Lykken er ... #18



9. december, 2016 - kl. 06:00
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Det er utroligt lang tid siden, der er kommet et "Lykken er ..."-indlæg fra min hånd. Det er bestemt ikke, fordi de lykkelige stunder ikke har været der. For det har de!

Men livet (og specielt livet som bloggende mor) er en hårfin balance mellem at nyde øjeblikket og bare være i det, og at være hende, der hiver kameraet og note-funktionen på telefonen frem.

​Juletid er dog i det hele taget en tid, som er fyldt med lykke - i hvert tilfælde, hvis man er en jule-glad 6-årig dreng, som stadig tror (lidt) på nisser.

​Drengen oplever da også endnu engang at blive overøst med gaver fra både sine forældre, bedsteforældre og farmor og farfar samt hele to LEGO julekalendere og diverse andet, så man godt kan være helt bange for, om han kan finde ud af at detox'e efter sådan en massiv gaveregn i 24 dage!

​Langt oppe på ønskesedlen har der i nogen tid stået en drone/helikopter/noget-der-kan-flyve, hvilket han ikke har undladt at gøre opmærksom på ret ofte, når vi har været i nærheden af en legetøjsbutik.

​Fascinationen af flyvende gadgets deler han i øvrigt med sin far, der i høj grad formår at bevare sin legesyghed (se bare hans LEGO-samling ...)

Sommetider bliver juleønsker tilsyneladende opfyld før tid.

Ønsket om flyvende legetid gik således i opfyldelse, da Flying Tiger Copenhagen forleden sendte både en lille fjernstyret helikopter og en drone, som de kunne prøve af og få afløb for deres fascination.

​Lykken var stor, og jeg var bare med på slæb som sidekick i deres strabadser i først vores lille københavnergård og siden i den lille park, som ligger lige bag vores hus.

​At flyve med sådan en drone eller helikopter kræver nemlig faktisk en del plads. Specielt når man er 6 år og tænker, at man bare skal give den max gas og ekstra højde på dronen, så den lander øverst i et træ i nabogården ... (så var moren pludseligt ikke bare tilskuer længere, men hende, der skulle snige sig ind i nabogården for at fiske en drone ud af et grantræ ...)

Når man dog lige får grejet, hvordan man skal styre sådan en drone, så er det noget, det kan frembringe høje hvin og glædesråb, og det fungerer tilsyneladende rigtig udmærket som en "mande-bonding" ting på tværs af alder.

​Vi endte da også med at flyve rundt med dronen, indtil vi havde så frosne fingre, at vi måtte gå på den nærmeste lune café og få serveret en varm frokost, mens vi skuttede os. 

​Sådan en flyvende gadget behøver med andre ord ikke at være dyr for at være sjov, og hvis du også har små eller store mænd derhjemme, som ønsker sig en helikopter eller drone eller lignende flyvende tingest, så er det en oplagt julegave og en ret billig måde at prøve tingene af på, inden man måske investerer i den helt store professionelle drone til et par tusinde kroner - som måske/måske ikke bliver et stort hit.

Det bliver nemlig tilsyneladende ikke mindre sjovt af, at hele herligheden blot koster et par hundrede eller tre kroner. Og så kan man altid opgradere, hvis sagerne decideret bliver slidt op (eller mor ikke kan nå langt nok op i grantræet for at hente ned!)

Både dronen og den fjernstyrede helikopter forhandles i Flying Tiger Copenhagen.
 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen