Pelse og piger

Den sidste måneds tid har københavnerne faret op og ned ad strøget med store glitrende poser med julegaver i. Dankort, store pengesedler og pakker med bånd er blevet rakt over diskene, og folks tanker har nok kun været rettet mod den næste gave.

Men i slutningen af december skete der noget anderledes på Strøget, noget der fik folk til at synke en ekstra gang, til at kigge på de andre handlende i søgen efter et anderledes ansigtsudtryk og måske en reaktion.

Midt i menneskemylderen lå der en jakke af bjørnepels, hvor der var hældt en spand svineblod ud over. Ved siden af var der et skilt med en plakat, hvor der stod "Foreningen for dyrs rettighedder". Dette budskab kom fra den danske forening Anima, og var et bevidst forsøg på at få de julehandlende på Strøget til at tænke sig om en ekstra gang, inden de købte en pels som julegave.

For dyrenes rettigheder

Anima blev siftet i 2000 og har siden aktivt kæmpet for dyrs rettigheder. En af de ting de har opnået er, at indsamle 200.000 underskrifter i forbindelse med en kampagne, hvor Folketinget efterfølgende i 2003 vedtog et forbud mod at importere og handle med hunde- og kattepels. Foreningen har også opnået, at butikskæder som Vero Moda, Only, Nice Girl og Mads Nørgaard er blevet fri for alt, hvad der hedder pels.

Aktionen på Strøget har nok givet mange en dårlig smag i munden, men der er jo ikke tale om, at det er noget nyt, at dyr dør for, at vi mennesker kan få tilfredsstillet vores materielle behov. Sådan har det været længe.

Mange mennesker har den dag på Strøget set pelsen med svineblodet, men kan en sådan aktion samt mange andre aktioner og reklamer påvirke os mennesker så meget, at vi holder op med at købe pelse og andre materielle vare som er lavet på dyr eller testet på dem?

Mode og etik

Pelsen har altid været offer for offentlig diskussion om etik og moral, men det er jo faktisk sådan, at vores forfædre, der boede i huler og rendte rundt med køller og råbte "ARLA", også bar pels som beklædning. Pels blev oprindeligt anvendt til at holde kroppen varm og beskyttet. Og det anvendes pels naturligvis stadig til, ikke mindst i de nordiske lande. Men på grund af pelsens smukke struktur og utrolige variationer sælges pelsen mere og mere som 'accessories' og pyntegenstand. Kun fantasien sætter grænser.

Mennesket (nok mest kvinden) har altid efterstræbt pels. Både for at få tøj på kroppen, og for at kunne bytte pels med andre varer. Da man begyndte at fremstille tøj af andre materialer, ændredes anvendelsen af pelsskind fra udelukkende at være til at holde kroppen varm og beskyttet - til også at blive en prydningsgenstand.

I
Det mange kvinder nok falder for ved pelsen er, at den signalerer stil og klasse, og at den gør dig feminin som kvinde. Grænserne, for hvad pelsen kan bruges til, er væk og dermed også grænserne for, hvem der bruger pelsen. I dag findes der fine pelse til de fine damer og knap så fine pelser til de unge og moderne.

Mange kvinder i dag drømmer om en stor sort minkpels, en hvid kaninpels eller et par vanter af sælskind. Jeg deler denne passion for pelse med mange kvinder. Men en aktion som Animas får samvittigheden til ånde mig i nakken, næste gang jeg står og sukker over en pelsfrakke i et butiksvindue.