Sådan gør du dine udfordringer til muligheder

Vi føler alle sammen, af og til, at vi sidder fast. Måske er det et problem på jobbet, som du bare ikke kan løse eller et andet projekt, hvor du bare løber panden mod muren. Uanset hvad, så er det både frustrerende og demoraliserende.



22. november, 2017 - kl. 10:52
Forfatter: Julie Dam


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Men hvad hvis du havde muligheden for at vende dine forhindringer på hovedet og gøre dem til muligheder i stedet for? Hvis selve forhindringen kunne blive til løsningen? Vi kender alle til historier, hvor mænd og kvinder har formået at vende dårlige situationer til noget bedre. Med de rette værktøjer kan du gøre det samme. I dette indlæg vil jeg give dig 3 konkrete værktøjer, som du kan bruge til at vende udfordringer til fordele. 

Forhindringen bliver til vejen frem

Der findes en gammel Zen-historie om en konge, der regerede i et land, hvor indbyggerne var blevet dovne og forventet med rigets velstand. Kongen var irriteret over indbyggernes holdning. Derfor lagde han en simpel plan, der skulle lære dem en vigtig lektie om livet. Kongen placerede en stor kampesten midt på hovedvejen, og afventede folkets reaktion. Ville de samarbejde om at fjerne stenen – eller blive modløse og vende om?

Kongen observerede folks reaktioner med større og større skuffelse. De fleste vendte om med det samme, og de få som prøvede at flytte stenen, gav det kun et halvhjertet forsøg før de også vendte om.

Efter flere dage kom en enlig bonde til kampestenen på hans vej ind i byen. I stedet for at vende om, som de andre, anstrengte han sig alt, hvad han kunne for at skubbe stenen væk fra vejen. Efter mange anstrengelser fik han en idé: i den nærliggende skov fandt han en stor gren, han kunne lave om til en løftestang. Med snarrådighed fik han endelig fjernet stenen fra vejen. Under stenen fandt bonden en pose med guld og en besked fra kongen:

“Forhindringen på vejen, bliver til vejen frem. Glem aldrig at for hver forhindring på din vej, er der en mulighed for at forbedre dine omstændigheder.”

Strategi 1: Ændre dit perspektiv

Virkeligheden er aldrig objektiv. En situation kan forekomme forskelligt alt efter vores perspektiv. Med andre ord: vi kontrollerer selv, hvordan vi ser på ting. Hvordan vi forholder os til udfordringer og modgang kan enten få udfordringen til at virke større eller mindre. Vores opfattelse af tingenes tilstand går forud for handling, så allerede inden vi giver os i kast med en stor udfordring, kan vi give os selv en fordel ved at anskue udfordringen som den virkelig er.

Strategi 2: Vend udfordringen på hovedet

Begivenheder som ved første øjekast virker negative indeholder altid positive elementer. Det handler om at kunne finde de små positive elementer, og handle ud fra dem.

Din harddisk er lige brændt sammen, og alt dit arbejde er slettet? Ved første øjekast måske en katastrofe, men det er samtidig en mulighed for at gøre det dobbelt så godt, fordi du allerede er forberedt. Se igennem den umiddelbare udfordring. Hvad kan du lære af situationen, og hvordan kan du bruge det fremadrettet?

Strategi 3: Fejl tidligt og hurtigt

Der er ikke noget i vejen med, at lave fejltagelser. Vi gør det alle sammen af og til. Hver gang vi fejler åbner der sig en ny mulighed. Fejltagelser er ikke det samme som fiasko. Det er bare endnu en mulighed for at lære noget nyt. Når du støder ind i modgang eller dine anstrengelser ikke bærer frugt, så spørg dig selv: hvad gik galt? Det åbner op for alternative muligheder og nye idéer. Først og fremmest gælder det om ikke, at lade modgangen trække ud. Hvis noget ikke virker, så find ud af det hurtigt. På den måde kan du justere din kurs, og lægge fokus de rigtige steder inden du bruger alt din energi de forkerte steder.

Så næste gang du har et projekt, hvor du løber panden mod muren, så start med at anskue problemet fra en ny vinkel. Er situationen virkelig så slem, som jeg gør den til? Hvordan ser problemet ud ovenfra i fugleperspektiv? Hvordan kan forhindringen blive til en fordel?

Husk: Det er altafgørende, hvordan vi vælger at beskue situationen, det har betydning for, hvordan vi reagerer. Hvis noget ikke lykkes, så brug det som en læringsmulighed og juster dit perspektiv, inden du griber situationen an fra en ny vinkel.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Julie Dam Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen