Sådan undgår du misfarvning og luftgener fra tobaksrøg i hjemmet



28. februar, 2016 - kl. 00:00
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Mange har prøvet det. Du holder en venskabelig komsammen, og når hyggen begynder at brede sig i de sene timer en vinteraften, så får de rygende gæster lov at ryge indenfor. Dagen efter kan rødvinen stadig smages bagerst i svælget, og da døren til spisestuen slås op, breder der sig en stank af røg fra gårsdagens udskejelser. Hyggeligt var det, men hvordan undgås lugten? Vi har lavet en guide til dig der vil undgå lugtgener i hjemmet.

Ryd op med det samme
Et askebæger, der står på bordet fra dagen i forvejen, spreder en forfærdelig stank, så sørg for at fjerne det samme aften. Et godt lille trick er at pakke skodder og aske ind i alufolie, inden det smides i skraldespanden. Derved undgår du, at lugten spreder sig, plus at du undgår brandfare, hvis der skulle være gløder i askebægeret. Vask askebægeret grundigt op, og tør det godt af med et stykke køkkenrulle der smides ud efterfølgende.

Luft ud
Frisk luft er suverænt det bedste middel mod dårlig luft i hjemmet. Sørg for at luft godt ud dagen efter, eller samme aften, og sørg for, at der er gennemtræk. Sørg også for askebægeret er fjernet, da gennemtræk spreder små askepartikler rundt i rummet og forværrer stanken.

De gamle husmorråd
En skål med eddike eller klorin skulle tage røglugten. Dette er en gammel skrøne, der er gået i arv fra gammel tid. Eddike og Klorin fjerner IKKE røglugten i tekstiler og hjemmet, ligesom at parfume ikke fjerner svedlugten. Eddike og Klorin kan opfriske duften i hjemmet og overskygge røglugten, men det går ikke ind aktivt og decideret fjerner lugten.

Lavakorn mod røglugt
Lavakorn kan du typisk bestille på nettet, men nogle specialbutikker ligger også inde med det. Her er tale om et produkt, der aktivt fjerner lugtgener ved en såkaldt ionbytningsproces. Der efterlades ingen duft af liljekonvaller eller parfume, men derimod friske tekstiler uden lugt. Lavakorn kan bruges på hvad som helst i hjemmet og garderoben og fungerer også fremragende på et par sure kondisko.

Tøj, der lugter af røg
Igen er frisk luft den bedste kur mod dårlig røglugt. Hvis en god luftetur på tørresnoren ikke tager lugten, så er du nødt til at vaske tøjet, og her kan det være en fordel at anvende vaskepulver eller vaskemiddel med parfume, samt skyllemiddel, hvis lugten er meget slem. Hvis du bruger vaskemiddel uden parfume vil sarte næser godt kunne lugte røgen efterfølgende. Hvis dit tøj gentagende gange bliver udsat for røglugt uden at blive vasket, så kan du næsten godt glemme at slippe af med lugten, så sørg for at smide dit tøj til vask efter en hård bytur.

Tekstiler og møbler
Bank dine sofapuder eller gulvtæpper udenfor, og lad dem hænge til luftning. Dette er også vigtigt med hensyn til støvgener, da puder og gulvtæpper indeholder foruroligende mange støvpartikler. Det er også en god idé at lufte ud mens du støvsuger, da støvsugeren tager det værste, men stadigvæk hvirvler støvpartikler rundt. Prøv at tørre glasbordet af, og støvsug bagefter, og så kig på glasbordet igen dagen efter… Du vil blive overrasket!

Rygning ud af vinduet eller altandøren fungerer ikke
Alle rygere har prøvet at stille sig ved at vindue og ryge en cigaret ud af det, og det slår aldrig fejl: Røgen blæser ind, i stedet for ud. Hvis du tror du kan ryge en cigaret ud af vinduet uden at det bliver opdaget, så tager du grueligt fejl.

Ryg udenfor
Ved at ryge udenfor undgår du selvfølgelig helt lugten af røg i hjemmet. Overtøjet i entreen vil selvfølgelig lugte af røg, men det kan de fleste leve med. Henviser du dine gæster til terrassen eller gårdhaven, så undgås også passiv rygning, som jo desværre også viser sig skadelig.

E-cigaretter sætter ikke lugtspor
Lige som almindelige cigaretter kan e-cigaretter lugtes når de bruges, men de sætter ingen røglugt, da de fungerer ved en fordampning, og ikke en forbrænding, lige som cigaretter. Vælger du at bruge en model med mentholsmag eller en anden mere neutral smag, vil dette slet ikke kunne lugtes i tekstiler og tøj. Passiv damp er heller ikke skadelig lige som almindelige cigaretter, da du helt undgår de kemikalier der frigøres ved forbrændingen i en cigaret. Selv om der er nikotin i e-cigaretten, så er det hovedsagligt tjære fra almindelige cigaretter der er årsag til misfarvning af vægge. Derfor kan en e cigaret anbefales, hvis du ønsker at bevare følelsen af at ryge, men uden røg. Du kan læse mere om e cigaretter her.

Misfarvede vægge på grund af tobaksrøg
Hvis du er flyttet til et hjem, hvor der tidligere er blevet røget, og væggene er misfarvede, så er der flere muligheder. Start med at vaske væggene grundigt ned i grundrens, og se om det afhjælper lugt og misfarvning. Hvis det ikke er nok, så er du højest sandsynligt nødt til at få malet om. Her skal du være opmærksom på, at misfarvningen fra underliggende lag i væggen godt kan trænge ud, og her er du nødt til at bruge forsegler inden du maler. Alternativt skal du pille tapet og gammel maling af, og male forfra, og så er det en større operation, men det kan sagtens lade sig gøre at komme misfarvede vægge til livs. Hvidvaskningsmidler kan også bruges til at tage den gullige farve på malet træværk og vægge, så hvis du vil undgå at skifte tapet i hele lejligheden, kan du prøve med dette først.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen