Aniston

Shopaholic

Og søster

Så udkom nummer fire i serien om den indkøbshungrende Rebecca Bloomwood. Denne gang får hun sig en søster og det er ligesom det Becky har ventet hele sit liv på.

Shopaholic
Becky er igen tilbage. Denne gang vender hun hjem fra bryllupsrejse og får sig lidt af en overraskelse. Hun har nemlig fået sig en halvstoresøster! En pige har kontakter hendes far og fortalt, at hun er hans barn.

Denne nye søster får mange betydninger for Beckys hjemkomst, for hendes forældre opfører sig mystisk og Becky kan slet ikke forstå hvad det, som sker. Hun kan ikke forstå, at hendes forældre ikke slår armene ud og omfavner hende når hun nu er hjemvendt fra en 10 måneder lang bryllupsrejse. Hun har jo gaver med hjem og det hele! Men så får hun endelig nyheden.

Becky er henrykt over dette og glæder sig til at møde sin længe savnede søster, for Becky har altid vidst helt inderst inde i sit hjerte, at der manglede en del af hende, og her er den! I form af en søster.

Men, Beckys nye søster hader at shoppe. Hun hader at sløse med sine penge og anser Becky for at være skødesløs. De kommer hurtigt op at toppes og pludselig er Becky helt alene i verden, for pludselig ser det ud til at Luke bedre kan lide den nye søster og i Skotland har Suse fundet sig en helt ny og bedre veninde.

Becky føler sig forrådt og samtidig fortabt. Der må jo være noget galt med hende og denne gang forsøger Becky virkelig at gøre noget ved sit forbrug.

Igen har Sophie Kinsella skevet en fantastisk bog om Rebecca Bloomwood. Man sidder nærmest og tuder over alle hendes problemer og man lever sig fuldstændig ind i hendes verden.

Bog nummer fire er højst sandsynlig den sidste bog i serien og det var med blødende hjerte jeg læste sidste side! Men jeg håber, sikkert sammen med mange af jer andre derude, at Sophie Kinsella forbarmer sig over os, og skriver en bog mere... Eller tre!

"Shopaholic og søster" kan i hvert fald varmt anbefales.

God fornøjelse!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce