Outlandish

Efter at tre års intens turné-aktivitet i USA, Mellemøsten og Europa kommunikerede Isam Bachiri, Lenny Martinez og Waqas Ali Qadri så dårligt, at de ikke længere lod sig inspirere af hinanden, men arbejdede hver for sig, prøvede sig af med soloprojekter og løb tør for idéer og entusiasme.

'Men heldigvis fik vi et wake up-call og talte ud om tingene, inden det var for sent. På den nye plade har vi genfundet hinanden og den livsglæde, der drev os frem til at begynde med,' fortæller Lenny Martinez fra bandets øvelokale i København, hvor trioen forbereder sig på sommerens koncerter og præsentation af deres friske fjerde album, Sound of a Rebel. 

Outlandish besluttede sig for at begynde på en frisk og skrottede halvandets års arbejde og de 25 numre, der var kommet ud af det. Det gjorde ondt, men medlemmerne var enige om, at det var et nødvendigt skridt tage:

'I virkeligheden fejlede numrene ikke noget, men der var noget forkert inde i os, og det afspejlede sig på en eller anden måde i musikken,' forklarer de samstemmende.

At ofre så stor en arbejdsindsats og starte forfra kræver selvtillid, men årtiets internationalt størst hittende og mest prisvindende danske musiknavn fortryder ingenting. På et halvt år skrev, rappede, samplede og co-producerede de Sound of a Rebel, der er trioens mest energiske og sammentømrede til dato. Mere moden og lækker i lyden end gruppens to første udspil, Outland's Official og Bread & Barrels of Water, og mere udadvendt end forgængeren

'Vi er glade for vores tidligere udspil, der har gjort meget godt for os og stadig gør, at der er bud efter os fra udlandet. Men dette er uden tvivl vores mest homogene plade, og der er nerve i skidtet,' erklærer Waqas. 

Outlandish teamer denne gang op med superproducerne Frederik TAO (otte numre), Bichi fra Blue Foundation, Troo.L.S og Louis Winding. Det er der kommet en samling sprællevende og stramme skæringer ud af. Inspirationerne er hiphop, soul og verdensmusik, og vanen tro står de fængende omkvæd i kø. Så intet nyt under solen på netop dét punkt.

Tag bare førstesinglen 'Rock All Day', hvor Outlandish lægger bekymringerne til side og får gang i gaden - eller titelnummeret, der handler om at bryde ud af de rutiner, som gruppen med dens hektiske turnéaktivitet og professionalisering af venskabet var havnet i.

'Det nummer siger på mange måder det hele. Det havde ikke været et ærligt album, hvis vi var fortsat som før. Hvis ikke vi føler musikken, så har vi det ikke godt, og det var dér, vi ellers var endt,' fastslår Isam.

Waqas er enig og forklarer, at teksterne denne gang koncentrerer sig om livet set gennem solbrillerne på de tre storkøbenhavnere, som alle har stiftet familie. Der er mindre religion og politik, flere iagttagelser fra den nære verden:

'Vores lyrik er altid som taget ud af en dagbog. Alt, vi fortæller, er noget, vi har oplevet eller kan relatere til.'

Blandt emnerne er der også blevet plads til at fortælle om at blive gjort til 'præmieperker' i medierne - eller talsmand for terrorisme eller andre absurditeter, man ikke går ind for. Der er også fortællinger om at savne sin dame derhjemme eller det at se sine gamle venner fra ungdomsårene i Brøndby Strand ryge ud, hvor de ikke kan bunde. 'Someday' tager således den igangværende bandekrig i Københavns gader under behandling:

'Det er historien om, at tingene kan starte nok så uskyldigt med lidt drengestreger. Men dernæst møder man så de forkerte mennesker og prøver måske at få opmærksomhed hjemmefra, fordi der er noget galt i familien. Vi har set det så mange gange,' siger Lenny.

Sikkert er det, at Outlandishs egen lille familie igen har fået styr på sagerne. Faktisk er medlemmerne så sultne efter at udnytte deres genfundne spilleglæde, at det slår alt i trioens 12 år lange karriere. Som Waqas beskriver tiden efter Sound of a Rebels færdiggørelse:

'Når vi har indspillet en plade, plejer jeg at være så smadret, at jeg mest af alt trænger til en måneds ferie. Denne gang har jeg bare lyst til at komme derud og vise folk, hvad vi har gang i.'