Spiseforstyrrelser - hvorfor?

Årsagen, til at flere og flere både unge piger og voksne kvinder udvikler en spiseforstyrrelse, er svær at fastlægge. Er det resultatet af en dårlig selvtillid og et dårligt selvværd? Er det en psykisk lidelse? Eller er årsagen til disse selvdestruktive mønstre resultatet af den konstante skønhedsbombardering fra modever-denen, musikverdenen og filmverdenen? Er årsagen i virkeligheden et skønhedsideal?

En forklaring kan være, at spiseforstyrrelsen udvikles som en form for virkelighedsflugt eller overlevelses-strategi. Hvis en person ikke kan rumme nogen bestemte følelser eller har svært ved at udholde virkeligheden, kan overspisning eller at sulte sig selv være en form for hjælp eller trøst i en ellers uudholdelig verden.

Måske har den vedkommende lært fra familien, at man ikke taler om visse emner, og har på den måde aldrig fået sig lært at takle nogle af de svære ting i livet så som lavt selvværd, svigt, sorg, afmagt eller lignende. I dette tilfælde vil overspisning fungere som en form for terapi.

Kort kan det siges, at den manglende menneskelige, terapeutiske kontakt, den udviklede dårlige selvtillid og det lave selvværd resulterer i en manglende identitetsfølelse og nogle personlige behov, som står utilfredsstillede. Maden udfylder her alle personens underernærede behov, og for en stund føles problemerne fjernere.

En anden forklaring kan være, at vedkommende er underlagt en urealistisk tankegang, hvor vedkommende helt urealistisk og fuldkomment vurderer sit værd efter spisevaner, kropsfremtoning og vægt. Ligesom de fleste mennesker vurderer sit værd ud fra sine nære relationer, arbejdsindsats, sportslige kvalifikationer, evner som forældre og lignende. Vedkommende vurderer ligeledes sig selv efter selvkontrol i forhold til spisevaner.

"Hvis andre synes jeg er fed, grim eller ikke finder min kropslige fremtoning passende, er dette et tegn på kontrolmangel - jeg har mistet min selvkontrol." Dette kommer til at fylde så meget i vedkommendes hverdag, at alt afhænger af andres tanker om vedkommendes vægt og udseende, og hermed bliver maden en central livsfaktor. Dette fører os direkte videre til den mest aktuelle og omdiskuterede årsag, som kan spores til skønhedsidealerne fra mode-, musik- og film-verdenen, hvor kvinder symboliserer det perfekte billede af den "rigtige" kvinde!

Mange unge forsøger at leve op til de urealistiske skønhedsidealer, som vi alle sammen et eller andet sted vel gerne vil ligne. Men for nogle bliver det et mål, som skal nås med alle midler taget i brug. Og det er i disse tilfælde, at der hos nogle udvikles spiseforstyrrelser. At blive lige så tynde som supermodellerne, og at blive så perfekt som de fleste, smukke kvinder på film, i musikvideoer, reklamer og lignende bliver det ultimative mål. Et meget urealistisk mål!

Hvorfor opfatter så mange unge piger og kvinder disse skønhedsidealer som idealer i det hele taget? Og hvorfor tror de, at man kun er god nok, hvis man ligner dem?

Grundopfattelsen af denne perfekte kvindekrop er utrolig alvorlig og ikke kun psykisk nedslidende for disse "ofre", men bestemt også fysisk nedslidende, da det er kroppen, som ender med at bøde for denne opfattelse i sidste ende.

For ikke at glemme at der også er drenge og unge mænd, som får spiseforstyrrelser, så er kvinden nu det mest fremtrædende skønhedsobjekt i medierne. Kvindekroppen er smuk i sig selv, men hvorfor denne naturlige skønhed er blevet sat op på en piedestal og gjort mere og mere ekstrem, urealistisk og kunstig med tiden, er svært at svare på. Det er dog ikke desto mindre et faktum, at mange bukker under for disse skønhedsidealer og ender med spiseforstyrrelser.