uvirkelighedsfornemmelse, man kigger alle vegne, men ser ikke rigtig noget; hele kroppen bliver anspændt, og man begynder at trække vejret alt for hurtigt, mens man siger til sig selv, at man skal slappe af og ikke panikke - for pungen er der jo et eller andet sted. Men af en eller anden grund, virker det ikke, og panikken fortsætter som i en spiral, indtil man bryder ud i et vredesbrøl, der får alle andre omkringstående til at flygte - bange for at stå i vejen for dig.
Dette er en typisk kortvarig stress, der kommer meget pludseligt og forsvinder lige så hurtigt igen. De fleste kender til denne kortvarige stress, og desværre kender flere og flere også til den langvarige stress, som suger al energien ud af kroppen, som giver en dundrende hovedpine og som lader dig tilbage i en sump af søvnbesvær, irritation, ukoncentration og smerter.
Tegnene på stress er mange, og det er meget in
Men hvorfor?
Det er en ældgammel mekanisme, der slår til. Førhen skulle jægeren have ekstra styrke for at nedlægge et dyr eller flygte fra en arrig løve. Når han blev stresset under jagten, gav det ham ekstra energi til kroppen, og derved fik han styrke nok. Kroppen slog altså over på en farefunktion, hvor det vigtigste var at komme væk så hurtigt som muligt. Selvom det ikke er den samme situation, man udsættes for i nutidens dagligdag, er det de samme mekanismer, der bliver slået til. Kroppen reagerer simpelthen med at gøre sig klar til at kæmpe, flygte eller spille død.
Dette er en typisk kortvarig stress, der kommer meget pludseligt og forsvinder lige så hurtigt igen. De fleste kender til denne kortvarige stress, og desværre kender flere og flere også til den langvarige stress, som suger al energien ud af kroppen, som giver en dundrende hovedpine og som lader dig tilbage i en sump af søvnbesvær, irritation, ukoncentration og smerter.
Tegnene på stress er mange, og det er meget in
Men hvorfor?
Det er en ældgammel mekanisme, der slår til. Førhen skulle jægeren have ekstra styrke for at nedlægge et dyr eller flygte fra en arrig løve. Når han blev stresset under jagten, gav det ham ekstra energi til kroppen, og derved fik han styrke nok. Kroppen slog altså over på en farefunktion, hvor det vigtigste var at komme væk så hurtigt som muligt. Selvom det ikke er den samme situation, man udsættes for i nutidens dagligdag, er det de samme mekanismer, der bliver slået til. Kroppen reagerer simpelthen med at gøre sig klar til at kæmpe, flygte eller spille død.
Hvis man lever i en konstant stresset hverdag - uden at koble fra - bliver denne positive stress vendt til en negativ stress, der - i stedet for at hjælpe - er skadelig for helbredet. Det er her den daglige stress udvikler sig til en decideret depression.
Alt for almindeligt
Stress er blevet mere og mere almindeligt for det moderne menneske. Hver syvende har oplevet smerter, for eksempel fra nakke, skuldre eller ryg, og flere får tegnet EKG eller hjertediagram, fordi de oplever forstyrrelser i hjerterytmen eller trykken for brystet. Det viser sig dog ofte, at hjertet intet fejler; at det er nogle smerter, som ikke skyldes et fysisk, men et psykisk problem.
Kvinderne bliver ramt
Oftest er det kvinder mellem 30 og 40 år, der bliver ramt af stress, da de både skal klare karrierejobbet og familielivet. Det er dem, der hovedsageligt står for indkøb, børnepasning og rengøring, og sammen med jobbet giver det dem en uoverskueligt arbejdsbyrde, som munder ud i stress og depression.
Ifølge Marianne Frankenhaeuser, som har lavet studier af familier med børn, hvor både kvinden og manden havde karrierejobs, havde kvinderne 88 arbejdstimer, mens mændene kun havde 69 arbejdstimer.
Hun har også testet kvindelige og mandlige chefers indhold af stresshormon i blodet. Testen viste, at mændene begyndte at geare ned, når arbejdsdagen var forbi, mens kvinderne stressede mest efter klokken 17, da de skulle hjem og klare de huslige pligter.
Depression og selvmord
Alt for almindeligt
Stress er blevet mere og mere almindeligt for det moderne menneske. Hver syvende har oplevet smerter, for eksempel fra nakke, skuldre eller ryg, og flere får tegnet EKG eller hjertediagram, fordi de oplever forstyrrelser i hjerterytmen eller trykken for brystet. Det viser sig dog ofte, at hjertet intet fejler; at det er nogle smerter, som ikke skyldes et fysisk, men et psykisk problem.
Kvinderne bliver ramt
Oftest er det kvinder mellem 30 og 40 år, der bliver ramt af stress, da de både skal klare karrierejobbet og familielivet. Det er dem, der hovedsageligt står for indkøb, børnepasning og rengøring, og sammen med jobbet giver det dem en uoverskueligt arbejdsbyrde, som munder ud i stress og depression.
Ifølge Marianne Frankenhaeuser, som har lavet studier af familier med børn, hvor både kvinden og manden havde karrierejobs, havde kvinderne 88 arbejdstimer, mens mændene kun havde 69 arbejdstimer.
Hun har også testet kvindelige og mandlige chefers indhold af stresshormon i blodet. Testen viste, at mændene begyndte at geare ned, når arbejdsdagen var forbi, mens kvinderne stressede mest efter klokken 17, da de skulle hjem og klare de huslige pligter.
Depression og selvmord
Kvinderne kommer ind i en ond cirkel, hvor de bliver ved med at kæmpe med arbejdsbyrderne, indtil de bryder sammen af stress. Herefter kommer den virkelige depression, der udmunder i sortsyn, håbløshed, tvangstanker og i værste fald selvmord. Vi ser stadig flere og flere selvmordsforsøg i den vestlige verden. For eksempel i Sverige, der har en af verdens højeste selvmordsrater. Dette skyldes måske stress og efterfølgende depression.
Men man kan komme ud af depressionen eller den stressede hverdag. Det kræver, at man ændrer sit liv en smule. Måske at man får nogle aftaler med ens arbejdsgiver om ændrede arbejdsforhold, eller at man tager orlov og for styr på sit liv igen.
Bekæmp sygdommen
Her er nogle tips til, hvordan du kan undgå stress og depression, eller hvordan du kan bekæmpe sygdommen, hvis den allerede er en del af din hverdag:
Men man kan komme ud af depressionen eller den stressede hverdag. Det kræver, at man ændrer sit liv en smule. Måske at man får nogle aftaler med ens arbejdsgiver om ændrede arbejdsforhold, eller at man tager orlov og for styr på sit liv igen.
Bekæmp sygdommen
Her er nogle tips til, hvordan du kan undgå stress og depression, eller hvordan du kan bekæmpe sygdommen, hvis den allerede er en del af din hverdag:
- Sørg for at bruge tid på dig selv. Tag for eksempel et længere bad end sædvanlig, eller tag regelmæssigt en afslapper på sofaen, mens du lytter til din favorit-afslapningsmusik.
-
- Spis sundt, og sørg for at få godt med motion. Blot en gåtur på en halv time, 3 gange ugentligt, er nok til at forbedre dit helbred.
-
- Når du skal sove om aftenen. Prøv da at tømme hovedet for tanker, inden du lægger dig til at sove. Hvis du har for mange tanker, så skriv dem ned på et stykke papir, og læg det på natbordet. Så behøver du ikke at huske det selv.
-
- Om dagen kan du også skrive en liste over de vigtigste ting, du skal nå. Men lad være at overbooke din dag. Gør for eksempel plads til, at noget kan gå galt.
-
- Øv dig i at gennemskue dine negative tankemønstre. Så bliver du bedre til at styr din stress.
-
- Hvis du er sent på den, så tænk: Jeg kommer, når jeg kommer! Du kan jo alligevel ikke gøre noget ved det.
-
- Spis langsommere, bliv siddende ved bordet, og ryd først op, når du er klar til det.
-
- Tag bevidst hensyn til andre mennesker. Sørg for eksempel for at hjælpe en kollega en gang om dagen, for at få dine egne problemer lidt på afstand.
-
- Hold minimum en hviledag om ugen, og tag for eksempel et kvarter hver dag, hvor du bare er dig selv.
-
Har du brug for professionel hjælp?
Hvis du allerede er så langt inde i en negativ spiral af stress og depression, så søg hjælp, for eksempel ved hjælp af:
- Psykoterapi
-
- Stresshåndtering
-
- Zoneterapi
-
- Samtalegrupper
-
- Akupunktur
-
- Afspændingsøvelser
-
- Mental træning
-
Man skal helst holde sig væk fra lykkepiller eller anden medicin mod depression. Den slags fjerner ikke problemet. Det dulmer det kun med en falsk lykke, og desuden bliver man afhængig af medicinen.
