Aniston

Med eller uden briller?

Mine første briller fik jeg, da jeg gik i gymnasiet. Det var læsebriller, og de blev kun hevet op ad tasken, når der skulle læses på tavlen eller køres bil.

Siden blev det lidt besværligt at tage dem af og på flere gange dagligt, så jeg beholdt dem bare på.

Så gik der mode i briller, og man fik øjnene op for, at briller også kunne være en fashion statement, så det blev de for mig. Det betyder, at jeg forkæler mig selv med nye briller ret ofte. De hænger jo trods alt altid på næsen, så jeg synes, der skal ske lidt nyt i ny og næ.

Der er dog visse tidspunkter, hvor briller er virkeligt irriterende! Det er de fx, når man kommer ude fra kulden, og de dugger, når det regner, og når solen skinner, og man igen og igen skal skifte mellem solbriller med styrke og briller.

Desuden kunne jeg godt have ønsket mig at være fri for briller, dengang Lillemanden var helt lille, og der var en masse natteroderi med bleskift, amning og diverse andre strabadser, der hører med, når man får en baby.

I forbindelse med vores Full Eurovision Experience med Dailies i Stockholm fik jeg endnu engang prøvet kræfter med kontaktlinser for en stund. Denne gang med endagslinserne fra Dailies, som man jo hverken ser eller mærker, at man har i øjnene.

Vi blev stylet, fik taget synsprøver og sat Dailies kontaktlinser i, så vi kunne prøve af, hvor nemt og rart det egentlig kan være at gå med kontaktlinser.

Visse andre fandt vist også ud af, at de havde et ret akut behov for enten briller eller kontaktlinser. Ups!

Det er sjældent, at nogen som helst får lov til at se mig uden briller, da det er forbeholdt mine mænd i de tidlige morgentimer i weekenden, hvor jeg godt kan gå uden briller for en kort periode. Men nu får du også æren. 

Lige nu overvejer jeg faktisk også, om jeg skal have nogle kontaktlinser at skifte med, så jeg fx kan bruge kontaktlinser, når jeg er på ferie, hvor vi bader etc. Det ville også være en god undskyldning for at købe et par nye lækre solbriller uden styrke, tænker jeg. 

Men hvad er dommen? Med eller uden briller?

ANNONCE
Med eller uden briller?
Del

Seneste nyt

Annonce