Aniston

Singleliv - Part 10

Havets dronning

Foråret var kommet, solen kiggede til tider frem, de vinterblege kroppe begyndte at få lidt farve og der kom gang i hormonerne. Dette skulle selvfølgelig fejres, med et weekend tøse-cruise til Oslo. Denne weekend skulle stå på mad, sprut, flirt og mænd.
ANNONCE
Singleliv - Part 10
Taskerne blev nøje pakket, og så var det tid til afgang. Da vi ankom til skibet blev vi først noget skuffede, der var ældre mennesker og familier med skrigende unger overalt! Vi kiggede på hinanden med opgivende blikke, og uden at udveksle nogen ord vidste vi, at vi begge mest af alt havde lyst til at løbe skrigende bort.

Men heldigvis, var vi ikke de eneste "unge", der havde fået lysten til en weekendtur, for pludselig stod der en flok soldater ved siden af os (fandt vi ud af, at de var, senere på turen). og så begyndte smilet på vores læber at vokse.

Efter lidt ventetid fik vi lov til at gå ombord på skibet, og at komme ind på skibet var en drøm for øjet. Vi følte os som dronninger, der bare skulle forkæles.

Vi var knapt nok kommet ombord på skibet, før vi var ved at besvime over lækre mænd i uniformer. Tankerne var pludselige ikke så uskyldige (okay indrømmet, det havde de slet ikke været), og blikket landede på brystet af en af de uniformklædte mænd.

Skjorten var nystrøget og sad stramt mod hans overkrop, man kunne næsten skimte musklerne og fantasien om at flå skjorten op med tænderne kørte rundt på nethinden... Hov, sorry tøser.. Ved ikke, hvad der gik af mig.. Nå tilbage til turen.. haha.

Vi fik nøglen til vores kahyt, og så skulle vi dulles op. Det vil sige, score-tøjet blev taget på, stiletterne fundet frem, parfumen sprøjtet på og lidt ekstra make up blev lagt. Havets dronninger var kommet og klar til at erobre skibet og de sexede uniformer. Det skulle i hvert fald ikke gå stille for sig.

Vi startede med at tage en tur rundt på skibet, hvor vi fik shoppet lidt, og så skulle vi selvfølgelig ind og spise på den store buffet-restaurant. At se alle de mange retter efter hinanden, var en fryd for øjet, og vi kastede os over buffetbordet som frådende løver. Havde buffeten været sex, havde vi helt sikkert fået en orgasme. Og selvom maven blev proppet så meget, at kjolerne så småt begyndte at stramme, så stoppede vi ikke. Det var det store æde-drukgilde, og humøret var højt.

Da vi havde fået fyldt mavesækken med mad og alkohol, skulle skibets barer tjekkes ud, vi var tørstige efter sprut, og fødderne var dansetrængende. men det var noget af en skuffende oplevelse. Der var gamle, rynkede mænd overalt, der sad og lurede, som havde de aldrig set et par kvindeben før. Så vi valgte at tage på diskoteket i stedet. Og åhh yeah, lykken smilede til os.

Der var meget få piger, men mænd, dem var der masser af, og vi følte os som små børn, der gevaldigt havde brug for en savleklud. Vi fik bestilt vores drinks, og der gik ikke mere en få minutter, før vi var kommet i snak med et par fyre. Jeg var allerede mere eller mindre stiv, og havde travlt med at sidde i mine egne tanker, være mega pinlig og grine af mig selv og de jyder, der sad og snakkede ved bordet ved siden af os. Jeg havde den vilde lyst til at råbe "Så snak dog dansk" til dem, at jeg så selv kommer fra en familie fra det mørke Jylland, det behøver vi ikke komme nærmere ind på, men jeg morede mig gevaldigt.

Men som sagt var det ikke kun jyderne, jeg sad og grinede af. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine af mig selv, for jeg havde fået druksangen "Lille Prinsesse" på hjernen, og da vi jo netop sad til bords med en flok soldater, kunne jeg ikke lade være med at høre min hjerne synge "Lille soldat, nu er den blevet slatten..." hvergang jeg kom til at kigge på soldaterne. Pinlig, jeps det er mit mellemnavn.

Fortsættes....
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce