Lykkelig på landet

Hvor langt vil du gå for at gøre din mand lykkelig?



21. april, 2009 - kl. 04:35
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Dette er det store spørgsmål, som er at finde bag på bogen 'Lykkelig på landet'.
Forfatterinden Judith O'Reilly ville gå ret langt for at gøre sin mand lykkelig, og forlod derfor sit elskede hjem i London, for at slå sig ned på landet i det nordlige England. I sin desperation over at bo på landet, med mangel på venner, shopping, biografer og kaffe, men overflod af får, regn, vasketøj og børn starter hun en blog.

Bloggen er senere blevet til bogen Lykkelig på landet og er underholdende, skøn og morsom. Med stor selvindsigt, humor og selvironi skriver hun om livet på landet set fra en storbykvindes vinkel, og om udfordringen ved at få en kaotisk hverdag til at hænge sammen som mor til tre, med en mand der arbejder i London. Trods det faktum, at Judith O'Reilly det meste af tiden er alene med de tre småfolk, et lejet hus, og en bil der altid løber tør for benzin, formår hun at overleve dagligdagen. Sikkert nok takket være en utrolig og beundringsværdig evne til at bruge humor.

En humor hun formår at trække med ind i sin skrivestil. 'Jeg var nødt til at tage en wonderbra på, for ens bryster dingler meget, når man går foroverbøjet, (på grund af rygsmerter) og jeg havde ikke lyst til at få hudafskrabninger på brystvorterne'. Dette er blot et af de gode, ærlige og sjove citater fra bogen.

Et andet af de skønne citater er: 'Jeg var ved at læse godnathistorie for drengene, da min seks-årige begynder at lade sine fingre glide igennem mit hår.....
Han siger:'Mor, du har lidt lyst i dit hår, ligesom mig.' Det forekommer mig usandsynligt. Ingen er så kedelig og gennemført brunette som mig. Han trækker mit hår tættere op til øjnene, som om han overvejer at købe det. 'En slags gråligt lyst hår,' Jeg ved nu, at jeg har sølvstænk i håret. Jeg lader bare, som om jeg ikke gør.'

Så hvis du er frisk på en blogfortælling fra det nordlige England om hverdagen, glæder og udfordringer, ja så er 'Lykkelig på landet' et godt og sjovt bud.

Judith O'Reilly er født i 1964, uddannet journalist, gift og mor til tre.

Du kan læse mere om hende på hendes blog wifeinthenorth.

Lykkelig på landet, Bazar Forlag, Oversat fra engelsk af Marie Kopp, 351 sider.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen