Sådan får du favorit-duften til at holde længere



5. december, 2016 - kl. 06:00
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Der er det med parfumer og eau de toilette, at de fleste dufter bedst i den første times tid efter, vi har påført dem. Derefter fiser de stille og roligt af, og nogle holder ikke engang bare en smule op ad formiddagen.

Men når vi bruger dufte, er det jo i håbet om, at vi vil være velduftende hele dagen. Eller i det mindste indtil vi har det der vigtige møde eller den kaffeaftale.

Der er dog et par ting, man kan gøre for at få duften til at holde længere.

Men husk på, at de sandsynligvis ikke hjælper, hvis din duft er en, du har haft stående på hylden siden din første date med manden i 1998 ... Men så vil jeg i stedet sige, at det nok er på tide at sætte en ny duft på ønskesedlen - og hvilken du evt. kan ønske dig, skal jeg nok komme ind på lige om lidt!


Brug duften på de rette steder
Parfume direkte på huden er ikke nogen særligt god idé. Ganske enkelt, fordi alle former for duftstoffer (naturlige eller kunstige) kan give forårsage parfumeallergi. 

Heldigvis er håret faktisk også omend endnu bedre til at holde på duften end huden er. Spay derfor gerne din parfume eller eau de toilette i håret i stedet for på huden, hvis du vil have den til at holde længere.

Insisterer du på at sprøjte parfumen på huden, så sørg for, at huden er godt fugtet der, hvor du har tænkt dig at sprøjte parfumen på.

Tør hud holder nemlig ikke nær så godt på dufte, som en godt fugtet hud gør.

Opbevar duften korrekt
Hvis vi ser bort fra, at en duft naturligvis aldrig holder evigt, og at vi nok bør smide parfumen fra 1998 i skraldespanden(!), så handler levetiden på en duft også rigtig meget om, hvor vi stiller den.

Ligesom med alt muligt andet, så kan en duft ikke tåle direkte sollys, og du kan faktisk risikere, at den bliver helt mørk i farven, hvis du stiller din parfume i vindueskarmen.

Placer istedet din favorit-duft i et mørkt hjørne af soveværelset eller læg den ganske enkelt ned i en skuffe.

Selvom det i øvrigt giver rigtig god mening at stille sin eau de toilette på badeværelseshylden, så kan de konstante skift i temperaturer og fugtighed på sådan et badeværelse også påvirke kvaliteten på en duft.

 

Hvis du nu sidder og tænker, at det måske er på tide at starte på en frisk med en ny parfume eller eau de toilette, så gør dig selv den tjeneste at tjekke Laboratory Perfumes ud.

Jeg har i lang tid været helt solgt til Laboratory Perfumes' variant Amber, som jeg kan bruge hver dag året rundt, hvis det skal være! Den er et helt perfekt miks mellem en let og en tungere duft, og så er den en smule krydret og træ-agtigt på den helt perfekte måde. I øvrigt er den, ligesom de øvrige dufte fra Laboratory Perfumes, en unisex-duft.

Amber har dog nu fået en lillesøster, der hedder Atlas, som helt klart står til at blive en ny yndlingsduft!

Laboratory Perfumes Atlas har et lille snert af sødt, som man først godt kan forveksle med kanel. Men når man lige dykker lidt dybere ned i den, så dufter den sødt, varmt og lækkert af en rigtig god pibetobak (altså inden man har sat ild til den!) En yderst behagelig duft!

I det hele taget er der ikke meget, som topper fornemmelsen af at tage en rigtig god ny duft i brug! Det giver et friskt pust til hverdagen, og så holder sådan en rigtig god og ny duft også altid dejligt længe.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen