Seks nyheder, du vil prøve dette forår



3. maj, 2017 - kl. 20:56
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen


De seneste par måneder er det vrimlet frem med forårsnyheder fra diverse skønhedsproducenter.

For mig er det vaskeægte forårsbebudere, som varsler en ny, spændende og solrig sæson.

Det kan dog være som at lede efter en nål i en høstak at stå foran hylderne med lutter produkter, der er mærket med ordene "nyhed", hvis man gerne vil have et par nye forårsfriske produkter.

For hvad skal man vælge og ud fra hvilke kriterier? 

Man kan jo trods alt ikke købe dem alle sammen - også selvom man skulle være i stand til at løbe virkeligt hurtigt og have verdens sødeste bankrådgiver.

Hvis jeg dog skal pege på mine forårsfavoritter, som du lige nu kan finde på diverse hylder med beauty-nyheder, så må det blive de nedenstående seks, som alle er nogle, jeg allerede har anbefalet til alle, som spørger mig til råds. 

Så er du på udkig efter en ny og virkeligt god hårolie, en ny ansigtssolcreme, en ny, blød læbepomade med let farve, en langtidsholdbar læbestift, en god brynfarve eller en eminent lipliner, så er nedenstående i hvert tilfælde mere end godkendte i min morgenrutine!

 

Seks anbefalelsesværdige forårsfavoritter


Percy & Reed Volumising No Oil Oil 
Jeg kan slet ikke undvære en hårolie om morgenen.

Hårolie holder mit hår på plads hele dagen og gør, at der er samling på lokkerne. Desuden fugter det spidserne, så de ikke ser kedelige ud.

Men en hårolie kan også nemt komme til at fedte, og den kan nemt virke tyngende.

No Oil Oil fra Percy & Reed tynger dog slet ikke, og den fedter heller ikke, så den er helt perfekt at bruge i det nyvaskede hår om morgenen.

Hårolien er som skabt til fint skandinavisk hår, og så er den super nem at fordele, fordi man blot pumper lidt olie ud i håndfladerne, som man varmer op og så fordeler i lokkerne med enten en børste eller hænderne.

Percy & Reed Volumising No Oil Oil forhandles bl.a. her.

Filorga UV-Bronze Brume Mist
Jeg kommer ALTID i tanker om, at jeg mangler solcreme i ansigtet, når jeg sirligt har stået og lagt makeup. 

Det har tidligere betydet, at jeg har måttet starte forfra med concealer, foundation og blush, fordi solcremen jo skulle på.

Men med Filorgas geniale UV-Bronze Brume Mist sprayer jeg bare en god omgang i ansitet oven på makeuppen, og så kan jeg ellers drøne ud ad døren.

Det er virkeligt nemt og så utroligt smart lavet, at man faktisk ikke helt forstår, hvorfor alle solcremeproducenter ikke lige smider sådan en mist oven i sortimentet.

Filorga UV-Bronze Brume Mist er desuden helt uundværlig at have med i tasken, så jeg skal simpelthen have investeret i endnu en til sommerens (forhåbentligt) mange hyggelige eftermiddage på caféer rundt omkring i byen.

Filorga UV-Bronze Brume Mist forhandles bl.a. her.

Nilens Jord Matt Lips
Nogle bliver stolte over at være danskere, når de ser Caroline Wozniacki spille tennis. Jeg bliver stolt, når jeg gang på gang oplever, hvor dygtige danske Nilens Jord er til det, de laver. Jeg synes virkeligt, de er pionerer inden for deres felt!

Denne sæson har de begået endnu en utroligt smuk, brugbar og hudvenlig makeup-kollektion, hvoraf flere af produkterne er strøget lige ind på listen over yndlingsprodukter hos mig.

Et af dem er den nye Matt Lips læbestift fra Nilens Jord, som er blød og rar at arbejde med, og som holder (næsten) hele dagen - også selvom man skulle drikke ti kopper kaffe, sluge en rugbrødsmad på farten, nappe en håndfuld vindruer og skylle hele herligheden ned med et stykke kontorkage.

Samtidigt er den præcis lige så gennemtænkt og hudvenlig som alle andre produkter fra Nilens Jord.

Nilens Jord Matt Lips Creamy Liquid Lipstick forhandles bl.a. her.

Elizabeth Arden Sheer Kiss Lip Oil
Et andet produkt, som på nul-komma-fem er havnet på min favoritliste dette forår, er Elizabeth Ardens helt nye Sheer Kiss Lip Oil.

Den kombinerer pleje med ganske let farve og shine og er perfekt til de dage, hvor der ikke behøver at være knald på læberne, men hvor de alligevel gerne må blive fremhævet bare lidt. 

Sheer Kiss Lip Oil føles lidt som en mellemting mellem en læbepomade og en lipgloss på læberne. Men den har slet ikke den fedtede og lidt klistrede konsistens, som kan tænde mig helt af ved en lipgloss.

Den fremhæver dog læberne på fineste vis, giver glans og fugter desuden med det samme.

Og så er den bare ret fin at hive frem fra tasken pga det lidt særlige runde design.

Elizabeth Arden Sheer Kiss Lip Oil er kun lige kommet i handlen, så det er ikke lykkedes mig at finde en online-forhandler af den endnu.

Miild Organic Mineral Eyeshadow/Eyebrow Kit
Jeg har efterhånden prøvet utallige produkter til brynstyling over årene, og der er mange gode, som fungerer fint og okay i hverdagen.

Et helt nyt brynprodukt, som dog har vundet mig fra dag ét, er Miild Eyeshadow/Eyebrow Kit. 

Farverne er nemme at arbejde med - helt uden at man behøver at være utroligt forsigtig med fare for at ende med en skovsnegl over øjnene. 

Samtidigt holder farven hele dagen, hvis blot man forsegler den med en lak eller voks.

Miild makeup er desuden både AllergyCerified, EcoCert og certificeret af Nordisk Miljømærkning, hvilket gør mig lidt ekstra glad.

Køb en god brynpensel sammen med, og du er rigtigt godt kørende!

Miild Organic Mineral Eyeshadow/Eyebrow Kit forhandles bl.a. her.

Nilens Jord Lip Liner
Endnu et læbeprodukt? Jamen er hun da blevet helt tosset?

Og nej, det er jeg ikke.

Jeg har blot fundet ud af, hvor fantastisk meget mere liv, man får i ansigtet, når man blot tilføjer bare en smule farve på læberne. Tænk engang, at der skulle gå så mange år, inden jeg fangede den?!!

Det sidste produkt, som jeg vil fremhæve som særligt værd at investere i her til foråret, er Nilens Jords Lip Liner, som jo passer til den flydende læbestift, som jeg har nævnt ovenfor. Men som faktisk også fungerer helt brillant på egen hånd.

Jeg fugter læberne med en ikke for fedtet læbepomade, og så maler jeg blot en smule med den helt tynde lipliner - først omkring læberne med en let hånd og så lidt strejf på læberne også. Ligesom med læbestiften, så holder liplineren altså forbløffende, og kombineret med en læbepomade giver det lige prikken over i'et ift. en lille opfrisker af makeuplooket i løbet af dagen.

Lip Lineren fra Nilens Jord er nem hele tiden at holde helt spids, fordi den har en spidser i enden, som man lige kan hive frem i en håndevending. Smart!

Nilens Jord Lip Liner forhandles bl.a. her.
 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen