Solbeskyttelse og primer i ét til beskyttelse mod forårssolen



14. marts, 2017 - kl. 22:36
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Da jeg stod der i Los Angeles for en uge siden i knap 30 graders varme og med solen bagende lige ned i mit blege fjæs, var det ærlig talt lang tid siden, jeg sidst for alvor havde set solen.

Jeg endte alligevel med at vandre rundt i middagssolen i timevis uden skygge til min vinterblege hud. En hud, som var som en bleg dej, der bare ventede på at blive bagt.

Det var skønt, livgivende og fyldt med savnet energi. Men kun fordi jeg havde været så fremadsynet, at jeg havde pakket en god solcreme med i tasken, som gjorde, at jeg kun fik alt det gode med fra solen og ikke solbrændte kinder og den røde næsetip, som det ellers er så nemt at blive offer for, når nu man langt om længe udsættes for solen igen.

Heldigvis er der heller ikke lang tid til, at vi også står i forårssolen herhjemme, og at det derfor er tid til at finde solcremen frem fra gemmerne eller købe en ny hjem fra hylden.

I jagt på længeventet vitamin D og på solens livgivende stråler er det nemt at glemme solcremen i farten. Men ikke desto mindre så skal og må vi endnu engang sætte fokus på behovet for solcreme.

Solens stråler er nemlig desværre ikke kun kilden til stort set alt liv på jord. Solen og dens lys og stråler er også en kilde til alderstegn og flere rynker, pigmentpletter og hudkræft ... Ja, sorry! Det er ikke for at tage glæden væk ved det faktum, at vi meget snart går forårssolen i møde ;-)

Særligt den vinterblege hud, som endelig udsættes for sol igen, kan være en vaskeægte udfordring for en solcreme. 

Samtidigt kan solens stråler i kombination med solcreme, være en udfordring for huden, som, hvis man er uheldig, nemt kan slå ud i bumser og uren hud, når man bruger solcreme.

Det er en af årsagerne til, at jeg altid bruger ansigtssolcreme i ansigtet. Ganske enkelt, fordi sådan en solcreme til ansigtet er skræddersyet til ikke at tilstoppe porerne helt så meget som en solcreme, der er lavet til arme, ben og resten af kroppen.

Men hvad nu, hvis man kan gøre det endnu bedre og kombinere en ansigtssolcreme med et super smart produkt som en primer, der gør, at huden ser meget mere ensartet ud, og at man evt. kan springe et par lag i ansigtsmakeuppen over, når man fx skal på stranden eller render rundt i byen på en solrig dag?

I Los Angeles valgte jeg at teste sådan et produkt. Og jeg må sige, at jeg var ret vild med det!

Normalt holder jeg af at adskille produkter og bruge dem i deres rene form frem for at springe over, hvor gærdet er lavest og benytte mig at et kombi-produkt, der ofte gør to ting halvt så godt. 

Men solbeskyttelse/primer i ét og samme produkt er altså super godt tænkt. Særligt, når produktet ikke går på kompromis med de to egenskaber, som det kombinerer.

ZO Skin Health Oclipse Sunscreen+ Primer med bredspektret SPF 30 er på den måde et ret genialt produkt, som fungerer som 1) solcreme og som 2) primer.

Og jeg valgte at sætte produktet på den ultimative test i Hollywood Hills på en super solrig dag, hvor mange ansigtssolcremer nok havde givet en lille smule op og ladt kinderne og næsen blive en anelse røde sidst på dagen.

Men jeg brugte blot ZO Skin Health Oclipse Sunscreen+ Primer om morgenen på mit hotel, kombinerede med lidt helt almindelig pudder og var både beskyttet mod solen og havde en ensartet hud med et minimum af produkt hele dagen lang - og det helt uden hverken af fedte til, få for meget sol eller at have en hud, som så kedelig og ujævn ud, selvom jeg kun havde pudder og en lille smule rouge på kinderne.

ZO Skin Health Oclipse Sunscreen+ Primer er, indrømmet, en lidt dyrere sag med en pris på over 600 kr.

Men den kombinerer også to produkter i ét og er samtidigt så drøj i brug, at man kommer til at tvivle lidt på, om man nu også har brugt nok, når man står der i den bagende sol med produktet i det glatte ansigt første gang.

Så med den lille smule produkt, som man bruger, fordi konsistensen er 100 pct. som en primers konsistens og ikke som en solcreme, så vil jeg vove at påstå, at det faktisk (næsten) går op med den pris, som man ellers ville betale for den rette mængde (god) ansigtssolcreme og en (god) primer.

Og så kan man jo gøre op med sig selv, om det er de yderligere par hundrede kroner værd, at man får et lækkert produkt, som gør morgenrutinen nemmere, og som ligger helt utroligt let og pænt på huden.

I øvrigt indeholder ZO Skin Health Oclipse Sunscreen+ Primer en blanding af fysiske og kemiske solfiltre, som til sammen giver en rigtig god solbeskyttelse til huden. Men naturligvis uden, at noget som helst bliver hvidt i ansigtet, hvilket særligt de fysiske solfiltre er kendte for at gøre. Men eftersom denne creme har en helt anden konsistens end alle andre solcremer, jeg nogensinde har prøvet, så smelter den nærmest ind i huden - og hvidter naturligvis slet ikke.

Herudover indeholder ZO Skin Health solcreme/primer gode antioxidanter, der skulle stimulere collagenproduktionen, og som derfor sørger for cellefornyelse - også selvom solen vil forsøge at give dig flere rynker ...

Alt i alt en afsindigt god og lækker solcreme/primer i èt og samme produkt, som er alle pengene værd - hvis altså man har råd!


ZO Skin Health forhandles indtil videre kun hos klinikken Inviocare i KBH K i Danmark.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen