Maske med turbofugt til det trætteste ansigt i LA



8. marts, 2017 - kl. 06:00
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen


Når man sådan har opholdt sig i en lufthavn og siddet i først det ene og så det andet fly i rundt regnet 16 timer (faktisk gik der næsten 20 timer fra, jeg forlod mit hjem i København til, jeg ankom på hotellet i LA), så trænger ens hud til fugt, fugt og masser af fugt!

Heldigvis pakker jeg altid både læbepomade, ansigtsspray og godt med håndcreme til flyrejsen, og jeg sørger for at drikke masser af vand undervejs. Det hjælper en del på, hvor afgnasket man er (og ser ud) efter en lang flyrejse.

I går morges sneg jeg mig dog også til at smide en af de svenske MASQ+ masker i min lille trolleykuffert.

Jeg tænkte, at hvis ikke man skal teste en fugtgivende og beroligende maske efter en lang flytur, hvornår skal man så egentligt?

Og med det travle program, jeg har her i LA, så passede det mig desuden fint, at masken blot skal have lov til at ligge på ansigtet i 20-30 minutter, hvorefter man blot kan gå videre i dagens program – hvis altså man kan abstrahere fra, at man lige har haft et stykke fugtende papir liggende i ansigtet, og at man ikke har makeup på.

Efter at man har brugt MASQ+ maskerne, skal man nemlig ikke hverken rense eller vaske ansigtet.

Jeg valgte derfor også at bruge masken i går aftes på hotellet, hvor jeg havde renset dagen med alt for meget flyluft og makeuppen af.

Det blev MASQ+ Rejuvinating & Moisture masken, som røg på denne gang, fordi den giver sig ud for både at kunne fugte og blødgøre samtidigt med, at den er god til tør hud (tjek!), stresset og livløs hud (tjek!) og hud med tendens til fine linjer (tjek!) og rynker (knap så meget endnu, men man kan aldrig forebygge for meget!)

MASQ+ maskerne kommer i forseglede pakker med en maske på et stykke tyndt papir, der kan sammenlignes med en tynd, fugtet Kleenex med huller til øjne, næse og mund.

Det er første gang, jeg prøver en maske, der ikke skal smøres, men lægges, i ansigtet.

Men det er nu både nemt og behageligt, og man slipper for at stå og smaske en hel masse rundt med masken på hænderne, plus at den blot kan smides ud, når man er færdig med at bruge den.

Straks efter brugen kunne jeg naturligvis mærke, at huden, trods lang flyvetur og massiv træthed, føltes utroligt god gennemfugtet.

Og her til morgen, hvor jeg ellers burde ligne en hængt kat, der er landet i en helt andet tidszone, har mit ansigt faktisk en smule lækker glød og spændstighed, hvilket den ikke burde have efter den omgang tortur, som sådan en lang flyrejse er for huden.

MASQ+ maskerne findes også i to andre udgaver: MASQ+ Firming & Nutrition, der skulle virke foryngende og opstrammede, samt MASQ+ Soothing & Calming, der er målrettet til tør og sensitiv hud, og som giver ekstra pleje efter en dag i solen.

Sidstnævnte tænker jeg, at jeg skal teste, når nu jeg er landet i Danmark igen på torsdag.

Efter to lange flyrejser på blot få dage samt måske en lille smule af Californiens sol på næsen er den oplagt! Og hvis bare den har nogenlunde samme grad af effekt som den, jeg har testet i min hotelseng i går aftes, så kommer jeg sikkert til at føle mig virkeligt kedelig og grå og træt udenpå på fredag, men jeg kommer til at ligne en million udenpå.
 

MASQ+ maskerne fra Powerlite Skin Care System forhandles hos professionelle hudplejeklinikker landet over og fås enkeltvis eller i pakker med seks styk.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen