Aniston

Når træningen skal prioriteres i en travl hverdag

Når træningen skal prioriteres i en travl hverdag

I en familie med arbejde og børn kan det være svært at få integreret faste træningstimer ind i en presset hverdag. Alt afhængig af hvor meget tid du ønsker at bruge på træningen, er der flere motionsformer, som sagtens kan fungere i familielivet.

Fitnesscenteret er en rigtig god mulighed for at få en fornuftig grundform og god styrke af hele kroppen. Har du ikke trænet før, er en aftale med en fitnessinstruktør anbefalelsesværdigt, for at få det optimale ud af træningen fremover. Ønsker du mærkbare resultater og et grundigt styrke- og konditionsprogram bygget op omkring varierede øvelser, så kan Crossfit også være ideelt. Flere fitnesscentre tilbyder i dag hold indenfor Crossfit.

Er du typen, som hellere vil dyrke motion for sjov, er det også populært at starte lidt hygge-bold op med kollegaerne i firmaet. Forskningen viser, at fodbold er en af de motionsformer, som både forbedrer konditionstræningen, styrketræningen og fedtforbrændingen. På denne måde har du det sjovt med kollegaerne, samtidig med at du får god træning af hele kroppen.

Har I allerede oprettet et fodboldhold, er det også muligt at møde andre firmahold til fodboldkampe og turneringer. Dette kan være en god måde at øge seriøsiteten på holdet på, uden at I behøver være med i et fast turneringsprogram. Dette vil du ofte være nødsaget til i en almindelig fodboldklub.

Overvejer I at spille kampe, kan det være en god ide at have spillertøjet i orden og at få designet jeres eget tøj. I kan eventuelt få jeres eget tryk på tøjet for at skabe en helhed med jeres logo og firmanavn på spillertrøjen. Er I allerede udstyret med tryk på t-shirts og ønsker jeres hold at starte op med kampe, tilbyder Dansk Firmaidræt medlemskab, hvor firmaer kan møde hinanden til kampe og stævner.

Hvis du ønsker en mere lettilgængelig mulighed for at få presset lidt motion ind i hverdagen, kan løbetræning være en mulighed. De inkarnerede løbere påstår at det drejer sig om få dage om året i Danmark, hvor det vejrmæssigt ikke er muligt at løbetræne. Så længe du ikke går ned på udstyr, kan du stort set løbetræne udendørs året rundt.

Starter du løbetræningen fra scratch, kan du finde et hav af løbeprogrammer, som kan give dig en god start, alt afhængig af din nuværende grundform. Programmerne er udviklet af dygtige og professionelle instruktører, som du kan tage udgangspunkt i, hvis du først skal til at bygge din grundform op. Du kan finde programmer til at opnår enhver distance indenfor løb.

For at få en vellykket start på træningen er det en god ide at få skrevet træningen ind i kalenderen. Derved har du faste dage hvor træningen skal prioriteres. Er du ikke til holdsport, kan en fast træningspartner være en god ide, så du har opbakning til træningen ved hver træningspas. Den vigtigste forudsætning for at udfordringen ikke bliver et flop, er dog, at du har taget en principiel beslutning om, at motion skal prioriteres højt og derfor også skal være en fast del af din hverdag.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce