[Opskrift]: Grov gode vafler uden æg



12. januar, 2016 - kl. 07:00
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Der er bare nogle dage, hvor der opstår en helt ubeskrivelig længsel efter vafler.

Det sker heldigvis oftest i løbet af weekenden, for det tager jo lidt længere tid at lave en portion vafler, end det gør at smøre et stykke knækbrød med ost eller øse havregryn med rosiner op i en skål. Omend det faktisk er ret nemt at lave vafler fra bunden og dermed få dem lige præcis, som man aller helst vil have dem.

Her i den forgange weekend kom den igen: Denne ubændige trang til at sætte tænderne i en sprød vaffel!

Men fordi vi ikke for alvor har fået køleskabet fyldt op igen efter, at vi er kommet hjem fra London, så havde vi ikke nogen æg.

Jeg var lige ved at give op, da jeg fandt på at prøve mig frem med en mere grov vaffel med bagepulver, og resultatet blev faktisk rigtig godt og meget mættende, så den opskrift kunne bestemt godt gå hen og blive en favorit en anden god gang, hvor vaffeltrangen melder sig. 


Opskrift: Grove vafler uden æg

Du skal bruge:
100 gram margerine
125 g hvedemel
125 gram rugmel
25 g havregryn
2 dl vand
2,5 dl mælk
2 tsk. bagepulver
Et lille drys salt 

Sådan gør du:
Sørg for, at margerinen er blød, og hæld denne sammen med de øvrige ingredienser i en skål. Rør, til dejen er jævn og blød. 

Hæld denne på et vaffeljern, og bag vaflerne, til de er gyldenbrune.
 


Jeg kan varmt anbefale at tage en dejlig moden avocado og smøre på. Men bær, nutella og alt det søde holder også på de mere grove vafler uden sukker.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen