[Opskrift]: Skildpadde-brownie

Hvis du kan lide brownies, vil du elske denne udgave med skildpadde.



6. december, 2014 - kl. 19:58
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Det er nok de færreste, der ikke kan sætte pris på et godt stykke brownie. Fyldig, snasket, dekadent og med masser af chokolade. En ægte klassiker. Her har klassikeren fået et twist i form af en anden klassiker, nemlig Tom's Skildpadde. Det giver en anden smagsdimension, som er helt eminent - hvis man er fan af den lille chokolade-favorit. 
 

Opskrift på skildpadde-brownie
ca. 25 stykker

2 pakker mini Skildpadder (20 stk.)
50 g smør
4 æg
300 g sukker
1 vaniljestang
1 tsk bagepulver
125 g hvedemel
evt. 100 g grofthakket. mørk chokolade


Tænd ovnen på 180 grader.
 

Smelt skildpadderne over vandbad i en skål sammen med smørret. Stil det til side, og lad det køle godt af. 
 

Pisk æg, sukker og kornene fra vaniljestangen lyst og luftigt. Sigt bagepulver og hvedemel ned i æggemassen, og vend det sammen med en dejskraber, indtil det er blandet. Vend grofthakket chokolade i og derefter den afkølede skildpaddemasse.


Hæld dejen i en form, ca. 20x30 cm, som er foret med bagepapir. Bag kagen i midten af den forvarmede ovn i ca. 40-45 minutter. Den skal være en lille smule snasket i midten, men ikke fuldstændigt ubagt.


Tag kagen ud, og lad den køle af på en bagerist. Pak den ind, og stil gerne på køl natten over. Det får smagen til at udvikle sig, hvis den står natten over, men man kan naturligvis også spise den lun - for det kan være svært at vente! Servér eventuelt med en kugle vaniljeis eller lidt frugt.

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen