Spiseforstyrrelse

Groft sagt findes der 3 slags spiseforstyrrelse, nemlig anoreksi, bulimi og overspisning. Man kan dog godt have en blanding af alle tre. Den generelle holdning til spiseforstyrrede mennesker er, at de har et problem med mad.

Denne holdning er dog helt forkert, idet madproblemerne nemlig kun er et symptom på, at der er andre mere alvorlige underliggende psykiske problemer. Via at sulte sig, overspise eller kaste op kan den pågældende person nemmere håndtere hans/hendes problemer og følelser. Det kan være ting som f.eks. stress, et dødsfald, voldtægt, incest eller en uhensigtsmæssig opdragelse, der kan fremprovokere trangen til at kontrollere sin vægt, og derved sin krop.

Generelt er ordet kontrol nemlig vigtig i forståelsen af spiseforstyrrede. De går rundt med et indre kaos, som altid truer med at overmande dem. Dette kaos prøver de at opveje med en ekstrem kontrol af kroppen, for på den måde at få det bedre følelsesmæssig. Dog fungerer denne løsning kun kortsigtet, hvilket er grunden til at de spiseforstyrrede dag efter dag kæmper forfra med "dæmonerne".

Menneskets krop er så sublimt bygget, at den hele tiden forsøger at give sig selv de bedste vilkår, så derfor er det tit en svær kamp at få den til at blive tynd nok. Dette gør, at de spiseforstyrrede blot føler endnu mere vrede mod sin krop - de føler, at hvis de ikke konstant vogter over den, så tager den på. På den måde er splittelsen mellem krop og person meget markant - endda så meget, at den pågældende person ikke har nogen følelse af at skulle passe på sit fysiske velbefindende.

En spiseforstyrrelse kan på mange måder sammenlignes med et alkohol- eller stofmisbrug.

Anoreksi, bulimi og overspisning

Følgende er en kort gennemgang af, hvad der kendetegner de forskellige typer spiseforstyrrelser.

Anoreksi

Som anorektiker stiller man helt umulige krav til sin kropsvægt. Deres syn på egen krop er ofte forvrænget, hvilket er grunden til, at de ikke kan se, at de ofte kun er skind og ben. De bliver som besat af mad, tænker på det hele tiden, og regner frem og tilbage m.h.t. hvor meget de spiste i går, og derfor kan tillade sig at spise dagen efter. Med tiden kan de næsten ikke tænke på andet end mad, dog stiller de ikke den sult som kroppen signalerer. Faktisk spiser de meget sjældent eller kun meget små portioner.

Mange anorektikere bruger i overdreven grad også motion til at holde vægten nede. De gemmer ofte deres sygdom bag et image som Sundheds-freaks, men dette fokus på sundhed er i anorektikerens tilfælde så ekstremt, at det langt fra er sundt.

Det kraftige vægttab kan have forsinket pubertet og ophør af menstruation som følge. I ekstreme tilfælde kan det endda medføre sultedøden.

Bulimi

Bulimikere karakteriseres ved at de spiser (ofte store mængder) mad og kaster det op igen bagefter. Efter opkastningen føler bulimikere stor skam og skyld over det, hvilket også er grunden til, at det kan være så svært for dem at fortælle andre, at de gør det. Selve overspisningen og den efterfølgende opkastning virker beroligende på den pågældende person således, at det indre følelsesmæssige kaos dermed bliver holdt nede.

Det er som oftest ikke til at mærke på en person, at han/hun har bulimi, idet bulimikere tit fremstår som personer, der har et meget velfungerende liv. Endvidere er vægten ofte heller ikke alarmerende lav, så umiddelbart kan man ikke se på deres krop, at de har bulimi. Faktisk så har en del bulimikere en helt normal vægt.

Overspisning

Som overspiser har man mistet kontroller over sit madindtag - det bliver simpelthen umuligt for den pågældende person at stoppe med at spise. Ofte kan en person, der lider af denne sygdom, spise så store mængder mad, at ikke engang en fuldvoksen mand med god appetit vil kunne følge med. Eftersom maden ikke kastes op igen, så sker det ofte, at folk med trang til overspisning tager meget på og derfor bliver overvægtige.

Overspisningen og overvægten øger den dårlige selvtillid, og får personen til at føle skam og skyld - de føler sig ulækre og som dårligere mennesker på grund af deres madvaner.

Symptomer

For at kunne konstatere om man selv (eller ens venner etcetera) eventuelt har en spiseforstyrrelse, så skal man kende symptomerne. Følgende er en liste over nogle af de mest gængse symptomer:

- Markant vægttab

- Spiser alene.

- Fokus på mad.

- Urealistisk selvopfattelse

- Umådeholden sport

- Isolation

- Lavt selvværd

- Rastløshed

- Dårlig koncentration

- Hyppige og store humørsvingninger

- Forstoppelse

- Mavepine

- Hovedpine

- Svimmelhed

Selvfølgelig behøves det ikke være tegn på en spiseforstyrrelse hvis man døjer med forstoppelse i et par dag, men hvis man føler, man kan nikke genkendende til flere af de overstående symptomer, så er det værd at overveje, om der er noget galt.

Konsekvenser

De dårlige spisevaner og den generel uhensigtsmæssige livsstil har selvfølgelig visse konsekvenser. Nogle af dem kunne være følgende:

- Dårligt humør og koncentrationsevne

- Søvnproblemer

- Kuldefornemmelser

- Hårtab og negleskørhed

- Ændret hjerterytme

- Angst og depression

- Manglende interesse og passion for tidligere fritidsinteresser

- Muskelsvækkelse

- Forstoppelse og generelt besvær med maven

- Træthed

- Spiserørskatar

- Skader på tænderne emalje

- Lammelser

Disse symptomer vil dog som oftest forsvinde lidt efter lidt, når en normal kost og livsstil optages. Dog er der visse af symptomerne, som ikke kan genoprettes som for eksempel tandemaljen.

Til sidst skal nævnes, at hvis man er i tvivl om, man selv lider af en spiseforstyrrelse, så kan det anbefales at tjekke Internettet for yderligere information. Endvidere kan man også spørge sin læge til råds. Genkender man så sig selv i nogle af sygdommens beskrivelser, så bør man straks søge læge, idet det nærmest er umuligt at komme ud af en spiseforstyrrelse uden hjælp udefra.

Husk også på, at denne artikel blot er en kort gennemgang af sygdommen. I virkeligheden er den langt mere kompleks end beskrevet her. Især er det de psykiske problemer, der skaber baggrund for sygdommen, som man bør kigge nærmere på. Disse kan variere fra menneske til menneske, og det vil derfor være for uoverskueligt at medtage disse i denne artikel.