Aniston

Mærketøj, eller ej?

De fleste siger, mærkerne på tøjet ikke betyder noget, når de vælger venner.

Mærketøj er in, man kan ikke undgå at se det, når man går en tur ned af Strøget. Evisu, Gucci, D&G, Levis og alle de andre kendte mærker. Jeg har altid været af den opfattelse, at mærkerne ikke betyder noget, så længe man er klædt pænt på, og folk ikke kan se forskel alligevel.
ANNONCE
Mærketøj, eller ej?
Jeg satte mig for at finde ud af, om det er rigtig, at de fleste er ligeglade med, hvilket tøj deres venner og folk de taler med går i.

Ikke iført mærketøj
Klokken er godt 22:00, da jeg sidder i bussen. Jeg har et par slidte Gabba jeans på, uden synlige mærker, en T-shirt fra Jack and Jones til 129,- og et par rimelig nye Nike sneakers.

Jeg tager ind på den første bar og betaler med en 100-krone, da jeg gerne vil se, om penge betyder så meget, og det tror jeg bestemt det gør. Jeg får mine to øl og sidder i baren og drikker dem. Ikke synderlig meget kontakt til andre, selvom jeg prøver, med øjenkontakt, og hilse på folk og den slags.

Da jeg kommer videre på et diskotek, er folk meget afslappede. Jeg har bevidst valgt at tage i byen selv, for det kun er mig, der skal tages højde for, og for jeg kan stole på resultatet begge gange.

Folk aser og maser i baren, og jeg står der nok 20 minutter, før jeg kommer til og endelig kan bestille. Jeg prøver med en drink denne gang, og det giver ikke synderligt bedre resultater end på den anden bar. Folk er svære at komme i kontakt med, men det lykkes da, for en kort bemærkning. Jeg tager hjem allerede klokken 2:00 - direkte hjem at sove.

Tydeligvis iført mærketøj
Ugen efter har jeg holdt lidt øje med, hvad folk køber, når de går i butikkerne, og jeg går selv rundt og finder lidt tøj. Samme tid, en lørdag aften, står jeg og drikker en øl, mens jeg iklæder mig en lilla trøje, med stor tekst DIESEL henover brystet, hvide Gabba jeans og et par Converse sko; og jeg sætter også håret denne gang for en sikkerheds skyld.

I bussen går det stille og roligt, jeg sidder som sidste gang, men får hurtig kontakt til tre unge, der kommer ind i bussen, proppet med foundation og hår så fedtet, at der mindst er to bøtter voks i det. De sætter sig ned, og vi sidder og taler - da de står af, bliver jeg endda inviteret videre til en fest, men takker nej og tager ned på en bar.
ANNONCE
Mærketøj, eller ej?
Super service, smilende bartendere, jeg får mine to øl, et shot galliano, et drinkkort bliver stukket i min hånd og beskeden:

"Hvis du vil prøve noget nyt, siger du bare til, så kan jeg hurtig blande noget lækkert til dig".

Folk er venlige og lette at komme i kontakt med, og på den næste par ender jeg også midt i en flok, velsoignerede, unge mennesker med gode uddannelser, og snakken kører.

Vi tager videre på diskotek, og folk flytter sig foran baren, da de har bestilt. Jeg venter måske kun fem minutter denne gang, på dansegulvet er det ikke noget problem at holde sig igang, og jeg får endda masser af tilbud, hvis jeg giver en øl.
Dog tager jeg hjem klokken 4:00 alene, da jeg jo har en derhjemme, der venter.


Jeg havde ikke regnet med, at tøj betød så meget, men det kan også bare være, fordi jeg bærer "umærket" tøj med mindre selvtillid - der kan være mange ting, der spiller ind. Men jeg erfarede dog, at når man stråler af penge, har man verden med sig.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce