Aniston

Oplev verden billigt med afbudsrejser

Oplev verden billigt med afbudsrejser

De fleste kan være enige med H. C. Andersen i, ”At rejse er at leve”. Nogle gange er det bare dyrt at leve, og især, hvis det indebærer ferier og rejser. Heldigvis er der en række fif til, hvordan du sagtens kan komme ud at rejse, uden det behøver smadre budgettet fuldstændigt. Læs med, og få et par gode råd, hvis budgettet er stramt.

Vælg afbudsrejser, hvis det kan passes ind
Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan man har indrettet sig med børn, arbejde og andre forpligtelser, men er man eksempelvis single eller relativt frit stillet i øvrigt, kan afbudsrejserne være den oplagte mulighed. Afbudsrejserne opstår typisk, fordi den oprindelige køber springer fra. Årsagen kan være sygdom eller andre uforudsigelige hændelser. I praksis står rejseselskabet så pludselig med bookede flysæder og hotelværelser, som typisk skal afsættes med rimelig kort tidsfrist. Det kalder selvfølgelig på rabatter, og de kan i praksis være rigtig store.

Problemet med afbudsrejser er selvfølgelig, at de er planlagt af andre, og derfor måske ikke lige er præcist det, du havde drømt om på forhånd. Det enkelte rejseselskab kan dog ofte have flere forskellige afbudsrejser at vælge imellem. De senere år er der dog kommet et nyt redskab, som er perfekt til lige netop afbudsrejser. Det er de såkaldte rejse-søgemaskiner, som henter data om afbudsrejser fra en lang række rejseselskaber, og præsenterer dem samlet og i søgbar form. Et godt eksempel er Travelmarket, som er en af de største. Find på www.travelmarket.dk, hvis du vil have det store forkromede overblik. Her er der smarte søgefunktioner, hvor du både kan søge på destinationer, afrejsetidspunkter og andre parametre.

Spar penge på flybilletten
Flybilletten er som regel den største omkostning ved en ferie, og derfor er det især her du skal have fokus på mulige besparelser. Mens afbudsrejserne typisk kommer i stand på meget kort tid, forholder det sig helt modsat, hvis du vil have billige flybilletter. Her gælder det nemlig om at være ude i rigtig god tid. Desto tidligere du bestiller, desto billigere kan det typisk gøres. Bestil dem mindst en måned før afrejse, men gerne endnu tidligere.

De fleste ved, at det gælder om at undgå højsæsonen, hvis det skal være billigt. Vil du gerne lægge dig op ad sæsonen, er det ofte muligt at få billetterne væsentligt billigere, hvis du har mulighed for at forskyde rejsen blot få dage i forhold til højsæsonen. Det betaler sig også generelt at eksperimentere lidt tidspunktet for afrejse og hjemrejse. Nogle dage kan være betydeligt billigere end andre. Eksempelvis er tirsdag ofte en god dag rent prismæssigt.

Stor forskel på hotelværelser
Skal du bo på hotel, kan der være kæmpestor forskel på prisniveauet, og her kan der være en del penge at spare, hvis du er frisk på at satse lidt. Vent eksempelvis med at booke værelset, til du er fremme på destinationen. Det resulterer ofte i en lavere pris. Du kan også spekulere i at booke et lidt billigere værelse, og så håbe på at få det opgraderet gratis. Det er ofte muligt, hvis de bedre værelser ikke er belagt alligevel.

Få mange flere gode sparetips på Travelmarket-portalen, der har en hel sektion med tips og tricks til, hvordan du får mere ud af dit rejsebudget.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce