Smugkig på foråret: Bundgaard



19. januar, 2017 - kl. 21:19
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Mappen med billeder og noter fra CIFF Kids modemessen er snart ved at være tom. Det kan kun betyde én ting, og det er, at den nye sæson nærmer sig med hastige skridt.

Jeg ved udmærket, at jeg har en tendens til at blive en smule forårskåd og skrive stolpe op og stolpe ned om især foråret, men når jeg kan se en ende på vinteren, og det kan jeg snart, så sker der noget i mig, som bobler op til overfladen helt af sig selv.

Personligt har jeg heldigvis ikke opholdt mig meget i mine vinterstøvler i år, fordi de mest bliver hevet frem, når der ligger sne.

Men Lillemanden har nu boet i vinterstøvler i, hvad der føles som en evighed, og jeg kunne ærlig talt godt snart tænke mig at sende ham afsted i skole i et par helt almindelige sneakers igen. Efter sneaker-sæson kommer i øvrigt sandal-sæson, og den glæder jeg mig omend mere til!

Apropos sko og sandaler så er noget af det, der stadig ligger tilbage i min mappe fra CIFF Kids modemessen, hvor jeg var så heldig at få et kig på alle de kommende forårs- og sommerkollektioner, som vi har i vente inden længe, en masse lækre styles fra danske Bundgaard. 

Bundgaard har fulgt mig og min lille familie mere eller mindre, siden vi shoppede vores første pre-walker sko, og de hænger stadig på Lillemandens føder i stort set hver sæson. Derfor kan jeg heller ikke dy mig for altid at lægge vejen forbi hos dem, når jeg er på messen. Der er ganske enkelt noget trygt og godt ved deres designs, materialer og know-how.

Den kommende sæson fra Bundgaard rusker dog lidt op i det vante og det, som vi kender Bundgaard for.

De gode, holdbare designs og pasformer eksisterer naturligvis stadig. Men der kommer nye farver og mønstre i spil, som gør kollektionen lidt særlig.

Bl.a. har Bundgaard sat nogle vilde farver på nogle af deres ellers klassiske sandaler og sko, hvilket giver en fed kontrast.

Desuden har gummistøvler fået guld på, der er gang i fede camouflage-mønstre samt "slangeskind", og det er i det hele taget en Bundgaard-kollektion med en del mere spræl, vi kan se frem til.

Jeg har allerede udset mig de lækre basketstøvler i de bløde materialer samt et par loafers i camouflage til Lillemanden. Det er nemlig styles, som passer rigtigt godt til de lidt større drenge. Der er dog stadig tænkt i, at det skal være nemt og hurtigt at komme i og ud af skoene og støvlerne, hvilket jeg sætter stor pris på, når vi skal ud af døren om morgenen, og drengen er lidt for distræt til at koncentrere sig om at tage sko på i mere end 30 sekunder ad gangen ...


Tag et kig i galleriet, hvor jeg har samlet nogle af de mere særlige styles fra Bundgaards forår- og sommerkollektion 2017. Og ja, der er også et par af de gode gamle klassikere iblandt, som jeg personligt aldrig bliver helt træt af at se på.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen